Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Pensionskassers alternativer bremser op

Josephine Daniel

søndag 17. april 2016 kl. 16:49

Danske pensionsselskabers placeringer i alternative investeringer fortsætter med at vokse, men væksten er de seneste år markant aftaget, viser tal fra Finanstilsynet. Fra udgangen af 2012 til 3. kvartal 2015 blev de alternative investeringer øget med knap 100 mia. kr. Men sidste år var stigningen i AI-aktiver på kun i omegnen af 20 mia. kr.

Meget tyder dermed på, at Finanstilsynets skærpede tilsyn med de alternative investeringer og øgede krav til risikovurderinger har givet stof til eftertanke hos pensionsselskabernes ledelser. Sidste år steg særligt den AI-gruppe, der hedder infrastruktur, nemlig med mere end 20 procent fra 44 mia. kr. til 54 mia. kr. Der var en lidt mindre fremgang i kapitalfondsinvesteringer, mens investeringer i hedgefonde og jordbrug stort set gik i stå.

Finanstilsynet har flere gange de seneste år været på banen med advarsler om, at pensionskasserne skal arbejde med risikovurdering, en korrekt opgørelse af den nødvendige likviditetspræmie (på grund af manglende likviditet) og at tilknytte de nødvendige fagkompetencer.

Fra Finanstilsynet siger kontorchef Per Plougmand Bærtelsen til Økonomisk Ugebrev, at ”der er forsat vækst inden for alternative investeringer, hvor der ikke er mange erfaringer med, hvordan investeringerne udvikler sig, og derfor er der en lang række antagelser bag forventningerne til afkast og risiko. Derfor er det vigtigt, at disse investeringer bliver nøje evalueret. For at understøtte evalueringskulturen på dette område vil vi spørge selskaberne, hvad de forventer i forhold til afkast og risiko på alternative investeringer.”

Videre siger han: ”Senere vil vi så komme igen og spørge, hvad forventningen var, og hvordan det gik. Det tredje spørgsmål, vi kommer til at stille, er, hvorfor det gik, som det gik. Vi vil med andre ord have selskaberne til at forklare, hvilke delelementer der gør, at en alternativ investering ikke giver det afkast, selskabet havde forventet. Hertil kommer, at det er vigtigt, at selskaberne har en plan for, hvad selskabet vil gøre, hvis investeringen ikke går som forventet, allerede inden man går i gang.”

Ved et møde i Finansanalytikerforeningen sidste efterår sagde Per Plougmand Bærtelsen blandt andet, at selskaberne tidligere har selvrapporteret inden for kategorierne private equity, alternativ kredit, infrastruktur, jordbrug og hedgefonde. ”Investeringerne har været koncentreret omkring få selskaber. Vores erfaring er, at selskaberne i højere grad bør vurdere, om der er en tilstrækkelig likviditetspræmie, og sikre sig at de i tilstrækkeligt omfang forholder sig til usikkerheden omkring værdiansættelsen. Selskaberne skal generelt fokusere mere på risiciene i de alternative investeringer,” sagde han.

Muligvis har det gjort også indtryk i pensionskasserne, at Finanstilsynet ikke en eneste gang har været tilfredse efter tilsynsbesøg, når det gjaldt håndteringen af alternative investeringer. Over de seneste knap to år har Finanstilsynet været på besøg hos tre store pensionskasser, som har alternative investeringer i porteføljen. Om Lægernes pensionskasse skriver tilsynet ,at ”Finanstilsynet konstaterede endvidere, at Lægernes Pensionskasse har en målsætning om at øge andelen af alternative investeringer fra omkring 10 pct. til omkring 20 pct. Finanstilsynet gav derfor pensionskassen en risikooplysning om, at dette kræver fortsat løbende fokus fra bestyrelse og direktion for at sikre et korrekt og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, viden om værdiansættelse af de alternative investeringer, tilfredsstillende risikojusteret afkast, samt at risikostyringen foretages på et betryggende grundlag.”

Efter tilsynsbesøg hos Danica skriver Finanstilsynet i redegørelsen: ”Danica Pension har øget fokus på alternative investeringer og en målsætning om at øge andelen heraf de kommende år. Finanstilsynet har derfor givet selskabet en risikooplysning om, at dette kræver fortsat løbende fokus fra bestyrelse og direktion.” Endelig hedder det i en tilsynsredegørelse for AP Pension, at ”AP Pension har valgt at have en betydelig eksponering overfor alternative investeringer. Fremover ønsker selskabet at øge eksponeringen indenfor nye områder. Finanstilsynet har derfor givet selskabet en risikooplysning om, at dette kræver fortsat løbende fokus fra bestyrelse og direktion, især for at sikre et korrekt og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, viden om værdiansættelse af de alternative investeringer, tilfredsstillende risikojusteret afkast, samt at risikostyringen foretages på et betryggende grundlag.”

Læs hele udgivelsen her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank