Hård kritik af pensionschefers fælles private millioninvesteringer

Tema om pensionsmæglere: Det er meningen, at topcheferne i mæglervirksomhederne skal agere uafhængigt og skabe konkurrence på både pensions- og skadesmarkedet. Men i fritiden har mæglerdirektørerne tætte personlige bånd via fælles private millioninvesteringer. Det kan påvirke deres uafhængighed og konkurrencekulturen blandt selskaberne, siger Konkurrencestyrelsen. Professor opfordrer styrelsen til at undersøge problemet.

Mens Konkurrencerådet allerede har konstateret alvorlige problemer med konkurrencen på markedet for pensionsrådgivning, viser det sig nu, at fire topchefer i landets største eller mest fremadstormende mæglervirksomheder har tætte privatøkonomiske relationer med hinanden.

Direktørerne Lars Christensen fra WillisTowersWatson, Lars Gundorph fra NORTH, Hans Otto Koch fra Lockton og Erik Qvist fra Marsh driver i fritiden private investeringer sammen i udenlandske ejendomsselskaber. Bl.a. selskabet Gateford Hill, hvor de ejer investeringsejendomme for over 50 mio. kr.

Investeringsprojektet mellem mæglerdirektørerne strækker sig i hvert fald tilbage til 2007, og det kan skabe alt for tætte relationer mellem fire af branchens meget toneangivende aktører, som netop skal agere uafhængigt, vurderer professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.

Ingen plads til hygge
”Det er jo indlysende, at det bør konkurrencemyndighederne interessere sig for. Pensionsmæglere har én og kun én funktion i denne verden, som også er deres eksistensberettigelse, og det er at konkurrere priserne ned under gulvbrædderne for deres kunder. Så kan det jo ikke nytte, at de hygger sig med deres private forretninger. I forvejen tyder det på, at konkurrencen blandt pensionsmæglerne ikke fungerer. De tjener jo styrtende med penge. Det er endnu et fantastisk eksempel på den danske mentalitet: Selvfølgelig skal vi konkurrere. Men det skal jo ikke gå ud over vores private investeringer,” siger professoren til Økonomisk Ugebrev.

Han tilføjer, at hvis konkurrencemyndighederne ikke har tilstrækkelige muskler, så må fagbevægelsen tage fat om problemet, da det er deres medlemmer, det kan gå ud over. I Konkurrencestyrelsen har man før set på krydsejerskaber på tværs af virksomheder, der kan hæmme konkurrencen mellem dem. Men man har ikke set på det af privat karakter hos en branches topfolk.

”Det er generelt en del af et velfungerende marked, at virksomhederne på markedet agerer uafhængigt af hinanden. Det kan påvirke konkurrencekulturen i et marked, hvis der er meget tætte bånd mellem beslutningstagerne i de enkelte virksomheder,” siger Niels Enemærke, kontorchef i Konkurrencestyrelsen.

Det er på ingen måder i strid med lovgivningen, at mæglerne på den måde har tætte private bånd på tværs af branchen. Tværtimod var det snarere reglen end undtagelsen i flere af landets største mæglervirksomheder før i tiden, at var man en del af ledelsen, så var man også en del af disse investeringsfællesskaber.

Spørger man rundt i branchen om årsagen, er det et udbredt ønske om at betale mindre i skat, der har været motivet for at investere. Men i takt med at skattefordelen er blevet mindre, fortryder flere mæglere i dag uden for referat, at de i sin tid gik ind i disse investeringer – og nogle af investeringerne er da også gået helt galt med private tab og endda private konkurser. Men fælles for dem alle er, at de absolut ikke mener, det påvirker deres dømmekraft som pensionsmæglere.

”Disse investeringer er private og er alle passive investeringer, og helt uden betydning for mit virke som forsikringsmægler,” svarer Lars Gundorph adm. direktør i NORTH.

Mange spørgsmål
”Jeg har for mange år siden foretaget en privat passiv ejendomsinvestering sammen med nogle af mine daværende kolleger. Investeringen har ingen indflydelse på mit professionelle virke,” lyder det fra Lars Christensen, adm. direktør i WillisTowersWatson.

De driver altså sammen investeringen i Gateford Hill, som formanden Kent Risvad for hele brancheforeningen FMF endda også er medejer af. Kent Risvad ønsker dog ikke at svare på Ugebrevets spørgsmål, ligesom de andre to andre heller ikke svarer på, om de selv ville synes, det var hensigtsmæssigt, hvis direktør Allan Polack fra PFA eksempelvis investerede privat med direktør Ole Krogh fra Danica.

Man kan også rejse spørgsmålet, om nogle af disse pensionsmæglere så også selv kunne skifte fra deres arbejde som nu uvildige og uafhængige pensionsmæglere til pludselig at arbejde i et af de pensionsselskaber, som de altså skal forholde sig kritisk til på vegne af firmapensioner og dermed medarbejderne i danske virksomheder.

Man kunne spørge, om Kent Risvad eksempelvis nu kan skifte til at arbejde i Danica, mens hans private investeringspartner Lars Gundorph så skulle sende firmapensioner til bl.a. Danica – og stadig bevare deres uafhængighed af hinanden. Det kunne i hvert fald rejse spørgsmålet, om uvildigheden og kundens interesse så er overholdt, som den skal ifølge mæglerlovgivningen.

Man kunne også spørge, om en pensionsmægler kan eje et af disse udenlandske investeringsprojekter sammen med en leder i en privat erhvervsvirksomhed, som derefter kunne få deres pensions- og skadesrådgivning af selv samme pensionsmægler. Og man kunne spørge, om der er nogle der, der i dag holder øje med dette område – og altså sikrer en uafhængig behandling af både virksomhedens forsikringer og medarbejdernes pensioner.

Stor travlhed
Derudover kunne man også spørge, om mæglerne gaber over for meget, når de investerer så massivt i privat regi. Lars Gundorph har f.eks. investeret i en lang række ejendomsprojekter, som SDR. Ringvej 35, Vesterbro 2002, City Hoteller Tyskland, Vesterbro 12 C i Aalborg og altså ejendomme i England via Gateford Hill.

I Tyskland er han medejer af investeringsejendomme for 280 mio. kr., hvor han er noteret som ejer af 20 til 25 pct. af dette projekt, bl.a. sammen med andre pensionsmæglere fra tiden, hvor han var ansat som topchef i Willis.

Ejendommen i Aalborg står noteret til en værdi på 121 mio. kr. Kent Risvad og Erik Qvist ejer også en række af den slags investeringsprojekter ved siden af deres lederstillinger i mæglerbranchen, så det er spørgsmålet, hvor passive den slags investeringer i virkeligheden er med så mange penge på spil.

Både Kent Risvad og Lars Gundorph driver samtidig virksomheden Grain, der sælger sko, men ifølge CVR-registret nu er under konkurs. Også det kan få indflydelse på deres arbejde som mæglere og deres uafhængighed. Hverken Lars Gundorph eller Kent Risvad har ønsket at kommentere på dette. 

Så ud over det konkurrencemæssige og uafhængighedsaspektet rejser disse private investeringer også et andet interessante aspekt, som at mæglerne i dag skal fremstå som fit & proper, som det også kendes andre steder fra i den finansielle sektor. Her kan det eksempelvis være et problem, hvis de sammen begynder at tabe penge på deres private investeringer.

Som fit og proper-godkendt skal man oplyse sin bestyrelse, hvis man går konkurs med en virksomhed, og bagefter skal Finanstilsynet informeres. Det behøver ikke betyde, at man mister sin fit & proper-tilladelse, men den evaluering går på, at man netop ikke kommer privatøkonomisk i uføre, så man måske kan finde på at tage for store chancer i sit normale job for andre menneskers penge.

Vurderer Finanstilsynet, at det kan ske, trækker de netop tilladelsen, siger eksperter til Ugebrevet. Men det er nok ikke relevant her, da flere af deres udenlandske ejendomsprojekter er gået ganske godt over tiden.

Når det kikser
Men det kan også gå galt, som topdirektør og bestyrelsesmedlem Henrik Larsen fra en af de andre skades- og pensionsmæglere, Marsh og Mercer, har oplevet. Han var medejer af et andet investeringsselskab, Dansk Retail, hvor investeringen simpelthen gik galt. Her lød det i seneste årsrapport:

”Selskabets resultatopgørelse for 2017 udviser et underskud på kr. 1.079.463, og selskabets balance pr. 31. december 2017 udviser en negativ egenkapital på kr. 14.622.620. Selskabets ejendom er afstået i regnskabsåret, og selskabet er uden aktivitet. Provenuet fra salget var ikke tilstrækkeligt til at indfri 1. prioritetslånet og kommanditisternes fulde resthæftelse blev kaldt i 2014 i forbindelse med indfrielse af 2. prioritetslånet. Som følge heraf, aflægges årsrapporten ikke under forudsætning om fortsat drift. Alle aktiver er derfor indregnet til nettorealisationsværdien, og alle forpligtelser er indregnet i årsregnskabet.”

I landets sidste store mæglervirksomhed, Söderberg Partners, deltager direktør Torben Spuur Jensen også i flere investeringsselskaber. Han fortæller dog til Ugebrevet, at det ikke sker med andre pensionsmæglere i branchen.