Lovforslag, bekendtgørelser og rapporter

Justering af sikkerhedsregler i forsikringsselskaber: De nuværende regler kan indebære, at samme funktioner bliver udført flere gange, og hver gang udløser gebyr. Det vil erhvervsminister Rasmus Jarlov se nærmere på, oplyser han i et svar til Morten Bødskov (S): ”Regeringen har på baggrund af en anbefaling fra arbejdsgruppen vedrørende eftersyn af den finansielle regulering besluttet at foretage et serviceeftersyn af de nævnte bestemmelser vedrørende betryggende vilkår og rimelig behandling samt af kravet om en ansvarshavende aktuar i Lov om Finansiel virksomhed.

Erhvervsministeriet ser på den baggrund på, om den gældende regulering indebærer, at de samme hensyn varetages flere steder og derfor belaster kunderne via unødigt høje administrationsomkostninger. Målet er at undgå dobbeltregulering og se på mulighederne for en mere målrettet regulering, uden at forsikringstagernes og pensionskundernes sikkerhed forringes.”

Nationalbanken: Realkreditinstitutter skal omfattes af NEP-krav: Bogstaverne står for Nedskrivningsegnede Passiver, og princippet er at sikre, at bankerne i en nødsituation kan samles op af en konkurrent, frem for at blive reddet af staten. ”Som argument mod at indføre et NEP-krav til realkreditinstitutterne har det været fremført, at det særligt i krisetider kan være problematisk at refinansiere gæld til opfyldelse af et NEP-krav.

Imidlertid har ikke kun behovet for at refinansiere gæld, men også behovet for at udstede ny gæld, betydning for realkreditinstitutternes finansieringsrisici. Institutterne har i dag et stort finansieringsbehov i krisetider, da de er underlagt et krav om supplerende sikkerhedsstillelse, og det krav stiger kraftigt, når boligpriserne falder, hvilket de typisk gør i krisetider. Nationalbankens beregninger viser, at realkreditinstitutternes samlede finansieringsbehov i perioder med store fald i boligpriserne vil være mindre med et NEP-krav end uden et NEP-krav,” skriver Nationalbanken i en analyse.

2017 var et godt år for investeringsfonde – især de passive: Formuen i de danske investeringsfonde voksede med ca. 10 pct. i 2017, viser Finanstilsynets gennemgang af markedsudviklingen: ”Investeringsfondenes vækst kan både tilskrives, at der blev tilført flere nye midler, og at fondene samlet gav et positivt afkast. Formuen i de passivt forvaltede investeringsfonde steg med 24 pct. eller 32 mia. kr. De passive fonde dækker nu 7 pct. af investeringsfondens samlede formue, hvilket dog fortsat er et lavt niveau i international sammenhæng.

De historisk lave kursudsving på kapitalmarkederne i 2017 påvirkede også den gennemsnitlige risikoklassificering af investeringsfondene. Investeringsfondene klassificeres efter risiko på en skala fra 1-7, og det er en af de væsentlige overordnede risikoinformationer for detailinvestorerne. På trods af, at aktivfordelingen i investeringsfondene var stort set uændret, faldt den gennemsnitlige risikoklassificering i de traditionelle investeringsforeninger (UCITS-fonde) fra ca. 4,2 til ca. 4,0.”

Bankerne får ny netbank: Nationalbanken oplyser, at den sidste weekend har udskiftet den infrastruktur, hvormed man betjener bankerne: ”(Det nye system), der hedder Kronos2, er en avanceret netbank, som banker, realkreditinstitutter og afviklingssystemer er forbundet til. Kronos2 sikrer, at danske kroner overføres sikkert og hurtigt. Kronos2 indgår som en central del i afviklingen af valutahandler, værdipapirhandler og betalinger med fx betalingskort. Nationalbanken og resten af den finansielle sektor har arbejdet tæt sammen i flere år for at forberede overgangen til Kronos2. Med det nye system får Nationalbanken som bankernes bank i Danmark en nutidig og robust teknisk løsning. Kronos2 er en forudsætning for, at danske banker senere i år får adgang til det fælleseuropæiske værdipapirafviklingssystem, Target2-Securities.”

STK