Del artiklen:

En ny, dansk undersøgelse placerer nu en bombe under den revision af revisorloven, som for tiden behandles i Folketinget. Konkret handler det om et nyt EU-krav om, at den lovpligtige revisors såkaldte ”anden rådgivning” højst må udgøre 70 procent af revisionshonoreret. Det betyder, at hvis revisors lovpligtige revisionsarbejde giver et honorar på 1 mio. kr., så må revisor højst udføre anden rådgivning for 700.000 kr.

Men ifølge foreløbige resultater fra tre forskere på Syddansk Universitet vurderer professionelle regnskabsbrugere, at revisors anden rådgivning højt kan udgøre 42 procent af revisionshonoraret, uden at ekstraopgaverne undergraver revisors uafhængighed og dermed antages at skade revisors integritet og kritiske sans i forhold til den lovpligtige revision. Resultatet svarer ganske godt til tidligere undersøgelser udarbejdet af professor Bent Warming-Rasmussen fra SDU, som har udarbejdet den nye undersøgelse sammen med professor Dr. Reiner Quick og lektor ph.d. Dennis van Liempd.

Til Økonomisk Ugebrev siger Bent Warming-Rasmussen, at han finder det problematisk, at der er så stor forskel på, hvad myndighederne tillader af ”anden rådgivning” fra den lovpligtige revisor, og den grænse, som de professionelle regnskabsbrugere finder acceptabel. ”Vores foreløbige resultater viser, at advokater finder en rådgiverandel på 27 procent acceptabel, private aktionærer 32 procent og finansanalytikere 41 procent, mens bankfolk sætter grænsen ved 54 procent. Det vil være meget uheldigt, at regnskabslæsernes tillid til den lovpligtige revision svækkes på grund af for meget anden rådgivning hos den lovpligtige revisor,” siger han.

Problemet bliver ikke mindre af, at regeringen i lovforslaget lægger op til, at der generelt vil blive dispenseret fra 70 procent–reglen. Revisorkommissionen konkluderer i sin redegørelse, som lovforslaget er baseret på, at det i langt de fleste selskaber ikke er et stort problem for revisor at holde sig inden for 70 procentgrænsen. Men som Økonomisk Ugebrev Ledelse flere gange tidligere har påpeget, har revisorkommissionen anvendt en misvisende definition og beregningsformel, som ikke svarer til EU-reglerne.

“Revisorkommisionen burde udvides med flere kyndige og uafhængige regnskabsbrugere, herunder uafhængige forskere med indsigt i regnskabs- og revisionsforhold,” siger Bent Warming-Rasmussen, og han tilføjer: ”At der i lovforslaget nu også lægges op til en dispensation fra 70 procent-reglen finder jeg meget uhensigtsmæssigt. Og jeg tror ikke, at lovgiverne er klar over, hvor stor en tillidskløft, det kan skabe i forhold til de professionelle regnskabsbrugere. Hvis der skal være nogen mening i, at revisor også skal være ”offentlighedens tillidsrepræsentant”, som det fastslås i loven, duer det ikke, at offentlighedens tillid til revisors arbejde i virkelighedens verden bliver stærkt udfordret,” siger Bent Warming-Rasmussen.

Dispensationsmulighed bør genovervejes
Som det fremgår af side 11 i denne udgave, udgør revisors honorar til anden rådgivning mere end 70 procent i 55 af de undersøgte selskaber i Top 100. Det er et markant større andel end i Revisorkommissionens redegørelse. Umiddelbart betyder det, at regnskabslæsernes tillid til revisors arbejde og soliditeten af revisionspåtegningen i selskabets regnskab er svækket i 55 procent af de danske top 100 selskaber. ”Det virker uforståeligt, hvis lovgiverne vil se igennem fingre med dette. Hensigten med de strammere EU-regler var jo netop at øge tilliden til revisors arbejde. Tallene viser jo, at der er meget stor forskel på den rådgivningsandel, som regnskabslæserne kan acceptere, og den faktiske rådgivningsandel i selskaberne.”

Videre siger Bent Warming-Rasmussen: ”Politikerne bør alvorligt genoverveje, om de skal give en dispensation fra EU’s fastsatte rådgiverandel på 70 procent. Det kan godt være, at flere af de store revisionsfirmaer synes at det er irriterende, at de så må afgive rådgivningsforretning på den enkelte revisionsklient. Men det er så den pris, de må betale for, at omgivelserne har tillid til deres revision. Det samlede rådgivningsmarked bliver jo ikke mindre heraf, så de kan genvinde det tabte ved at rådgive for konkurrenternes revisionsklienter.”

Regeringens lovforslag dispenserer altså for de nye EU-krav, der ellers skulle sikre øget uafhængighed mellem revisor og revisionskunder, samt større tillid til revisor i offentligheden – i kølvandet på de mange regnskabsskandaler efter finanskrisen. Økonomisk Ugebrev Ledelse har i en artikelserie beskrevet, hvordan revisorerne har formået at lobbye sig til en overraskende slap implementering af EU-forordningen i dansk lovgivning. Slutresultatet er dog endnu usikkert, efter at det ved førstebehandlingen i Folketinget forleden fremgik, at der i første omgang ikke er flertal for regeringens fremlagte lovforslag.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her