Lang vej til exit for kriseramte restaurationskæder

Joe & the Juice og Sticks’n’Sushi scorer bundplaceringer på listen over kapitalfondenes porteføljeselskaber. Modsat af, hvad man skulle tro, bliver det svært for dem at drage fordele af konsolidering i branchen efter coronaen. De mindre restauranter har nemlig klaret sig bedre end forventet, skriver fagredaktør Carsten Steno.

Kapitalfonde har investeret milliardbeløb i udviklingen af danske restaurantkæder som Joe & the Juice og Sticks’n’Sushi, men de må foreløbig kigge langt efter en exit, der retfærdiggør deres investeringer. Og overraskende nok bliver det ikke nødvendigvis muligt for disse kæder at profitere af den konsolideringsbølge, som må forventes i branchen i et post coronamiljø.

De to selskaber scorer lavt på Ugebrevets Top 100 liste over de danske kapitalfondes største porteføljeselskaber. Værst ser det ud i Joe & the Juice, hvor ejerne – den egyptiske rigmand Nassef Sawiris, den svenske kapitalfond Valedo og den amerikanske Generel Atlantic – har måttet indskyde i alt 550 mio. kr. i form af ny kapital og lån for at holde det store juiceimperium kørende.

I 2020 kom selskabet ud med et minus på 455 mio. kr. Med 280 restauranter i 16 lande, heraf 62 i Danmark, har corana-nedlukningerne kostet dyrt. Lige nu er ekspansionen sat i stå, og i fjor måtte kæden afværge en truende konkurs i det norske datterselskab. At overføre konceptet fra Danmark med tatoverede juicere (det kalder Joe & The Juice deres medarbejdere) og larmende musik til de 69 forretninger i USA har vist sig sværere end forventet. En direktør-ændring i dette forår efter regnskabsrod har ikke gjort situationen bedre.

Sushi
Bedre, men dog stadig besværligt, ser det ud for det noget mindre ambitiøse Sticks’n’Sushi, som har været ejet af kapitalfonden Maj Invest siden 2013, og som flere gange forgæves er blevet sat til salg. Her præsterede de i alt 21 restauranter, heraf 12 i Danmark og 9 London, et samlet minus på 20 mio. kr. i det senest offentliggjorte 19/20-regnskab. Alene i 2020 har ledelsen oplyst, at omsætningen faldt med over 100 mio. kr. I 2019 var omsætningen på 219 mio. kr.

Skal man tro Jeppe Herskind, vicedirektør i brancheorganisationen Danske Restauranter og Cafeer, har kæder som de to nævnte ganske vist bedre muligheder end individuelt ejede restauranter for at komme til kræfter ovenpå krisen. I kraft af deres størrelse og organisation kan de udnytte stordriftsfordele og trække på ny kapital fra ejerene. Men den hårde opbremsning på grund af coronaen har samtidig vist, hvor store risici der er ved den kraftig ekspansion.

Lejemål
Det har været en almindelig antagelse, at restaurationsbranchen både herhjemme og internationalt vil blive hårdt ramt af konkurser og dermed give større restaurationskæder mulighed for ekspansion via billige og attraktive lejemål. Men så let går det ikke.

”Kæderne står i kø for at købe, men vi har svært ved at skaffe dem de forretninger, som de ønsker. Der er ikke ret mange i restaurantionsbranchen, der er gået konkurs, og selv om flere forventes at dreje nøglen om, når udskudt moms og skat forfalder til næste år, tyder meget på, at branchen er kommet bedre igennem krisen, end mange tror,” siger George Schmidt, Restaurantionsmægleren.dk.

Stædige udlejere
Det bekræfter Keld Sundemose, Dansk Ejendomscenter, der gennem 40 år har specialiseret sig i restaurationssalg. At det heller ikke er let at skaffe nye attraktive lejemål i udlandet trods krisen har Anders Kjørup, driftsdirektør i Sticks’n’Sushi bekræftet. I bl.a. London holder udbydere af attraktive lejemål fast i prisen, ligesom de gør i Danmark. Her gør Jeppe Herskind opmærksom på, at de såkaldte paragraf 13-klausuler i lejekontrakterne, der giver mulighed for at justere lokalelejen efter markedet, foreløbig ikke er kommet restauratørerne til gode i form af lavere huslejer.

Globalt og lokalt slås branchen med mindsket tilstrømning som følge af corona – det sidste gælder især USA og til dels i UK, hvor begge kæder har ekspanderet. I Danmark har omsætningsfremgangen været pæn efter ophævelsen af corona-restriktionerne. Men manglende udenlandske turister, og især udbredt på mangel på kvalificeret arbejdskraft, er en stor udfordring.

”Krisen har vist, at restaurantkæder, der baserer sig på takeaway, som f. eks. McDonald’s, har været mindre sårbare end kæder, der først skal indarbejde takeaway i deres produktsortiment,” fremhæver Nadeem Wasi, ansvarlig for medlemshvervning i brancheorganisationen Horesta.