Pensionskunder er sure – men har ringe viden

Det har endnu ikke været muligt at få danskerne til at interessere sig for pensionsopsparing på samme måde, som de interesserer sig for boliglån.

Mange af pensionskunderne er utilfredse, men uden at kende f.eks. størrelsen af omkostninger.

Globale virksomheder bruger jævnligt Danmark som testmarked, fordi vi har ry for at være kritiske og prisbevidste forbrugere. Men der er en bemærkelsesværdig undtagelse, når vi køber pensionsprodukter. Her er vi ganske vist kritiske, endda ganske utilfredse. Men det er på baggrund af ringe viden om markedet og priserne. Det er ikke en nyhed, at det forholder sig sådan, men det bliver endnu engang dokumenteret i Ugebrevets undersø-gelse blandt næsten 400 pensionsopsparere.

Den fraværende bølgelængde mellem kunderne og pensionsselskaberne er en evig frustration i branchen, men der er endnu ikke nogen, der har fundet tricket til at bryde mønstret, anfører Dorthe Ekmann fra pensionsmægleren Söderberg & Partners. ”Vi interesserer os ikke særligt meget for vores pensionsordninger i Danmark. Det er den næststørste investering, efter boligen. Men mange kender dårligt nok farven på logoet hos det pensionsselskab, man sender pengene til. En del af forklaringen er nok, at selskaberne gør tingene kompliceret, og lovgivningen virker også i den retning. Det er godt, at der er åbenhed, og at der skal gives oplysninger. Men det kan også blive for meget. Vi går jo heller ikke op i, hvor mange processer den mælk, vi køber i supermarkedet, har været igennem – bare den smager godt,” siger Dorthe Ekmann.

For pensionsbranchen er det svært at finde oplivende momenter i Økonomisk Ugebrevs undersøgelse. Det skulle så lige være, at der trods alt er væsentligt flere tilfredse end utilfredse kunder. Men cirka hver femte er enten utilfreds eller meget utilfreds, og dertil kommer, at hver tredje ikke har noget synspunkt i det hele taget. Kundernes ringe entusiasme skal endda ses i lyset af, at deres pensionsordning generelt er noget dyrere, end de tror, den er: Cirka 55 procent mener, at den årlige omkostning er mindre end 6000 kroner. Men det er ifølge Fakta Om Pension snarere tallet fra de billigste pensionskasser. Hos de dyreste udbydere ligger omkostningerne over 10.000 kroner.

Pudsigt nok rammer respondenterne bedre, når de skal skyde på årlige omkostninger i procent. Den er, ifølge Dorthe Ekmann tæt på 0,85 ved de fleste firmaaftaler. Kun hver fjerde respondent placerer ÅUP i det rigtige interval. Men der er faktisk lidt flere, der skyder den for højt end for lavt.

Michael Yde, direktør i Danske Pensionsmæglere, konstaterer, at der må være mange, der ikke læser deres oplysningsseddel. Heller ikke selv om respondenterne i Økonomisk Ugebrev må antages at være mere engagerede end gennemsnittet, allerede i og med at de har besvaret spørgsmålene, og at de har forholdsvis mange penge i deres pensionsordning. 58 procent angiver således at have en pensionsformue på over 3 mio. kroner.

”Det er ikke det billede, vi har af de ansatte ude i virksomhederne. Der er det de færreste som har over 3 mio. kroner i pensionsopsparing. Spørgsmålet er, hvad den samlede pensionsopsparing betyder – om det er forventet formue ved pensionering, inklusive friværdi i hus, sommerhus mv,” anfører Michael Yde. I undersøgelsen svarer næsten alle, at de har pensionsopsparing i deres bank. Det kan f.eks. være andele i investeringsforeninger eller blot en simpel aktieportefølje, der bliver håndteret via investeringsmodulet i en netbank. Det belyser i sig selv et af pensionsbranchens problemer: Danskerne har aldrig vænnet sig til at opfatte en pensionsordning som noget, man bare køber hos et firma eller får som en del af sin løn. Der er ikke noget skarpt skel til den formue, man har samlet sammen på anden vis.

læs hele udgivelsen 

STK

se tabel her