Formelt har vi i Danmark et demokrati med en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Det betyder, at Folketinget vedtager lovene. Men på skatteområdet er der nu alvorlige tegn på, at det ikke længere hænger sådan sammen. Her er det tilsyneladende blevet domstolene, der er blevet den lovgivende magt. Det er en udvikling, der bekymrer formanden for FSR’s skatteudvalg Bjarne Gimsing. Han mener, at domstolene de seneste år i en stribe tilfælde har lavet om på, hvilke omkostninger der er fradragsberettigede. Det er angiveligt sket, fordi SKAT i stort omfang har ændret administration af skattelovene, og skattemyndigheden har formået at få domstolene til at blåstemple denne ændring, lyder vurderingen.

”Der er afsagt en række domme, herunder højesteretsdomme, som bid for bid flytter grænsen for, hvilke omkostninger en virksomhed kan trække fra i skat. Det er bekymrende, for det er sket uden at der er sket en lovændring,” siger Bjarne Gimsing. Han udpeger nogle områder, som anses for at være væsentlige. ”Vi ser, at SKAT hele tiden forsøger at begrænse de driftsomkostninger, der kan trækkes fra skattemæssigt. Og vi ser, at SKAT har stor succes med dette forehavende ved domstolene,” siger han.

Bjarne Gimsing oplyser, at det bl.a. drejer sig om fradrag for f.eks. rådgivningsomkostninger i forbindelse med lånesager. Det drejer sig i vid udstrækning om at begrænse fradrag for virksomhedens interne lønomkostninger – i situationer, hvor der har været arbejdet med aktiviteter med at udvide virksomhedens forretningsområde. ”Det betyder, at vi ser praksis bevæge sig ganske væsentligt, uden at lovgiver har ændret på områderne, og det er bekymrende. Jeg efterlyser at der kommer politisk opmærksomhed på området, således at Skat pålægges i højere grad end i dag at ”spille tilbage” til det politiske system i de tilfælde, hvor retstilstanden inden for væsentlige områder efter SKAT’s opfattelse bør ændres, frem for selv at forsøge at ændre retstilstanden ved at rejse prøvesager. Det skal være politikerne, der træffer beslutning, hvis der skal være en ændring af en mangeårig praksis,” siger Bjarne Gimsing.

Politisk har udviklingen fået Liberal Alliance til at bede ministeren igangsætte en analyse. Men han har i stedet henvist til en tidligere analyse. ”Det er formentlig den nu 25 år gamle analyse, der foreslår fradrag for alle driftsomkostninger,” siger partner Peter Bjare fra KPMG Acor. ”De manglende fradrag for etableringsudgifter kan føres tilbage til statsskatteloven fra 1903. Men dengang var Danmark et bondesamfund, og krav til udvikling og vækst var i sagens natur noget andet end i dag,” uddyber han.

Partner Torben Bagge fra rådgivningsfirmaet Tommy V. Christiansen vurderer, at udviklingen retssikkerhedsmæssigt er dybt betænkelig. ”Det viser, at man reelt ændrer praksis. Man siger, at det faktum, at der tidligere har været givet fradrag, og at det nu bliver nægtet, ikke er udtryk for en ændring, men alene en følge af, at man ikke tidligere positivt har taget aktiv stilling,” siger Torben Bagge.

Fradrag for løn
Et konkret eksempel går på en virksomheds lønudgifter. Tidligere var fradrag for lønudgifter slet ikke et emne, man diskuterede. Og altså ikke noget, SKAT satte spørgsmålstegn ved: Virksomhederne kunne trække lønudgifter fra. Det nye er, at på et tidspunkt begynder SKAT at sætte spørgsmål ved, om en virksomheds lønudgifter i alle tilfælde opfylder kravet om at være en udgift til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Princippet fremgår af den overordnede og mere end 100 år gamle statsskattelovs § 6 krav om fradrag. Men hvis en virksomhed overtager en anden virksomhed, så vurderer SKAT nu, at lønudgifter til at forberede dette ikke opfylder den gamle lov. Loven er altså ikke ændret. Men SKAT har ændret en mangeårig praksis med henvisning til, at der ikke tidligere har været taget positiv stilling til spørgsmålet. Derfor ser SKAT ingen ændring i, at de nu ikke mener, udgiften kan trækkes fra.

Konkret ligger der nu nogle afgørelser fra Landsskatteretten i forbindelse med, at en ikke-børsnoteret bank købte bankaktiviteter fra Finansiel Stabilitet. Det vedrører indkomståret 2008. I forbindelse med købet havde banken lønudgifter til medarbejdere, der gennemgik materialet fra Finansiel Stabilitet. SKAT afgjorde, at disse lønudgifter ikke skulle kunne trækkes fra. I første omgang bestemte Landskatteretten i 2013, at virksomheden godt kunne trække disse lønudgifter fra, men det accepterer SKAT alligevel ikke. Nu er sagerne indbragt for domstolene.

En række andre sager er allerede ved domstolene gået i den retning, som SKAT ønsker. Det er ifølge de mange eksperter, Ugebrevet har talt med, årsagen til, at SKAT godt tør gå videre med sagerne, som de altså vinder på stribe. Et række andre eksempler trækkes frem af partner Morten Breum-Leer fra advokatfirmaet Tommy V. Christiansen. I én sag forsøger Skat at ændre praksis for, hvornår aktier er afhændet. De forsøger at sidestille vedtægtsændringer med et salg, selvom der reelt er tale om samme ejer i hele forløbet. ”Skatterådet valgte i den konkrete sag at fastholde praksis. Men det er et godt eksempel på, at Skat forsøger at udvide beskatningsgrundlaget uden lovændring,” siger Morten Breum-Leer.

Læs hele udgivelsen her

DEL