Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Just Eat 30 doblet i værdi siden Buch-salg

Linda

søndag 21. august 2016 kl. 17:51

Ud over Jobindex synes Just Eat og Whiteaway at være de mest entydige succeser blandt danske internetkometer.

Iværksætter Jesper Buch solgte i 2011 sammen med sine partnere Just Eat til finanshuset Goldman Sachs for et ikke nærmere oplyst trecifret millionbeløb. Dengang gav Just Eat underskud.

Just Eat blev børsnoteret på London Stock Exchange i juni 2014, og siden er aktiekursen mere end fordoblet til en ny børsrekord for nogle dage siden, med en samlet markedsværdi på 35 mia. kr. Alene den danske del af Just Eat gav sidste år et driftsoverskud på 53 mio. kr. mod 46 mio. kr. året før. Den internationale koncern Just Eat har siden 2011 øget omsætningen fra 34 mio. GBP til 248 mio. GBP, altså knap 2,5 mia. kr. Driftsoverskuddet er løftet fra minus 2 mio. GBP i 2011 til 36 mio. GBP (ca. 309 mio. kr.). Investorerne har tilsyneladende så store forventninger til fortsat international vækst, at de er villige til at betale en p/e værdi på over 100, altså en markedsværdi på over hundrede gange seneste års overskud.

Jesper Buch fortalte i 2011 på iværksætterbloggen Amino om de første svære år og har optrådt som iværksætterguru på DR’s iværksætterprogram ”Løvens Hule”.

Jesper Buch var indtil for nylig også medejer af Autobutler, hvor selskabet blev delvist solgt til den franske bilgigant PSA med en samlet investering på 223 millioner kroner. PSA er Europas næststørste bilproducent med mærker som PeugeotCitroën og DS. Autobutler har tidligere rejst omkring 75 millioner kroner fra en række investorer som Index Ventures og Dawn Capital. Autobutler har oplyst, at det nye ejerskab blandt andet skal anvendes til ekspansion i Tyskland, England, Sverige og Danmark. Bilproducenten PSA har efter det oplyste en ambitiøs digital strategi, hvor ejerskabet af Autobutler kan give adgang til millioner af bilejeres digitale adfærd og deres nye præferencer om bilernes udformning.

Her er altså tale om en traditionel industriel aktør, som gennem et tilkøb af en ren digital virksomhed søger at øge sin digitale viden og kompetencer. Spørgsmålet er dog også, om Autobutler kan blive en ny gigantsucces efter samme model som Just Eat, da forretningsmodellerne ligner hinanden meget. Autobutler giver bilejere mulighed for at indhente tilbud på bilreparationer hos tilmeldte værksteder, som betaler en årlig afgift til Autobutler for at være med i ordningen. Forretningsmodellen, som også findes inden for andre brancher, blandt andet Håndværker.dk med brugertilbud fra håndværkere og Martin Thorborg-kontrollerede Ageras. dk med brugertilbud fra revisorer, advokater og bogføring, har den indbyggede faldgrube, at betalingsvilligheden hos de deltagende virksomheder naturligvis falder hurtigt, hvis der ikke sker henvisninger af kunder til det betalende værksted eller en anden serviceudbyder.

Kritisk masse afgørende
Kritisk masse med mange kunder er derfor afgørende for succes for denne type forretningsmodel. Men til gengæld vil stort volumen og mange tilmeldte serviceudbydere (eksempelvis bilværksteder) også gøre det vanskeligt for konkurrerende udbydere at komme ind på markedet. Det vil altså give en solid first mover-fordel, hvor nye konkurrenter vil have vanskeligt ved at opnå fodfæste. Men det kræver altså stort volumen – og ofte massive investeringer de første mange år – ligesom med Just Eat.

De foreløbige økonomiske resultater fra både Håndværker.dk og Ageras.dk er endnu ikke overbevisende, men virksomhederne udvikler sig meget forskelligt især på grund af forskelle i investeringskraft: For Håndværker.dk gik det ned ad bakke sidste år med et bruttoresultat på to mio. kr. mod fem mio. kr. året før. Driftsunderskuddet blev ni mio. kr. I regnskabet oplyses det, at der forventes et bedre resultat i 2016, og at North Media understøtter selskabet med kapital.

For Ageras synes der at blive kastet betydelige ressourcer ind i en ekspansion i Danmark, Sverige, Norge og Holland. Omsætningen steg sidste år til 30 mio. kr. mod 18 mio. kr. året før, antal ansatte blev øget til 42 mod 16 året før, og driftsresultatet blev holdt på plus to mio. kr. Ageras´ ledelse oplyser, at væksten især kommer fra de nye markeder, men selskabet har også fjernet konkurrenter på hjemmebanen ved bl.a. opkøb af JUF. En oplagt fremgangsmåde, hvis man skal sikre markedsdominans i et marked med flere udbydere.

Netop hurtig opbygning af volumen synes afgørende i disse forretningsmodeller, og derfor er der også brug for betydelig kapital til at investere i vækst. Men timing i ekspansionen er kritisk, og hvis man ikke fastholder positionen som klar etter, kan det blive vanskeligt. Læs også interview med Jesper Buch og Jobindex ejer Kaare Danielsen i dette tema.

læs hele udgivelsen her

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank