Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ny bomstærk konkurrent i advokatbranchen

Morten W. Langer

søndag 23. oktober 2016 kl. 13:06

Advokatbranchen kan de kommende år forvente skarp konkurrence fra Kammeradvokaten, som med ny aftale med staten føler sig tvunget til at reducere sin afhængighed med staten – og dermed advokatfirmaets sårbarhed. Læs her interview med bestyrelsesformand, partner Boris Frederiksen.

I Økonomisk Ugebrevs årlige analyse af advokatbranchen rykker I op som 3. største advokatfirma herhjemme, efter fremgang på tolv jurister. Hvad ligger bag denne vækst? ”Vækst kommer fra både opgaver for staten og private opgaver. En vigtig drivkraft har været opgaven for staten med EFI, hvor vi har mange ansatte i gang med at hjælpe med rådgivning om nyt system og inddrivelse af skatterestancer. Det har været en vigtig drivkraft bag væksten i antallet af advokater. Det er et langvarigt projekt, men ikke et permanent projekt. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi efter den nye aftale med staten også går efter at øge andelen af opgaver for det private erhvervsliv. Blandt andet har vi i september i år åbnet nyt kontor i Århus med ti ansatte jurister.” Med den nye aftale med staten fra primo 2015 er der åbnet for, at statslige myndigheder kan købe advokatydelser hos andre end jer. Hvordan forholder I jer til denne udvikling?”Private kunder udgør forsat en mindre andel af vores samlede forretning. Væksten skal i første omgang især komme der, hvor vi i dag har stærke fagkompetencer og en høj troværdighed. Men vi skal også opbygge nye forretningsområder, hvor der giver mening for os.”

Hvorfor har I strategisk valgt at ekspandere på det private område, når I har en forretning på næsten 400 mio. kr. årligt fra staten, og når I risikerer at ryge ud i interessekonflikter, ved at arbejde for private virksomheder, som kan ryge ud i konflikter og retssager med staten som modpart? ”Med den nye rammeaftale med staten, har staten jo fået nogle nye muligheder for at købe advokatydelser andre steder. Derfor bliver vi også nødt til at se på, hvordan vi skal udvikle os, og hvordan vi skal tilpasse os til den nye situation.”

Er du overrasket over, at nogle advokater mener, at I er på vej ud af en farlig kurs, fordi der pludselig kan opstå en massiv interessemodsætning, på grund af en mulig tvist mellem en privat kunde og staten som modpart? ”Det er jo noget vi overvejer meget grundigt. Jeg har godt hørt, at der er nogle af vores gode konkurrenter, som kigger på hvad vi laver både med interesse og med skepsis. Vi opfatter det som et udslag af, hvordan forholdet generelt er mellem konkurrenter. Så det tror jeg er et rammevilkår for os. Vi skal udvise den nødvendige omtanke og omhu, så vi kan overskue konsekvenserne af, hvad vi beslutter af nye tiltag over for private kunder. Vi vil dog hele tiden have for øje at vi ikke vil bringe vores habilitet i forhold til staten i fare. Vi har identificeret en stribe fagområder, hvor vi mener, at det kan lade sig gøre med den nødvendige forsigtighed og omtanke.”

Hvor stor en andel af private opgaver ser du, hvis du kigger langsigtet? Og kan du se for dig, at I fravælger nogle statslige opgaver for bedre at kunne agere på det private område? ” Vi er nødt til at tage hensyn til vores virksomhed og vores ansatte ved at tage højde for et muligt ændret adfærdsmønster i vores kunders indkøb. Vi skal jo ikke sidde og vente på, at den sidste dråbe blod bliver klemt ud af os. vi bliver nødt til at kigge på hvad det kan indebære for os, og løbende overveje vores nye muligheder for at undgå, at vi bliver for sårbare. Man kan jo vælge to veje, enten af downsize og blive mindre, eller forsøge at sælge vores kompetencer til andre og dermed fastholde vores markedsposition.”

Kan man sige, at I indtil videre har valgt den offensive strategi, hvor I med en forsat solid ordrebog hos staten, har ressourcemæssige muligheder for strategisk at satse på nye forretningsområder? ”Vi skal i hvert fald ikke sidde på hænderne og vente på, at det går galt. Vi skal i tide forsøge at udvikle virksomheden i forhold til de nye muligheder og udfordringer, der er i markedet. Vi har en storkundeaftale med staten som vi værdsætter og prioriterer. Men vi må være parat til at det måske engang ændrer sig. Denne sårbarhed forsøger vi at reducere. Vi skal vænne os til, at vi skal konkurrere på lige fod med alle andre advokatfirmaer. Det betyder også, at vi skal til at rekruttere nye kompetencer, som vi ikke har haft tidligere. Vi investerer i at fremtidssikre virksomheden, og det kræver også ansættelse af nye folk.”

Hvor stor en andel af jeres omsætning kommer i dag fra private kunder? ”Jeg kan ikke være mere præcis end at sige, at hovedparten af vores forretning stadig ligger hos staten. Vi ønsker fortsat at være en meget stor

leverandør til staten, og der er da også en lang række områder, hvor vi gennem mange år har opbygget ekspertiser, hvor det vil være helt naturligt at bevare et meget tæt samarbejde, eksempelvis retssager, skat, kontrakter og udbud, inddrivelse og juridisk rådgivning i en lang række særlige sager for blot at nævne nogle. Så vi bliver også hele tiden nødt til at se på, hvordan nye private kunder kan indpasses i dette billede. Det er ikke nødvendigvis top 200 virksomheder vi går efter, men mere styret af, hvor vi har eller får særlige kompetencer.”

Indtil videre ser det ikke ud til, at så mange af de statslige advokatopgaver er gået til andre advokatfirmaer. Blandt andet øgede I sidste år jeres indtægter hos staten? ”Det er korrekt at omsætningen med staten steg i 2015, hvilket primært skyldes opgaver med EFI. Vi ved dog faktisk, at et relativt stort antal statslige sager er gået til andre advokatfirmaer end os. Vores vurdering er, at der mellem 600 og 800 statslige advokatopgaver sager i 2015 og 2016 er gået til andre advokatfirmaer. Der er tale om både store og små sager. Men vi kender ikke det beløbsmæssige omfang.”

Kan du nævne en højprofileret sag i staten, som I ikke har fået? ”Det er ikke nogen hemmelighed, at Plesner var rådgiver for Finansministeriet i noteringen af DONG.” Men corporate finance er vel heller ikke et specialist område for jer – endnu? Kan du se for dig, at I går mere massivt ind her. Det anses jo for at være meget lukrativt, og I har allerede ansat en del tunge advokater med finansielle kompetencer? ”Vi kan også godt se, at det er et økonomisk attraktivt område. Vi kigger rundt på flere forretningsområder, og hvis vi kunne opbygge en troværdighed på dette fagområde, så kunne man sagtens se, at det kunne passe godt ind.”

Udviklingen passer vel meget godt med, at I det seneste år har opgraderet med kompetencer inden for finansiering, finansielle instrumenter og finansiel regulering? ”Med hensyn til de specialister vi har ansat er vi i mål på en række områder, men i forhold til corporate finance vil jeg sige, at vi ikke er der helt endnu. men vi mangler ikke ret meget. Så det er sandsynligt, at vi på sigt går ind på dette felt. Der kan jo også let komme fremtidige opgaver for staten med handel med virksomheder og salg af aktiviteter. Så ja, det er bestemt noget, der har vores interesse.”

Med de seneste års vækst i antal jurister har I nu overhalet Gorrissen Federspiel, og er landets tredje største advokatfirma. Forventer du, at I fortsætter samme vækstspor, så I har mulighed for at rykke op som landets næststørste i 2016 eller 2017? ”Det har vi ingen ambitioner om at gøre. Vi har det godt med den størrelse vi har nu. Om vi er nummer to, tre eller fire i størrelse spiller ikke den store rolle for os, og er ikke et selvstændigt mål for os. Med hensyn til vores nye Århus kontor er vi nu personalemæssigt, hvor vi skal være. Ultimo 2017 vil vi vurdere situationen og om der er brug for flere jurister der.”

Kammeradvokat mister flere statslige opgaver
Kammeradvokaten scorer i en tilfredshedsundersøgelse hos de statslige kunder generelt en meget høj vurdering. Også i den øvrige advokatbranche anerkendes advokatfirmaet for unikke specialistkompetencer inden for en række områder, hvor firmaet antageligt står meget stærkt hos staten. Tilfredsheds – undersøgelsen er baseret på et udsendt spørgeskema til 1.064 indkøbere af juridiske tjenesteydelser. Selvom tilfredsheden er høj, synes der også at være indikationer på, at kammeradvokaten risikere at miste flere statslige opgaver de kommende år:

”Cirka en tredjedel mener modsat at Kammeradvokaten er for dyr og/eller at det er blevet dyrere. De mener ligeledes at øget konkurrence på området ville være bedre for brugerne.” Om indsigten i muligheden for hjemtagelse af sager eller brug af andre advokater hedder det: ”Generelt stor indsigt i muligheden for at hjemtage sager eller bruge andre advokater. Størstedelen gør dog ikke brug af muligheden, da de er meget tilfredse med Kammeradvokatens arbejde. ”[…] glade for Kammeradvokaten, på grund af Kammeradvokatens arbejde og føler derfor ikke, at der er behov for at bruge en anden advokat.”

Videre oplyses det: ”Én påpeger dog, at nogle afdelinger er begyndt at bruge andre advokater. En anden fortæller, at når der er tale om ressourcer, der også skal bruges fremadrettet, så foretrækker organisationen at ansætte egne jurister. Selvom der ikke er mange, der benytter sig af muligheden for at anvende anden advokat eller hjemtage sager, fortæller de fleste dog, at muligheden er under overvejelse. Overvejelserne er primært økonomisk funderet, ligesom det tages med i betragtningen, om man selv eller andre advokater er bedre fagligt rustede til den konkrete opgave. ”Når der bruges en anden advokat end Kammeradvokaten, vil der blive set på faglige kompetencer og pris.”

læs hele udgivelsen her

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank