Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Erhvervsejendomsmæglere fortsætter fremgang

Morten W. Langer

søndag 18. september 2016 kl. 22:41

Landets 25 største erhvervsejendomsmæglere præsterede igen i 2015 markant fremgang i aktivitet og i overskud. Det samlede bruttoresultat steg til 447 mio.

kr., mod 364 mio. kr. året før, svarende til en vækst på 23 procent. Den øgede aktivitet afspejler sig også klart på bundlinjerne, idet det samlede driftsoverskud steg hele 48 pct. – til 152 mio. kr.

Det overordnede billede, der tegner sig i Økonomisk Ugebrevs årlige brancheanalyse af de 25 største hjemlige erhvervsejendomsmæglere, er, at langt den største fremgang i aktivitet og overskud ligger hos de ti største mæglere, med meget stærk vækst hos især Sadolin & Albæk (en fordobling), men også hos Colliers og EDC Erhverv Poul Erik Beck. Blandt de større mæglere er der stagnation eller mindre tilbagegang hos CBRE og DTZ Egeskov & Lindquist (som nu hedder Newsec Egeskov & Lindquist).

Fremgangen kommer efter et 2014, som også var fremragende for de større erhvervsejendomsmæglere. Sidste års brancheanalyse i Økonomisk Ugebrev viste vækst i bruttoresultatet på 26 procent, og fremgang i driftsoverskuddet på 36 procent. Vinderne med størst fremgang i Top 25-analysen sidste år var Colliers, CBRE og DTZ Egeskov & Lindquist, hvoraf to af dem altså har taget en puster efter den store fremgang fra 2013 til 2014.

Hele 92 procent af branchens bruttoomsætning ligger nu hos de ti største mæglere, mod 90 procent sidste år. Dermed fortsætter de seneste år tendens til øget koncentration, især drevet af to forhold: For det første en specialisering omkring rådgivning og serviceydelser, hvor de mindre mæglere har svært ved at være med. Og for det andet synergier i et bredt geografisk fokus, hvor ikke mindst EDC Poul Erik Bech og Nybolig Erhverv har fordel af et bredt geografisk markedskendskab i en stribe forskellige geografiske områder, også i de større provinsbyer. Direktør Jeppe Schønfeld fra Colliers med samlet fem kontorer i de større byer siger til Økonomisk Ugebrev, at firmaet har fordoblet bruttoresultatet på to år som følge af især to forhold: Dels en målrettet vækststrategi, og dels bedre generelle markedsforhold: ”Vi er jo et firma med oprindelse i Jylland. Men vi har satset målrettet på København de seneste år, og her har vi nu tyve mand. Historisk har vores base været low- og mid-market, men vi har formået at få rigtig godt fat i high end-markedet med institutionelle købere og udenlandske investorer. Der kommer

flere og flere penge fra udenlandske investorer, som typisk går efter emner i København og Århus.”

Jeppe Schønfeld oplyser, at det har hjulpet med entré på det institutionelle marked at have fået erfarne seniorrådgivere fra andre mæglere og store ejendomsselskaber med ombord. Ifølge Jeppe Schønfeld er der også ved at komme mere gang i omsætningen af større ejendomme i provinsen. ”Vi kan se, at den høje aktivitet og interessen for investeringsejendomme nu stille og roligt spreder sig til de større provinsbyer. Her begynder markedet også at være med os,” siger han.

I København ser han nu øget aktivitet omkring boliginvesteringsejendomme uden for centrum i Storkøbenhavn og også kontorejendomme, hvor der fortsat sker konvertering til boliger. ”Generelt mærker vi stor investorinteresse, og det skyldes selvfølgelig også, at investeringsejendomme bliver et stigende interessant – og stabilt – alternativ til de mere usikre aktie- og obligationsmarkeder,” siger Jeppe Schønfeld.

Tilsyneladende er der så god gang i aktiviteten, at erhvervsmæglerne nu hugger medarbejdere fra hinanden. Newsec oplyste i denne uge, at man har hentet en ansat hos Nybolig Erhverv, med denne kommentar: ”Et kontormarked i forandring og stærk fremgang giver høj aktivitet og komplekse opgaver. Effektiv og fleksibel indretning, energioptimering og fremtidssikring er blandt de forhold, der i høj grad optager kontorlejerne og ejerne af kontorejendomme, og vi forventer, at udviklingen går mod stadig større krav om specialviden hos vores rådgivere,” siger Henrik Lyngskjold, som er seniorpartner og adm. direktør hos Newsec.

læs hele udgivelsen her

MWL

 

45175ea1f7e71ea5a4e7

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank