Q3-regnskab: Danske Bank leverede bedre end konsensus

Danske Bank kom ud af årets tredje kvartal betydeligt bedre end analytikerne havde forventet. I gennemsnit havde de forventet en bundlinje på 3,0 mia. kr., men det blev 3,33 mia. kr. Økonomisk Ugebrev går i denne analyse bag ved regnskabstallene i Danmarks største bank.

Danske Bank-aktien blev fredag ved fremlæggelsen af regnskabet sendt 5 pct. ned, og det skyldes antageligt alene, at banken nedjusterede den længe omdiskuterede strategiske målsætning for overskuddet i 2023. Som bekendt blev målsætningen for 2023 udskudt i to år, så 2023 nu ses at lande på en forrentning af egenkapitalen mellem 8,5 og 9,0 pct. Tidligere var målsætningen mellem 9 og 10 pct.
Selvom der allerede i markedet var en klar forventning om, at banken ville nedjustere markant eller udskyde målsætningen, fik aktien altså prygl. Det skete også, selvom resultatet for Q3 faktisk overgik analytikernes konsensus forventning.

Lidt højere indtægter
Basisresultatet før nedskrivninger landede på 4,1 mia. kr., hvilket svarer til konsensus. Et vigtigt positivt signal var dog, at bruttoindtægterne var betydeligt højere, end analytikerne havde forventet: De blev realiseret på 10.218 mio. kr. mod forventet 10.076 mio. kr. Nettorenteindtægter blev lidt mindre end forventet, mens gebyr- og provisionsindtægter blev 100 mio. kr. højere end ventet. Og så blev indtjeningsbidraget fra Danica betydeligt højere end forventet.
Ifølge bankens Factbook var der i tredje kvartal god fremdrift i flere forretningssegmenter. For det første var basisresultatet for privatkunder i Danmark en af de bedste i flere år, trukket frem af øgede nettorenteindtægter og lavere omkostninger. Omkostningsprocenten var dermed også faldende.

For det andet var basisresultatet for andre nordiske privatkunder det suverænt bedste i flere år, trukket frem af stigende bruttoindtægter og faldende omkostninger. Udlånsmarginalen er både stigende i Finland og Sverige, men faldende i Norge, hvor udlånet også stiger mest.
For det tredje udvikler forretningen for mellemstore erhvervskunder sig også gunstigt med svagt faldende omkostninger og en stigende udlånsmarginal. I udmeldingen for 2023 oplyses det i øvrigt også, at banken vil satse mere på SMV-kunderne i Danmark, hvor udlånsmarginalen også er betydeligt højere end på de allerstørste erhvervsvirksomheder og institutionelle kunder.

Umiddelbart synes der at være godt momentum i den underliggende forretning, ikke mindst i Danmark, hvilket også understøttes af regnskabstallene fra Nordea, idet banken har stærkest fremgang i Danmark i forhold til de øvrige nordiske lande.
Den store joker i Danske Banks resultatudvikling er omkostningerne. I år ventes der ”underliggende” samlede omkostninger på ”lavere end” 24,5 mia. kr. Efter omkostninger på 18,9 mia. kr. i årets tre første kvartaler skal banken altså i årets sidste kvartal levere rekordlave omkostninger på højst 5,6 mia. kr. – mod 6,1 mia. kr. i Q3. I de opdaterede mål for 2023 ses omkostninger på 23,5 mia. kr., hvilket er 1 mia. kr. højere end analytikernes konsensusforventninger.
For at nå dette mål skal der umiddelbart spares en ekstra milliard i forhold til omkostningerne i år, hvilket burde være mere end muligt med de forventede lavere omkostninger i Q4.

I analytikernes konsensus regnes med tabsnedskrivninger på 2,3 mia. kr. i 2023, og det må anses for at være i overkanten, set i forhold til den makroøkonomiske udvikling i Norden samt den fortsat solide kreditkvalitet efter viruskrisen. Alt andet lige vil Danske Bank derfor kunne leve op til det tidligere konsensusestimat for 2023-overskuddet.

Ændret fokus
Ledelsen skriver, at målsætningen om en egenkapitalforretning på 8,5-9,0 pct. er baseret på et ”normaliseret” kapitalbehov. Det betyder antageligt, at det forventes, at de ekstra aktuelle kapitalkrav, som Finanstilsynet har pålagt banken i kølvandet på hvidvasksagen og andet, ventes ført tilbage i løbet af de næste år. Det vil også betyde en massiv stigning i udbyttebetalinger og aktietilbagekøb.
Umiddelbart lugter det hele af, at Danske Banks ledelse har vurderet, at man lige så godt kunne tage nedjusteringen af 2023-målet nu for at undgå, at debatten herom ville fortsætte. Nu er billedet måske snarere, at der kan blive tale om en opjustering inden for det kommende år.
Strategisk synes banken at forberede et skift mod private kunder og SMV-kunder i Danmark, hvor banken også er haltet bagefter med væksten i flere år.

MWL