Hvis regeringens udtrykte hensigter i et høringssvar til EU Kommissionen om fremtidens digitale forretningsmodeller holder i praksis, er der gode muligheder for at tjenester som Uber får lov til at drive forretning i Danmark. Som det fremgår af artiklen side 13 vil i første omgang en dom fra EU domstolen blive afgørende for, om Uber kan drive forretning i EU-landene.

Men der er andre udveje for tjenester for Uber, som møder national modstand fra de traditionelle brancher, de disrupter – og dermed alvorligt udfordrer, som eksempelvis taxa erhvervet. Høringssvaret vedrører et oplæg fra EU kommissionen for det ”digitale indre marked”, som skal forbedre vilkårene for digitale virksomheder i EU, herunder specifikt for fire typer af digitale tjenester, nemlig for det første online platforme, for det andet internetmellemmænd, for det tredje data og cloud computing og for det fjerde om deleøkonomi.

I høringssvaret fra den danske regering hedder det blandt andet i en overordnet vurdering, at ”regeringen støtter Europa-Kommissionens strategi for det digitale indre marked. Det er vigtigt at forbedre vilkårene for digitale virksomheder i Europa, herunder at det bliver lettere for digitale virksomheder at skalere deres forretning på tværs af grænser. Regeringen arbejder for et digitalt indre marked kendetegnet ved åbenhed over for konkurrence, innovation og nye forretningsmodeller. Målet bør være at skabe bedre rammevilkår ved at fjerne barrierer, reducere unødige byrder og gøre al EU-lovgivning digitaliseringsklar.”

Regeringens holdning er, at der ikke skal indføres sektor-specifik regulering for onlineplatforme, men at der skal gælde samme regler for alle typer af virksomheder i den digitale økonomi. ”Såfremt Europa-Kommissionens analyse viser klar evidens for, at der findes nye problematikker i den digitale økonomi relateret til visse online platforme, som gør det nødvendigt at tilpasse europæisk lovgivning, bør man søge at tilpasse de generelle regler i den digitale økonomi, der vedrører alle aktører,” skriver regeringen.

Særlig om ”deleøkonomi” skriver regeringen, at ”regeringen støtter generelt op om et stærkere digitalt indre marked, som er åbent over for innovation og nye forretningsmodeller. Derved hilses Europa-Kommissionens initiativ om at udarbejde en vejledning vedrørende regulering af deleøkonomiske forretningsmodeller velkommen. Det bør være let og enkelt for nye deleøkonomiske virksomheder at skalere deres forretning i et sammenhængende digitalt indre marked.”

Videre hedder det i høringssvaret, at regeringen generelt vurderer, at der ikke skal lave særlovgivning for nye digitale forretningsmodeller, men at eksisterende regulering skal justeres eller udvides til at rumme de nye forretningsmodeller: ”Regeringen finder, at eksisterende regler bør tilpasses en ny situation med nye forretningsmodeller samt at disse ikke bør hæmmes ved, at man blot udvider eksisterende regulering til også at omfatte nye forretningsmodeller. Endvidere foreslår regeringen, at de eksisterende kontaktpunkter i det indre marked, hvor virksomheder kan få information om reglerne i medlemslandene, udvides til også at give deleøkonomiske virksomheder et klart og hurtigt svar på, hvilke regler, de er underlagt.”

Grundlaget for høringen er – som EU Kommissionen skriver på sin hjemmeside: ”A Digital Single Market (DSM) is one in which the free movement of persons, services and capital is ensured and where the individuals and businesses can seamlessly access and exercise online activities under conditions of fair competition, and a high level of consumer and personal data protection, irrespective of their nationality or place of residence.” Med andre ord ses det som en vigtig vækstfremmer i EU landene, at myndighedsregulering ikke hæmmer udviklingen af den nye digitale økonomi. Hæmmende regulering vil kunne sætte europæisk erhvervsliv bagud i forhold til eksempelvis virksomheder i Asien og USA, som anvender de nye muligheder til at produktudvikle og skabe mere effektive forretningsprocesser, og dermed skabe stærkere konkurrenceevne.

I en foreløbig gennemgang af indkomne hørings- svar skriver kommissionen, at mange virksomheder ser uhensigtsmæssige barrierer i den nuværende regulering: ” A large majority of both businesses and consumers agree that there are regulatory and other obstacles to the development of the collaborative economy in Europe. Uncertainty over the rights and obligations of users and providers are a key obstacle hampering the collaborative economy according to all types of respondents. Collaborative economy service providers, platforms and public authorities favour more guidance and better information on the application of existing rules as a policy response. ‘Traditional’ service providers that still mainly operate without extensive involvement of online platforms favour new rules for the collaborative economy.”

Læs hele udgivelsen her

DEL