Leasinggæld skal indgå i regnskabernes balance

Fem af Danmarks største transportvirksomheder får øget balancen med et stort milliardbeløb, når nye regnskabsregler træder i kraft om få år. Tallene er så store, at virksomhederne allerede nu bør overveje konsekvenserne, siger regnskabsekspert.

Hidtil har leasinggæld ikke været vist i balancen, når eksempelvis luftfartsvirksomheder eller supermarkedskæder leasede fly eller butiksarealer på operationelle vilkår. Eksempelvis har et flyselskab som SAS leaset en stor del af flyflåden på operationelle vilkår, hvilket har betydet, at de operationelle leasingforpligtelser alene er oplyst i noterne, men ikke indgår i selskabets balance, og altså ikke tynger nøgletallene for afkast.

Men regnskabspraksis er på vej til at blive ændret, og den kommende IFRS-standard for behandling af leasing vil ændre mange virksomheders årsrapporter så markant, at de virksomheder, der i dag har mange operationelle leasingaftaler, bør overveje de regnskabsmæssige og forretningsmæssige konsekvenser allerede nu, og om det overhovedet kan betale sig at lease eller eje.

”Det får en relativt stor negativ effekt på virksomhedernes regnskabsmæssige soliditet, ligesom selskabernes resultater og deres præsentation af pengestrømme kan blive påvirket markant,” siger Søren Kok Olsen, partner i EY’s faglige afdeling og netop udnævnt medlem i EFRAG TEG, det europæiske regnskabsorgan, der bl.a. rådgiver EU-kommissionen om IFRS-standardernes godkendelse i Europa. IASB er det organ, der udsteder IFRS standarderne. De har selv i et effect-study vist, at balancerne i transportsektoren forventes at stige i gennemsnit med mere end 10 procent, mens den tilsvarende gennemsnitlige balancestigning i luftfartssektoren og i detailbranchen er på mere end 20 procent, fortæller revisoren.

Så det er store beløb, der er tale om. De største danske virksomheder står til som minimum at skulle lægge hundrede milliarder kroner ekstra på balancen. A.P. Møller – Maersk har eksempelvis i seneste årsrapport operationelle leasingforpligtelser på ca. 65 mia. kr., som potentielt skal optages i balancen. DSV og DFDS har operationelle leasingforpligtelser i seneste årsrapport på henholdsvis 7,8 og 3,4 mia. kr. De tilsvarende tal for DONG og SAS er 5,9 og 18,8 mia. kr. Balancesummen hos SAS kan blive forøget med op mod 65 procent. Til gengæld kommer resultatopgø-relsen til at se noget anderledes ud, da operationelle leasingomkostninger bliver ændret fra driftsomkostninger til afskrivninger og renteudgifter, og derved forbedres essentielle mellemtotaler som EBITDA og EBIT. ”Soliditeten og andre nøgletal som EBIT og EBIT-DA er ofte vigtige regnskabsrelaterede nøgletal for en virksomhed, idet de bl.a. kan indgå i covenant-beregninger i låneaftaler med banken, de kan indgå i som pejlemærke for det afkast, man har stillet i udsigt til aktionærerne, eller de kan indgå forudsætninger for målopfyldelse i bonusaftaler med medarbejderne. Det er derfor vigtigt, at disse aftaler gennemgås og måske genforhandles og ajourføres, således de afspejler den nye regnskabsmæssige behandling af leasingaftaler, når den nye standard træder i kraft 1. januar 2019,” siger Søren Kok Olsen. IFRS 16 kræver med ganske få undtagelser, at alle virksomhedernes leasingaftaler skal indregnes i balancen. Dette er i modsætning til nuværende praksis, hvor der skelnes mellem finansielle og operationelle leasingaftaler. I nuværende regnskabsregler indregnes kun finansielle leasingaftaler i balancen, mens operationelle leasingaftaler alene oplyses i noterne. Så en fordel ved de nye regler er, at virksomheder ikke længere behøver at skelne mellem finansielle og operationelle leasingaftaler. En væsentlig fordel ved operationel leasing har været en relativt simpel regnskabsmæssig behandling, men det afløses nu af et behov for at registrere alle virksomhedens leasingaftaler i et kartotek. Der skal løbende foretages revurdering af restløbetider og dermed af leasingforpligtelsernes størrelse. Samtidig skal virksomhederne løbende vurdere sandsynlighed for udnyttelse af eventuelle optioner på at forlænge leasingaftalerne eller at købe de aktiver, der har leaset. Hertil kommer kravet om løbende vurdering af nedskrivningsbehov for leasingaktiver.

læs hele udgivelsen her

Carsten Vitoft