Kapitalfonde: Særlig strategi gav gevinst i godt år

Generelt har kapitalfonde, der går efter danske små og mellemstore virksomheder, haft et godt 2015.

Særlige investeringsstrategier har hjulpet for eksempel Industri Udvikling til en solid position i markedet.

En rendyrket satsning på opkøb af minoritetsposter i lovende virksomheder har givet gevinst til fondene i Industri Udvikling-gruppen, som dermed giver et eksempel på, hvordan en specialiseret og lidt usædvanlig strategi kan give succes i kapitalfonde.

De danske kapitalfonde (typisk buy out-fonde), der specialiserer sig i små og mellemstore virksomheder har alt i alt haft et ganske lukrativt 2015. Men der er stadig betydelig forskel på fondene: Fonde i Industri Udvikling-gruppen har gjort det godt, ligesom Erhvervsinvest, DKA, Dansk Generationsskifte, Jysk-Fynsk Kapital og Capidea havde pæn fremgang i 2015.

Det er det billede, der tegner sig ved Økonomisk Ugebrevs gennemgang af 15 fonde, der har offentliggjort deres regnskaber, fordi de er anparts-, aktie- eller kommanditselskaber.

Disse fonde må opfattes som typiske eksempler på udviklingen, idet størstedelen af kapitalfondenes midler almindeligvis flyder gennem partnerskaber og firmaer, der ikke aflægger offentligt regnskab. Derfor står de 15 fonde, der typisk investerer i mindre og mellemstore virksomheder, kun for en mindre del af de i alt 36,5 mia. kr., som kapitalfonde i 2015 satte i danske virksomheder, ifølge tal fra fondenes brancheforening DVCA.

De 15 fonde præsterede en værdiregulering i 2015 på 503 mio. kr., eller 25 procent mere end året før. Dermed præsterede fondene et resultat før skat (normalt i selve fondene, altså moder- eller ejerselskaberne), der steg 7 procent til 620 mio. kr. Disse tal antyder et godt afkast, idet fondenes samlede gennemsnitlige egenkapital i 2015 var lige under 3 mia. kr.

Med en samlet egenkapital på 929 mio. kr., et resultat før skat på 133 mio. kr. og værdireguleringer på 137 mio. kr., udgør de fire fonde under Industri Udvikling (ligesom de to fonde under Erhvervsinvest) en god del af resultatskabelsen i disse fonde: Ikke mindst de veletablerede fonde Industri Udvikling II og III gjorde det godt med solid fremgang i værdiregulering og resultat.

Udvikling nede på jorden
Med en demonstrativ nede på jorden-holdning appellerer Industri Udvikling ikke mindst til virksomhedsejere, der typisk nødigt vil slippe livsværket, men gerne vil have spredt deres samlede økonomiske risiko lidt mere og derfor søger investorer, der kan være med til at udvikle virksomheden.

“Vi er hele tiden i stand til at få interessante tilbud. Vi vil have minoritetsposter i vore porteføljevirksomheder, hvor andre fonde vil have kontrol,” siger investeringsdirektør Lars Buhl fra Industri Udvikling. “Vi vil altså gerne være til at bestemme, men vi vil ikke bestemme selv. Det gør os meget anderledes og gør, at vi får gode investeringstilbud, som andre ikke får. Vi får måske 100-120 henvendelser om året, hvoraf 6-8 udvikler sig til investeringer,” siger han.

Selv om Industri Udvikling ser investeringer som partnerskaber med ledelser og hidtidige ejere, mærker virksomhederne alligevel et vis pres fra fondene:

“Vi spørger hele tiden: Er vi rigtigt bemandede, har vi de rigtige kompetencer på alle poster? I takt med at virksomhederne udvikler sig og vokser, bliver behovet for kompetencer anderledes. Dér sørger vi nok for, at virksomhederne bliver skubbet lidt mere, end de ellers ville blive,” siger Lars Buhl. Men langsigtet udvikling er vigtigere end hurtig finansiel optimering: “Vi er ikke finansfolk, vi er industrifolk, og vi beskæftiger os med driften og ikke så meget med kreativ finansiering og med, om arbejdskapitalen nu også kan forbedres med endnu nogle decimaler. Men vi kan hele tiden blive dygtigere til at udvikle organisationer, og vi arbejder aktuelt med, om vi også kan udvikle økonomifunktionerne mere – og dermed kan virksomhedernes kapitalstruktur og arbejdskapital måske også komme mere i søgelyset.”

Gode og mindre gode forretninger
Også den anden store spiller ved siden af Industri Udvikling, nemlig Erhvervsinvest, har ligesom Capidea og Dansk Generationsskifte leveret gode resultater i 2015. Det særligt gode resultat i DKA II skyldes, at frasalget af it-sikkerhedsvirksomheden Secunia gav en avance på 219 mio. kr. Dermed gjorde DKA Capital, som blandt andet Nordea Liv & Pension samt Danica står, en af branchens bedste forretninger i 2015.

Dansk Erhvervsinvestering har noteret et betydeligt underskud trods gevinst på salg af aktier i Zealand Pharma. Resultatet blev trukket ned af negativ udvikling i porteføljeselskaberne Oreco, Capres og NsGene.

Fondene har dog tilsyneladende generelt i de seneste år fået bedre styr på en del af deres selskaber, der også i en del tilfælde hjælpes af lidt bedre konjunkturer på de europæiske eksportmarkeder. Og der er, ifølge fondene, ikke mangel på virksomheder, som leder efter investorer. Men nogle virksomheder er, stadig ifølge fondene, ved at blive rigeligt dyre.

“Vi så et stigende antal virksomheder på markedet i 2015, og stigningen var nok mere efterspørgsels- end udbudsdrevet. Markedet var til det. I de seneste to år er priserne gået op, og de har nu nået et niveau som før finanskrisen. Det er eskaleret i 2016. Det er i orden for de fine virksomheder.

Men for de mellemgode og knapt så interessante virksomheder er de priser, der betales nu, i nogle tilfælde blevet for høje,” siger investeringsdirektør Lars Buhl fra Industri Udvikling.

Fondene, der indgår i denne undersøgelse, er organiseret forskelligt. Nogle er anparts- eller aktieselskaber og andre er kommanditselskaber. Det betyder, at der skal sammenlignes med et vist forbehold, omend tallene under alle omstændigheder viser udviklingen fra år til år i de enkelte fonde. Vi har i denne opgørelse brugt moderselskabstal, med mindre særlige forhold har talt for at bruge koncerntallene, der kan være anderledes: Porteføljeselskaberne tages på moderselskabsniveau typisk op til markedsværdi, mens de på koncernniveau er taget op til indre værdi.

læs hele udgivelsen her

Morten A. Sørensen