Kan København eller Århus lære noget af Berlin, når det gælder om at tiltrække iværksættere og iværksætterkapital. Spørgsmålet er værd at stille, efter at Berlin, ifølge en Ernst & Young-undersøgelse , i 2015 har overhalet London, som den by, der har trukket mest ny kapital til Start Up-virksomheder. I 2015 pumpede investorer 2,14 mia. euro i 183 finansieringsrunder for unge eller voksende virksomheder i Berlin – mod 891 mio. euro året før og – mod 1,77 mia. euro gennem 132 runder i London.
Den ret pludselige succes for iværksættermiljøet i Berlin kommer som en slags overraskelse: Indtil for få år siden blev berlinske start ups betragtet med skepsis, som vidtløftige café-drømmerier, der aldrig rigtigt blev til noget seriøst. Så hvad er det sket? Medier, forskere og konsulentfirmaer peger på flere forhold: – Fordelen ved et rigt oplevelsesmiljø og mange kreative projekter er reel. Det tiltrækker iværksættere og fører til flere konkrete forretninger end skeptikerne havde ventet. – Berlin byder stadig på langt lavere leveomkostninger end de fleste andre storbyer. Det trækker også iværksættere og veluddannede unge fra hele verden til byen. Og det gør det mere overkommeligt at eksperimentere med nye ideer. Den samlede udgift til en arbejdsstation ligger på 50-60 procent af niveauet i London eller New York, viser tal fra den internationale ejendomsmægler DTZ.
– Grobunden for projekterne styrkes af, at der er en kritisk masse af unge og yngre veluddannede mennesker i byen. Der er både store og små anerkendte uddannelses- og forskningsinstitutioner.
– Ifølge Ernst & Young har disse grundvilkår bidraget til at skabe et økosystem for iværksættere, som har fundet frem til et samspil med etablerede virksomheder og globale spillere: Scenen er blevet professionaliseret, der er opstået talrige co-working-spaces, klubber, netværk og technology campus’es som fremmer udvekslingen af ideer.
Udviklingen er i de seneste år blevet drevet af en række iøjnefaldende succes-historier. Investeringsselskabet Rocket Internet og online-forretningen Zalando har i 2014 rejst milliarder gennem deres børsnoteringer. En anden ung Berlin-virksomhed, audio-distributionsvirksomheden SoundCloud (et eksempel på at udenlandske iværksættere, her svenske, har valgt at lægge deres forretning i Berlin) er blevet sat til en værdi på over 700 mio. euro. Hertil kommer, at investorer har kunnet foretage en række succesfulde exits som Jamba, Brands4Friends, Citydeal, og Daily Deal, der alle nåede en værdisætning på over 140 mio. euro. Virksomheder som Delivery Hero og Zencap har samlet hentet store trecifrede euro-millionbeløb ind.
Disse beløb kan ikke måle sig med de værdier, som de mest succesfulde amerikanske selskaber er nået op på, men efter europæiske forhold fremstår en hel stribe nye berlinske selskaber nu som succes’er.
Netop de mange succeshistorier har trukket flere investorer til og sat gang i en selvforstærkende proces. Der afholdes nu talrige arrangementer, hvor internationale investorer præsenteres for berlinske start ups, og enkelte investorer har oprettet deres egne kontorer i byen. Selv om Berlin tilbyder gode rammebetingelserne for iværksættere i forhold til andre byer, så kunne forholdene for start ups være bedre, fremgår det af rundspørger til iværksætterne. Berlins succes som iværksætterby skyldes nok så meget særlige forudsætninger – det kreative miljø, der er opstået over mange år, og de lave leveomkostninger – som de målrettede initiativer delstaten Berlin har taget.
Den konstatering kan, synes det umiddelbart, gøre det vanskeligt for byer som København eller Århus at efterligne Berlin. Der kan måske være nok så meget inspiration i de initiativer, som konsulentfirmaet McKinsey har foreslået i en rapport om hvordan byen i fremtiden yderligere kan udbygge sit start up-miljø, og som har fået opbakning fra Berlins politikere.
McKinsey foreslår, at Berlin skal skabe en ny Gründerzeit (en periode fra 1871, hvor der blev grundlagt særligt mange nye virksomheder) ved at: – at ændre mentaliteten på uddannelsesinstitutionerne, som skal undervise i oprettelsen af nye virksomheder og bidrage til, at iværksætteri bliver anset for lige så attraktivt som ansættelse i store koncerner.
– oprette et one stop-agentur, der gør det muligt for nye virksomheder og tilflyttende medarbejdere at komme uden om byens ofte tunge bureaukrati.
– etablere et centralt beliggende start up-campus, der tilbyder ideudveksling, netværkeri og coaching.
– støtte et særligt iværksætternetværk, der også kan skabe bedre kontakt mellem iværksættere, store virksomheder og politikere.
– initiere en særlig iværksætterfond, der finansieres af store og mellemstore virksomheder.
McKinsey mener, at der dermed kan skabes op til 100.000 yderligere arbejdspladser i berlinske start ups. Et fristende tal for politikere.