Efter Q1: Bankledelserne tror på solskin resten af året

Tema om bankernes Q1-regnskaber: Efter et solidt første kvartal med solide resultater for de fleste banker tyder meget på, at resten af året bliver mere usikkert. Økonomisk Ugebrev har kigget på bankledelsernes udmeldte forventninger.

Mest overraskende er det i virkeligheden, at de fleste bankledelser i de udmeldte forventninger for helåret slet ikke, eller i meget begrænset omfang, forholder sig til, at omverdenen er under hastig forandring med de største økonomiske og finansielle omvæltninger i årtier. I de fleste tilfælde er der tale om en kort konstatering af, at bankens ledelse fastholder de tidligere udmeldte forventninger.

Dette kan man kun tolke på tre måder. Enten at bankledelserne går med skyklapper på og ikke har opdaget, at inflation og renter nu bevæger sig på en måde, som ikke er set i mange år. Eller at de forventer, at det ikke betyder noget som helst for bankens indtjeningsbillede. Eller at de fejer den nye virkelighed ind under gulvtæppet og håber på, at ingen opdager det.

Forventer uændret basisindtjening
Ledelsen for Spar Nord skriver blot i Q1-regnskabet: ”På baggrund af resultatet for 1. kvartal 2022 fastholder Spar Nord sine finansielle forventninger for 2022. For 2022 forventer Spar Nord en basisindtjening før nedskrivninger i niveauet 1.300–1.600 mio. kr. Som følge af en stærk kreditbonitet blandt bankens kunder forventes fortsat alene beskedne nedskrivninger på udlån, og resultatet efter skat forventes herefter realiseret i niveauet 1.000-1.250 mio. kr.” 

Ledelsen for Sydbank skriver, at ”der forventes vækst i dansk økonomi i 2022. Basisindtjeningen forventes at blive højere end i 2021. Basisomkostningerne forventes at blive lavere end i 2021. Nedskrivningerne i 2022 forventes på et lavt niveau. Resultatet efter skat forventes at være i intervallet 1.350-1.550 mio. kr. I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2021 var forventningen for 2022 et resultat efter skat i intervallet 1.150-1.450 mio. kr. 25. april 2022 opjusterede banken sine forventninger for 2022, og der forventes nu et resultat efter skat i intervallet 1.350-1.550 mio. kr. Forventningerne til 2022 er forbundet med usikkerhed og afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold.”

Meldingen fra Jyske Banks ledelse er meget summarisk: ”Jyske Bank forventer et resultat pr. aktie på 44-50 kr. i 2022 i overensstemmelse med selskabsmeddelelse nr. 29/2022. Det svarer til et resultat efter skat på 3,0-3,4 mia. kr. Forretningsomfanget forventes i 2022 at blive påvirket af stigende bankudlån og stigende nominelt realkreditudlån til især erhvervskunder. Basisindtægter kan aftage i 2022 som følge af lavere kursreguleringer end i 2021. Basisomkostninger ekskl. engangsomkostninger forventes at falde i 2022 sammenholdt med 2021. Nedskrivninger på udlån mv. forventes at udgøre en indtægt i 2022.” 

Ringkjøbing Landbobank skriver: ”Den 6. januar 2022 udmeldte banken sine resultatforventninger for 2022. Bankens forventninger for 2022 udgør således et basisresultat i intervallet 1.350-1.650 mio. kroner og et resultat før skat i intervallet 1.300-1.650 mio. kroner. Bankens basisresultat og resultat før skat for 1. kvartal 2022 blev realiseret på henholdsvis 463 mio. kroner og 449 mio. kroner, hvilket ligger over budgettet for kvartalet. Forventningerne til basisresultatet og til resultatet før skat for 2022 fastholdes til henholdsvis 1.350- 1.650 mio. kroner og 1.300-1.650 mio. kroner.” 

Meningsløs forklaring
Sparekassen Sjælland-Fyn skriver, at ”på baggrund af første kvartals stærke basisindtjening, stigende økonomisk usikkerhed grundet situationen i Ukraine samt volatile kurser på realkreditobligationer fastholdes forventningerne til resultat før skat i niveauet 385-510 mio. kr.”  

Den meget summariske angivelse kan man ikke læse særligt meget ud af, da der ikke oplyses noget om udviklingen i basisindtjeningen, det vil sige før kursreguleringer og tabshensættelser. 

Sidste år var overskuddet før skat på 531 mio. kr. Men det var efter positive kursreguleringer på 30 mio. kr. og tilbageførte hensættelser på 25 mio. kr. Med neutrale kursreguleringer, hvilket nok er optimistisk, og nul i tabshensættelser, var overskuddet endt på ca. 480 mio. kr. Så enten er det udmeldte interval meget forsigtigt, eller også forventes en stor negativ effekt på en eller flere poster i forhold til 2021. Men det kan fastslås, at forklaringen på de udmeldte forventninger er både mangelfuld og meningsløs.

MWL