Ny formand for pensionskassen P+ om klimapolitik: Medlemmer må selv vælge

Tidligere direktør i Nykredit Kim Duus står over for en kæmpe opgave i de kommende måneder, når han skal til at samle trådene i det nye P+. Han skal finde ro i en ny og holdningsdelt bestyrelse og oven i det imødekomme stigende klimaaktivisme fra medlemmerne. Økonomisk Ugebrev har talt med den nye formand om, hvordan han vil samle yderpolerne efter en af de mest voldsomme valgkampe i dansk pensionshistorie.

Det er ikke det nemmeste i verden at hjælpe danske akademikere med at spare op til pension i disse tider med stigende klimaaktivisme og bæredygtighed på dagsordenen.

Man behøver blot at skele til de to andre kasser i den del af det danske pensionslandskab: AkademikerPension, som huser magistre og psykologer, samt PBU, hvor pædagogerne holder hjemme. Begge har for længst påbegyndt klimarejsen, og man kunne godt argumentere for, at netop de to kasser i dag hører til de mest succesfulde og bæredygtige på hele det danske pensionsmarked. Bølgerne er gået højt på mange generalforsamlinger, men nu synes der at være opnået en fælles forståelse.

Mellem grønt og sort
Derfor er det også meget overraskende, at den nyvalgte formand for P+, Kim Duus, ikke vælger at gå i de samme fodspor. Det afslører han nu for første gang efter storvask i den tidligere bestyrelse, der lige som i de to andre pensionskasser flere gange var på kant med medlemmerne omkring nye dagsordener for bæredygtighed.

Kim Duus overtager P+ på et svært tidspunkt. Pensionskassen er opstået på ryggen af en fusion mellem juristerne og økonomernes pensionskasse (JØP) samt ingeniørerne (DIP). Derfor har det været lidt af en rodebutik, hvor fusionen har fyldt det hele, og man har ikke hørt meget fra hverken JØP eller DIP i den grønne dagsorden.

Men fusioner skal jo give en følelse af fællesskab, så der har indtil dette forår været en fællesbestyrelse på 12 mand, som måske ikke har været den mest beslutningsdygtige i landet, og flere ønskede heller ikke at stille op til nyvalget her i april.

Til gengæld sloges de voldsomt om de nu færre sæder i bestyrelsen med beskyldninger på kryds og tværs – hvor særligt klimaet kom i centrum under valgkampen.

Valgkampen efterlod ikke et klart indtryk af, hvad medlemmerne vil med klimainvesteringer. Der blev valgt folk både for og imod.

ØU: Hvor skal I så hen nu?

”Vores medlemmer har forskellige holdninger til, hvor meget den grønne omstilling skal fylde, så vi vil ikke til at melde ud om fuld bæredygtighed, som andre pensionskasser tidligere har gjort. Vi kommer hverken til at satse hele butikken på den grønne eller den sorte omstilling. De andre kasser har et andet bagland end os. Medlemmerne har netop talt, og der kan vi jo se, at både det ene og det andet nu er repræsenteret i bestyrelsen,” siger Kim Duus.

Økonomer er måske mere optaget af afkast end bæredygtighed, mens ingeniører måske ofte arbejder i virksomheder, som kan høre til i den beskidte ende af skalaen. Allerede her aner man de potentielle problemer for en bæredygtighedsstrategi for fuld udblæsning. På den anden side har den tidligere bestyrelse også fået voldsom kritik på diverse generalforsamlinger, hvor de i flere tilfælde er blevet underkendt af deres egne medlemmer på det grønne.

Medlemmernes initiativ
Og man kan nemt få en opfattelse af, at hvert eneste grønne skridt, P+ tidligere har taget, netop er kommet på medlemmernes initiativ frem for fra bestyrelsen. Så hvordan vil Kim Duus håndtere det ventede pres for en fuld grøn omstilling – og flere bestyrelsesmedlemmer, der netop er blevet valgt på dette grundlag.

”Vi vil lægge en bund under det hele, hvor vi fjerner de ultimative varianter som olie og kul, og det bygger vi så oven på med valgmuligheder for de enkelte medlemmer. Valgmulighederne bliver så nogle, der tager hensyn til den grønne omstilling. De andre pensionskasser har holdningsstærke medlemmer lige som os, men vi kommer ikke til at stå ved siden af dem på klima og bæredygtighed. Vi skal dog blive bedre til at kommunikere omkring det,” siger Kim Duus.

Løsningen virker pragmatisk, hvis man tager hensyn det nylige mandat fra medlemmerne og den valgte bestyrelse. Den virker også som det sikre valg, da bestyrelsen så slipper for selv at tage stilling til det kontroversielle klimaspørgsmål, når den lægger de grønne valg ud til medlemmerne selv.

Carsten Vitoft