IPO-fiasko koster tusindvis af arbejdspladser

Selv erhvervsminister Brian Mikkelsen erkender, at det er et problem med få børsnoteringer fra erhvervslivets underskov. Og han vil nu gøre noget ved det. Men hvornår sker der noget? For det haster!

Erhvervsminister Brian Mikkelsen står med fuldstændig samme problemstilling, som da han sidst var erhvervsminister i 2010-2011: Stort set ingen børsnoteringer fra erhvervslivets underskov af mindre vækstvirksomheder, som har brug for risikovillig egenkapital til at skabe vækst, nye investeringer, markedsekspansion og flere arbejdspladser. Ved NasdaqOMX’s møde i Børsforum forleden udtalte ministeren, at han vil gøre noget ved det, fordi vi går glip af mange nye arbejdspladser. Blandt andet nævnte han muligheden for at etablere en skattebegunstiget aktiesparekonto efter svensk forbillede.

Udefra set er det et stort problem, at tingene har stået stille i næsten ti år under skiftende regeringer og under skiftende erhvervsministre, som stort set alle ved festlige lejligheder har udtalt, at der var et problem, og at de ville gøre noget ved det.

Store noteringer i København
NasdaqOMX og afgående direktør Bjørn Sippern, som snart flytter til Nasdaq i New York, fremhæver naturligvis NasdaqOMX’ succes med at tiltrække store nye selskaber som DONG Energy, Scandinavian Tobacco og Nets. Og det er også rigtigt, at målt på børsværdi ligger København i en flot førerposition. Problemet er, at de store noteringer sidste år næppe har skabt en eneste ekstra arbejdsplads, men alene skabt grundlag for et skifte i ejerkredsen i store selskaber uden særlig brug for ekstra børskapital. Set gennem samfundsbriller er det gavnligt at have en fondsbørs for børsnoterede aktier af to grunde: For det første at skabe en kobling mellem opsparingen (eksempelvis pensionskasser) og selskaber, der har brug for kapitalen til at udvikle forretningen for. Det kan være eksisterende børsnoterede selskaber, som har brug for ekstra kapital for at ekspandere eller for redde livet, som vi så det med mange banker under finanskrisen. for det andet skal et børsmarked fungere som fødekanal mellem risikovillige investorer og nye vækstvirksomheder, som har brug for risikovillig egenkapital. Dette marked fungerer ikke herhjemme, mens det til gengæld fungerer glimrende i eksempelvis Sverige og Finland. Fondsbørsen har faktisk gjort meget for at kortlægge barriererne, for at se om man kan få skubbet gang i dette IPO-marked herhjemme. Indtil videre uden held, og den danske fondsbørs har erkendt, at der mangler nogle byggeklodser, og den rådgiver endda danske virksomheder om, hvordan de kan gøre brug af NasdaqOMX i Stockholm. Rigtig mange danske virksomheder er de seneste år blevet børsnoteret i Stockholm, London og USA.

Hvem kan man så klandre for, at markedsdefekten er der? Som udgangspunkt kræves to forudsætninger opfyldt: På den ene side skal der være små vækstvirksomheder, som er interesseret i en børsnotering. Det synes at være tilfældet i rigt mål. På den anden side skal der være risikovillige investorer, som får mulighed for at købe aktier til en fair pris (hvor grådighed, som i tilfældet Nets, ikke ødelægger det hele). Økonomisk Ugebrev har tidligere gennemført et rundspørge blandt 8.000 privatinvestorer, og det var overvældende interesse for at investere i lidt mere risikofulde vækstvirksomheder.

Invitation til svenske fondskommisioner
Skærer man ind til benet, viser det sig, at de danske corporate finance-rådgivere er det alt overskyggende problem. Groft sagt vil de ikke børsføre en virksomhed med en børsværdi på 30 mio. kr. for et samlet honorar på 1 mio. kroner, som det sker i Sverige. For det første vil de ikke sætte deres omdømme på spil for et så lille honorar. For det andet ser de, modsat de svenske rådgivere, på den enkelte transaktion, og ikke på de kommercielle muligheder i at blive ”livsrådgiver” for den lille virksomhed, der måske vokser sig større med øget interesse fra et professionelt publikum.

Denne snævre søjletænkning hos Danske Bank, Nordea, Carnegie, SEB og andre er direkte skadelig for det danske børsnoteringsmiljø. Man kunne håbe på, at de svenske fondskommissioner, der har specialiseret sig i notering af små selskaber, rykker ind på det danske marked og udfordrer de traditionelle corporate finance-aktører.

Så længe de store rådgivere tænker så snævert kommercielt, får vi næppe gang i det danske børsnoteringsmarked. Måske vil det hjælpe med en dansk aktiesparekonto efter svensk forbillede. Men det vil næppe være den hellige gral, der løser alle problemer. Måske skulle Brian Mikkelsen hellere fokusere på at invitere nogle af de svenske fondskommissioner til Danmark og høre, hvad der skal til for at hjælpe det danske IPO-marked i gang.

læs hele udgivelsen her

MWL