Krav om indgreb for at skabe realkreditkonkurrence

84 procent af realkreditkunderne kræver nu, at politikere og konkurrencemyndigheden griber ind for at få skabt en reel priskonkurrence mellem realkreditudbyderne, viser survey.

Alternativt skal indføres et prisloft. Det understreger, at kunderne helt har mistet troen på, at sektoren selv sørger for at konkurrere på priser.

Der er behov for at få politikerne på banen. Det er det klare budskab fra et massivt flertal af deltagerne i Økonomisk Ugebrev survey med 823 besvarelser. Hele 88 procent af boligejerne, der har realkreditlån, mener ikke, at der er reel konkurrence i realkreditten. På et spørgsmål om, hvorvidt der er konkurrence, svarer de næsten alle ”slet ikke” eller ”i mindre grad”.

Netop det fænomen, at de enkelte institutter gang på gang har fulgt hinanden i bølger af prisforhøjelser, har fjernet kundernes tro på, at der eksisterer nogen som helst konkurrence på området. Nykredit/Totalkredit er som den største aktør markedsleder i et oligopol-lignende marked, og hver gang de forhøjer prisen, følger de andre efter som lemminger.

Overvældende flertal
Hele 84 procent af respondenterne vurderer, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at ”myndighederne nu skaber bedre grundlag for reel priskonkurrence og/eller indfører maksimalpriser på bidragssatser i en overgangsperiode.” Alle er selvfølgelig klar over, at realkreditinstitutterne skal have mulighed for at forhøje bidrag, fordi et solidt kapitalgrundlag i institutterne er afgørende for investorernes tillid til sektoren og de udbudte obligationer, eksempelvis ved markant stigende udlånstab.

Manglende priskonkurrence betyder også, at hele 71 procent tror, at en sandsynlig følge af en eventuel børsnotering af Nykredit bliver yderligere massive prisforhøjelser i fremtiden, således som finanshuset Barclays har regnet sig frem til, omtalt i forrige udgave af Økonomisk Ugebrev.

Den massive utilfredshed med konkurrenceforholdene på realkreditområdet er til trods for, at der gennem de seneste år er foretaget flere analyser af bl.a. mobilitet på området, og også gennemført politiske tiltag. Disse initiativer har tilsyneladende ikke haft nogen mærkbar effekt.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen er dog mere optimistisk med det seneste politiske initiativ. ”Undersøgelsen i Økonomisk Ugebrev bekræfter, at den brede politiske aftale, som vi indgik i januar, og som skal sikre øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet, er noget, mange boligejere efterspørger. Med aftalen skabes der mere gennemsigtighed om realkredittens priser, og det bliver billigere at skifte institut. Det øger konkurrencen på realkreditmarkedet,” siger Brian Mikkelsen.

Han afviser at lægge loft over priserne. ”Samlet set er det ikke en god idé at lægge et loft over bidragssatserne. Det kan skabe usikkerhed om realkreditten, hvis de ikke kan justere deres indtjening efter markedsforholdene, og øget usikkerhed kan give højere renter,” siger Brian Mikkelsen.

Gode tiltag i aftale
Den aftale, ministeren henviser til, indeholder tre elementer. Dels en forlængelse af varslingsfristen fra tre til seks måneder i tilfælde af prisforhøjelser. Dels en begrænsning i omkostninger ved skifte af institut, hvis det sker efter varsling af højere priser, og dels at låntagere skal kunne flytte til lavere omkostninger, selvom lånegrænsen på 60 eller 80 procent er overskredet. Det gælder både for private lån og for erhvervslån.

Hvorvidt disse initiativer er tilstrækkelige til at sikre konkurrencen, er endnu uklart. ”Det er for tidligt at sige, om det bliver tilfældet,” vurderer direktør John Norden fra Mybanker. ”Det er helt sikkert et godt skridt i den rigtige retning, men først når realkreditkunderne mærker effekten, kan man forvente, at vurderingen ændres. Både elementet med at halvere omkostningerne ved flytning, og dermed gøre det billigere, og den længere varsling er positive elementer,” siger John Norden. Han vurderer også, at der nu kommer større gennemsigtighed om gebyrer.

læs hele udgivelsen her

Ejlif Thomasen