Finanstilsynet: ”Det er ikke en “gratis frokost””

Pensionsbranchen har de seneste år investeret store milliardbeløb i ”alternative investeringer” – tilsyneladende ud fra devisen om, at det er muligt at hente et merafkast uden at øge den underliggende risiko tilsvarende.

Eller har branchen bare skruet op for risikoen på markedsrenteprodukterne, hvor danskerne selv bærer den finansielle risiko?

Finanstilsynet tvivler tilsyneladende på, om der er gevinster at hente ved alternative investeringer i relation til afkast-risiko forholdet: Direktør Jesper Berg vurderer i hvert fald, at alternative investeringer ikke er en ”gratis frokost.” I et indlæg hos Finansforeningen påpeger han, at den løbende værdiansættelse af de illikvide alternative investeringer kan være meget vanskelig, og at det stiller meget store krav til en grundig analyse af den aktuelle værdi. Potentielt kan der skjule sig store fremtidige tab med en forkert bogført værdi, og Jesper Berg har indikeret, at det kunne udgøre kimen til næste finanskrise.

I forhold til pensionssektorens solvens har de seneste års overgang til markedsrente for flere hundrede tusinde danskere dog ”løst” en stor del af problemstillingen. Hvor de enkelte selskaber ret beset skal bære tabet, når det gælder pensionsopsparing baseret på garantier, er det den enkelte opsparer, der bærer den finansielle risiko i de stadig mere udbredte markedsrenteprodukter. Ifølge data fra Finanstilsynet udgør markedsrenteprodukter i dag over 60 procent af pensionssektorens samlede opsparing.

Af den samlede pensionsopsparing i pensionssektoren på ca. 2200 mia. kr. er knap 14 procent i dag investeret i ”alternativer”, svarende til godt 300 mia. kr. Hovedvægten er placeret i syv pensionsselskaber med 10 procent af formuen eller derover i alternativer. Ét selskab topper Finanstilsynets oversigt med knap 16 procent, antageligt Pensiondanmark, som har været frontløber herhjemme på alternativer. Andre med store investeringer i alternativer er PKA, Pensam, Industriens Pension og SEB Pension.

Tilsynet definerer alternativer ud fra blandt andet følgende karakteristika: En illikvid investering, der ikke handles på et reguleret marked, uden en markedsbestemt objektiv pris, hvor der kræves særlige kompetencer til at indkøbe og vedligeholde.

Jesper Bergs skepsis omkring pensionsselskabernes håndtering er velkendt: ”Selskaberne bør i højere grad vurdere, om der er en tilstrækkelig likviditetspræmie, og sikre, at de i tilstrækkeligt omfang forholder sig til usikkerheden omkring værdiansættelsen. Selskaberne skal generelt fokusere mere på risiciene i de alternative investeringer. Visse selskaber bør være mere kritiske omkring den løbende værdiansættelse af alternative investeringer,” hedder det i præsentationen.

Læs hele udgivelsen her

MWL