Demant har haft et ganske fredeligt år kursmæssigt, og det kan man være fristet til at betragte som skuffende. Specielt når konkurrenten GN Store Nord er blæst til vejrs med høj hastighed.
Men historien om Demant er usædvanlig. Mens Demants konkurrenter gik ind i coronatiden med hele systemet kørende for fuld kraft, var Demant først ved at komme til hægterne igen efter et ondsindet hackerangreb i andet halvår 2019.
Demant reagerede prompte på angrebet og lukkede alle nødvendige systemer ned. Men en nedlukning i flere måneder for et enkelt selskab er en ren julegave for konkurrenterne.
Set i det lys må Demants kursudvikling i forhold til konkurrenterne betragtes som rimelig, og en forventet P/E på 25,4 i 2021 (branchemedian 25,6) viser da også, at markedet tror på aktien.
Prisen for GN Store Nord er lidt højere (P/E 2021 på 29,4), men det skyldes primært GN Audio.
GN Audio har haft et forrygende år, og i starten af december kårede Økonomisk Ugebrev faktisk GN Audio til Danmarks bedste forretning. Mens GN Audio forventer en vækst på mindst 35 pct. i 2020, har GN Hearing klaret sig langt dårligere. Det er ikke overraskende, da selskabet er ramt af de samme problemer som Demant med restriktioner på kundekontakten.

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her




