Med Børsmæglerforeningens nye rapport med titlen ” Vækst, Aktiekultur og Børsnoteringer – Analyse og forslag til løsninger ” kan der meget vel være et paradigmeskifte på vej omkring hvordan bankerne ser på børsnotering af SMV-virksomheder. Bankerne, som grundlæggende står bag Børsmæglerforeningen, har traditionelt interesseret sig meget lidt for børsnotering af mindre vækstvirksomheder, fordi det medfølgende honorar til corporate finance rådgiverne af gode grund ikke kan være en guldgrube (som eksempelvis ved børsnoteringer af OW Bunker, Matas og Scandinavian). Den logiske forklaring på den nye interesse for at notere mindre virksomheder i Danmark kan være todelt:
For det første har det de seneste år for banker ikke været attraktivt at låne penge ud til mindre vækstvirksomheder, fordi lånet belaster kapitalkravet og kan udløse merhensættelser. Derfor vil fremme af børsnoteringsmarkedet ikke længere ses som en konkurrent til bankudlånet. For det andet vil det være gavnligt for de danske børsmæglere at få flere børsnoterede selskaber på den danske børs, da omsætningen i de største og mest likvide Large Cap aktier langt hen ad vejen er overtaget af udenlandske finanshuse.
Økonomisk Ugebrev har de seneste år skrevet mange artikler om, at det døende danske aktiemarked kostede samfundsgavnlig jobskabelse. På den ene side skriger underskoven af dansk erhvervsliv efter risikovillig kapital, og på den anden side sidder tusindevis af private investorer med millionformuer parate til at investere i mindre vækstvirksomheder (jf. tidligere undersøgelse med 1000 svar fra private investorer gennemført af Økonomisk Ugebrev Formue). Konklusion: Danmark har hårdt brug for et velfungerende børsmarked for SMV.
I Børsmæglerforeningens rapport hedder det blandt andet, at ”SMV’erne står for cirka to tredjedele af værditilvæksten og beskæftigelsen i den private sektor. For at sikre, at SMV’erne generelt har en bæredygtig forretningsmodel, der kan tåle periodevis svigtende indtjening, er det afgørende, at de har en fornuftig finansiel stødpude i form af egenkapital eller anden ansvarlig kapital til at opfange risici. En vis ansvarlig kapital er i mange tilfælde også helt nødvendig, hvis en virksomhed vil opnå gældsfinansiering fx med henblik på at øge investeringerne og omsætningen.” Fremme af børsnoteringer kan altså også give mulighed for flere senere bankudlån.
Videre hedder det, jf. tal fra Nordic Innovation, ”at Danmark har et betydeligt lavere antal vækstvirksomheder end gennemsnittet i OECD – og kun halvdelen i forhold til Norge, og betydeligt mindre end Sverige.” Rapporten finder også, at Danmark har dårlige rammer for adgang til kapital fra aktiemarkedet.” Dette kombineres med, at ”Tal fra DI viser i den forbindelse, at de mindre virksomheder i Danmark skabte fire gange så mange jobs som de store virksomheder i perioden fra 2002 til 2008”. I rapporten peges på flere barrierer, men også løsningsmuligheder. Af barrierer se blandt andet, at: ”I Sverige er der en række mindre investeringsbanker og rådgivere, som hjælper SMV’er på børsen. Samtidigt har disse rådgivere typisk oparbejdet gode relationer til en række større investorer, der fungerer som såkaldte ”cornerinvestorer” i forbindelse med notering.” Måske var det en god idé, at få pensionskasser og andre storinvestorer med på et sådan samarbejde, fremfor at bruge statslig kapital på Dansk Vækstkapital, som aldrig er blevet nogen succes. Den høje danske aktieafkastbeskatning er naturligvis et problem:
”Den højeste danske beskatning ligger på 42 pct., mens investorer i Sverige beskattes med 30 pct., i Norge med 28 pct., 19,1 pct. i USA mens gennemsnittet i OECD ligger på 16,4 pct,” hedder det. I Flere EU lande er der særordninger for beskatning ved investering i SMV-virksomheder, som burde overvejes. Økonomisk Ugebrev har tidligere skrevet om de engelske ordninger, som nævnes i rapporten: ”I England oprettede man i 1994 ordningen Enterprise Investment Scheme (EIS), som er designet til at hjælpe mindre virksomheder med højere forretningsrisiko med at finde finansiering ved at tilbyde en række skattefordele til investorer, der kø-ber aktier i disse virksomheder. I 2012 blev ordningen Seed Enterprise Investment Scheme (SEIS) indført som et supplement til EIS. SEIS er designet til at hjælpe små virksomheder på et tidligt stadie, og før IPO, med at rejse aktiekapital ligeledes ved at tilbyde skattefordele til investorerne.”
I rapporten lyder vurderingen, at ”Hvis det lægges til grund, at der mangler mere risikovillig kapital, og vi fx kom op på niveauet for Sverige målt på størrelsen af aktiemarkedet ift. økonomien, så ville BNP per dansker ifølge vores beregninger være ca. 5,7 pct. højere om 10 år ift. en situation, hvor der ingenting skete.”
