Interview: Derfor er Catacap den bedste kapitalfond

Catacap kåres i Økonomisk Ugebrevs Rating som årets bedste kapital- og buyout-fond. Læs stort interview med stiftende partner Vilhelm Hahn-Petersen, som forklarer, hvorfor han mener, fonden har klaret sig rigtig godt de seneste år. Han fortæller også om investeringsfokus og fordelen ved at gå efter SMV-virksomheder, som dominerer den danske erhvervsstruktur.

ØU: I Økonomisk Ugebrevs rating af kapitalfondene bliver I kåret som årets vinder. Er du overrasket over det? VHP: ”Vi har selvfølgelig selv et billede af, hvordan det går, og vi synes også selv, at det er gået godt. Og så er det også positivt, at den positive udvikling i vores porteføljeselskaber er fortsat ind i 2019. Så jeg er ret sikker på, at vi også i en rating for i år vil ligge godt til.”

Kan du kort opsummere, hvor I som fond er henne i jeres liv? ”Vores første fond blev etableret i 2013, og den var fuldt investeret i 2017 med syv selskaber. I 2017 startede vi med at rejse en ny fond, som er på 1,8 mia. kr. Vi har foretaget to investeringer, og er på vej med to nye investeringer mere. Der er været en del skriveri om, (hvorvidt, red.) vi kunne rejse nye penge, uden at have lavet exits i fond I. Men investorerne har kunnet se vores performance i fond I, hvor udvikling i EBITDA-resultater har været gode.”

ARBEJDER MED NIVEAUSKIFTE

Hvorfor har det været svært at exitte selskaberne fra fond 1, hvoraf flere ser ud til at være parate til et videresalg?”Det er ikke altid, man er herre over, hvornår det er optimalt at sælge. Det kommer jo også an på, om man har fundet den rigtige køber. Vores selskaber har en gennemsnitsalder på tre år. Og for flere selskaber kan jeg da godt afsløre, at der foregår en masse aktivitet omkring mulige salg, uden at jeg vil være konkret. Der kommer vi nok til at se noget konkret inden for de næste 6-12 måneder. Vi er jo det vi kalder en niveauskifte-investor, eksempelvis hvor vi tager et selskab fra et nationalt marked til internationalt marked. Og det tager typisk også lang tid.”

Hvordan vil du beskrive jeres investeringsfokus, og er det en del af forklaringen på jeres gode performance?

”Vi er i virkeligheden brancheagnostikere, så der er ikke udvalgte brancher, vi køber op i. Ser man på vores portefølje, er der alligevel en rød tråd, nemlig at otte ud af ni selskaber er business to business-service, eksempelvis Lyngsoe i it-understøttet logistikoptimering. Vi ser efter virksomheder med en agilitet. Vi ser også rigtig meget efter innovative forretningsmodeller, hvor virksomheden potentielt kan vende op og ned på hele markedet.

Et eksempel på det er TP Aerospace, som leverer samlede pakker til typisk mindre og mellemstore flyselskaber på installation, vedligeholdelse og administration af hjul og bremser til fly. Den type koncepter kigger vi meget efter. Endelig – og det er måske det vigtigste – har vi specialiseret os i at købe ind i ejerledede virksomheder, hvor vi går i partnerskab med ejerlederne også fremadrettet. Vi lægger vægt på, at ejerlederne ikke bare sælger ud for at gå på pension eller bare vil score kassen, men at ejeren gerne vil noget med virksomheden fremover.

Vores rolle vil så være at hjælpe med at tage virksomheden videre frem, eksempelvis gennem international ekspansion, hvor ejerlederen gerne vil have noget ny ekspertise udefra, samt måske noget mere finansiel styrke til ekspansionen. Vi lægger afgørende vægt på, at ejerlederen har ild i øjnene, og den psykologiske karakter til at samarbejde med sådan nogle som os. Ofte er ejerlederne jo vant til at bestemme det hele selv. Men synergien i samarbejdet med os er jo, at man kan være i dialog om løsninger. Vi har generelt være dygtige eller heldige med til at finde den type samarbejder.”

PASSER TIL DANSK STRUKTUR

Uden af du skal hænge nogle af de andre ud, så viser vores rating et meget klart billede af, at de mellemstore buyoutfonde generelt klarer sig langt bedre end de store mere internationalt orienterede kapitalfonde. Er der nogle gode forklaringer på den systematiske forskel i performance? ”Vi har jo herhjemme en særlig erhvervsstruktur med hovedvægt på små og mellemstore virksomheder. Og typisk med meget ejerleder-involvering. Og derfor passer vores tilgang til investeringer godt til det danske marked. Og det er nok blevet endnu mere tydeligt de seneste år, hvor der er kommet endnu mere fokus på internationalisering. De virksomheder er der mange af, så man kan i højere grad vælge og vrage, end hvis man går efter at opkøbe meget store virksomheder. Når vi finder de rigtige, er der et kanonpotentiale. Og der er ikke så mange at vælge imellem, hvis man går efter de store virksomheder, som måske allerede er internationaliserede. Og så er der heller ikke så mange geværgreb til optimering som i de mindre mere umodne virksomheder.”

Er der også forskel på den måde, I arbejder på med porteføljevirksomhederne, og den måde de store kapitalfonde arbejder på? ”Hvor de større fonde ofte tager det fulde ejerskab, går vi efter majoritetsposter, hvor ejerlederne og nøglemedarbejdere som nævnt fortsat er med. Vores typiske model er, at vi de første tolv måneder er meget aktive i virksomheden, og vi går dybt ind i at skabe det rette fundament og de nødvendige strukturer for, at virksomheden kan udvikle sig den vej, vi ønsker. Vi arbejder med en meget hands-on model, hvor vi kommer ind med vores operating partnere og udviklingspartnere i form af nogle konsulentfirmaer, som vi har en fast samarbejdsmodel med. For at skabe grundlag for videre vækst, er det ofte vigtigt, at man etablerer ny struktur og nye processer, blandt andet omkring salgsindsatsen.

I vores aktive ejerskab efter de første tolv måneder trækker vi os typisk lidt tilbage, men er stadig meget aktive i bestyrelse og formandsskab og omkring specifikke projekter såsom opkøb. Men målet er, at virksomheden bliver mere eller mindre selvkørende, efter vi har skabt et nyt grundlag for vækst. Vi gør meget ud af fortælle vores nye partnere, at det er vores model at komme med hele pakken fra en start, og det kan sikkert godt føles lidt overvældende og som en bulldozer. Men målet er at skabe fundamentet for vækst hurtigst muligt, hvorefter vi trækker os lidt mere tilbage igen.”

KONJUNKTURFØLSOMME VIRKSOMHEDER ER BILLIGE

Hvordan ser du markedsmiljøet for kapital og buyoutfonde de kommende år, blandt andet i lyset af makroøkonomisk usikkerhed? ”Generelt er det jo opfattelsen i markedet, at man skal købe ikke-cykliske selskaber, netop på grund af usikkerheder om den kommende konjunkturudvikling. Det har til gengæld betydet, at ikke-cykliske kvalitetsselskaber er kommet markant op i pris. Der er vindere og tabere i både cykliske og ikke-cykliske sektorer, og de bedste handler får man ofte ved at spotte de vindere, som andre viger uden om.”

I vores topliste over den bedst performance i porteføljeselskaberne er der mange udenlandske fondsejere. Er de danske fonde ved at blive hægtet af? ”Det er rigtigt, at de udenlandske fonde de seneste år er blevet meget aktive på det danske marked. Da vi startede for seks år siden, var der ikke mange aktører på markedet for opkøb af SMV-virksomheder. Netop i dette lag af ejerledede virksomheder var der tidligere mulighed for at vælge og vrage. Men det er ændret, efter at flere internationale fonde har set det. Så der er mere konkurrence om de gode indkøb.”

Men I har vel mulighed for at positionere jer, så I ”opdager” de gode købsmuligheder før de udenlandske fonde?”Det er selvfølgelig vigtigt, at vi kommer til mulighederne før de udenlandske fonde, og det er derfor vigtigt, at vi har et godt netværk, som melder ind til os. Og så er det selvfølgelig også en fordel for os, at vi har nærhed, geografisk, kulturelt og så videre i forhold til de danske porteføljevirksomheder.!

MWL