Nul lønfradrag ved M&A hæmmer vækst

I et forsøg på at beskære virksomhedernes mulighed for at fratrække driftsomkostninger har Skat nu sat jagten ind på fradrag for lønomkostninger.

Det sker, uden at Folketinget har ændret lovgivningen. Resultatet bliver med sikkerhed en betydelig ekstra omgang administration. Tiltaget kan hæmme virksomheders interesse i at opkøbe og sælge virksomheder.

Danmark opleves som et land, hvor man har opdelt mellem lovgivende, dømmende og udøvende magt. Men der er nu alvorlige tegn på, at det ikke længere gælder på skatteområdet i Danmark. Sådan lyder kritikken fra erhvervslivet. En dom fra Østre Landsret i sommer tyder på, at dommerne har misforstå-et denne magtopdeling, og at de har opført sig som om, de var den lovgivende forsamling.

De har i en dom ændret en praksis for administration af statsskattelovens § 6, som oprindeligt blev vedtaget i 1903. Det er altså ikke Folketinget, der har ændret en lov, men Østre Landsret, der villigt har adlydt Skat s advokat – Kammeradvokaten – og reelt ændret praksis. Frustrationen over dette skred i en retsstat lyder fra mange eksperter på skatteområdet, men de færreste har lyst til direkte at stå frem med anklager mod domstolenes ageren.

100 år gammel lov
Problemet er nu, at det bringer virksomhederne i en tilstand af uforudsigelighed – og det er dræbende for lysten til at kaste sig over M&A-transaktioner og andre nye forretningsområder. Det drejer sig om Skats ændring af praksis på virksomheders ret til at trække lønomkostninger fra i skatteregnskabet. I årtier har der været generel accept af, at en virksomhed har fradrag for lønomkostninger i skatteregnskabet. Det har været en indlysende selvfølgelighed, og det er en følge af den mere end 100 år gamle formulering i skattelovgivningen. Den lyder, at man kan fradrage ”de udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder afskrivninger.” En af disse udgifter er løn, og det har da også været praksis, at en virksomhed har fradrag for lønudgifter til de ansatte. Men ifølge Østre Landsret er der nu pludselig nye retningslinjer.

Sagen drejer sig om et forløb, hvor Arbejdernes Landsbank købte en række filialer af det gamle Roskilde Bank fra Finansiel Stabilitet. I forbindelse med gennemgang af data benyttede Arbejdernes Landsbank sit eget kreditpersonale til at se papirerne igennem. Det mente Skat så ganske opsigtsvækkende ikke, der skulle være fradrag for. I første omgang var Landsskatteretten klar i mælet og godkendte skattefradraget, men det har Østre Landsret altså lavet om på. Skats påstand var, at ud af samlede lønudgifter hos Arbejdernes Landsbank på godt 400 mio. kr. var der en andel på 780.000 kr., som der ikke skulle være fradragsret for, og det er altså det, Østre Landsret følger i dommen.

”Det er beklageligt for dansk erhvervsliv, at man på den måde ændrer praksis og tilstræber at give det tilbagevirkende kraft,” siger partner Ria Falk fra KPMG Acor.

I den konkrete sag skete der dog det, at Østre Landsret bestemte, at Arbejdernes Landsbank alligevel fik deres fradrag, fordi det var et forløb, der lå tilbage i 2008, og Østre Landsret medgav, at den generelle opfattelse var, at der var fradrag for lønudgifter, så man altså fra rettens side ikke ønskede, at dommen skulle have tilbagevirkende effekt.

Tilbageværende kraft
Resultatet er dermed i første omgang, at Østre Landsret har lavet om på den fremadrettede fortolkning af loven. ”Sagen er et eksempel på det modsatte af forudsigelighed, og det er noget, virksomhederne ikke bryder sig om. Hidtil har det været helt indlysende, at lønomkostninger kunne trækkes fra, men det ændrer dommen på,” siger formand for FSR’s skatteudvalg Bjarne Gimsing. Men Skats nidkærhed stopper ikke her. Kammeradvokaten er således utilfreds med, at Østre Landsret ikke oven i købet vil ændre lovfortolkningen med tilbagevirkende kraft. Kammeradvokaten har derfor anket dommen. Det betyder, at det nu er Højesteret, der skal tage stilling til sagen.

Det er dog ikke noget der beroliger eksperterne. Problemet er nemlig, at Højesteret åbenbart heller ikke agerer uvildigt, når det handler om skat. I 26 ud af 28 sager har Højesteret således fulgt Kammeradvokaten.”Det er uheldigt ud fra et retssikkerhedssynspunkt, at Højesteret har tendens til at give Kammeradvokaten medhold, når der er tale om uklar lovgivning, og at det i disse tilfælde er så urimeligt svært for skatteyderne at få medhold,” siger Bjarne Gimsing.

Han peger på, at Højesteret burde være mere kritisk med hensyn til, om der er lovhjemmel. ”Det bør være Skat, der bærer risikoen for, om der er uklar lovhjemmel, og ikke skatteyderen,” siger Bjarne Gimsing.

læs hele udgivelsen her 

Ejlif Thomasen