Lundbecks nye CEO, Kåre Schultz, får højeste rating blandt årets nye topchefer. Der bliver også taget nogenlunde pænt imod Cees ’t Hart fra Carlsberg og Pernille Erenbjerg fra TDC, viser den årlige direktørrating.
Her er et godt staldtip til dem, der allerede nu begynder at indgå væddemål om, hvem der vinder Direktørratingen i 2017: Det kunne meget vel blive Kåre Schultz fra Lundbeck, der løber med pokalen næste år. Allerede i år kommer han ind på en syvendeplads med den flotte karakter 4,0 på en skala fra ét til fem. Den høje score gives på trods af nogle hårde odds imod sig.
For det første er Kåre Schultz ny direktør, som typisk skaber usikkerhed blandt investorer og analytikere. For det andet har han kastet sig ud i en større strategisk omlægning af virksomheden. Og for det tredje præsteres der fortsat mådelige regnskabsresultater, som dog var bedre end forventet. Alle tre ting plejer at gøre investorerne forbeholdne over for en ny topchef.
Aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank fremhæver følgende omkring Kåre Schultz: ”Lige netop i Lundbecks tilfælde var der fra investorernes side en efterspørgsel efter resolut handling. Og selv om den kom usædvanligt hurtigt efter Kåre Schultz tiltrædelse i maj sidste år, har man oplevet, at den nye direktør har styr på situationen.”
”Kåre Schultz virker meget fair, men også meget direkte i sin kommunikation. Han har nogle klare holdninger, og han pakker dem ikke ind. Så man får et ganske klart billede af, hvad han mener om selskabet, markedspladsen, konkurrerende midler og så videre,” siger Søren Løntoft Hansen. Han tilføjer, at det også har hjulpet, at mange analytikere i forvejen kendte Schultz fra hans tid i Novo Nordisk.
De første år er svære
Det er normalt, men dog ikke konsekvent, sådan, at direktører når højden af deres popularitet nogle år efter deres ansættelse. Per Kogut fra NNIT, der blev ratet første gang sidste år, er f.eks. gået fra en 25. plads til en 14. plads, uden at han eller selskabet har leveret sensationer i mellemtiden. Dog er indtjeningen senest løftet mere end forventet, og aktiekursen steget. Tilsvarende er Jens Birgersson fra Rockwool gået fra nummer 22 til 12. pladsen, mens Anders Runevad fra Vestas i sine tre første år er blevet placeret som henholdsvis nr. 22, nr. 10 og nr. 3. Selv om det modsatte også sker: Paul Chaplin fra Bavarian debuterede som nr. 11 sidste år, men er i år faldet til nr. 25.
Overordnet giver tendensen dog håb for de øvrige af årets nye direktører, der alle må kæmpe sig op fra midten eller bunden af listen. Carlsbergs Cees ’t Hart kommer som ny ind som nr. 18 med karakteren 3,3. Han må væbne sig med tålmodighed, inden han kommer væsentligt højere op, vurderer aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets. Ganske vist indikeres der investorskuffelse i medierne over, at Hart har aflyst ambitionerne om, at Carlsberg skal være en af branchens giganter. Men investorerne ser mere lyst på fremtiden for Carlsberg.
Der skal vises konkrete resultater, inden analytikerne for alvor tager den nye mand højere op på ranglisten. ”Hans strategi er klart i orden. Man er gået væk fra tankegangen om at være en global spiller, til at være fokuseret på indtjeningen og perfektionere de områder, hvor man er stærk, og frasælge de områder, hvor man ikke er det. Men vi har endnu ikke set resultaterne udmønte sig. Cees ’t Hart bokser stadigvæk med den svære, russiske forretning, og han skal implementere sit spareprogram over de næste to-tre år. Det er først, når han kan tage næste skridt og fokusere på Carlsberg som en brand-virksomhed, der skal vokse, at man rigtigt kan begynde at måle ham,” siger Michael Friis Jørgensen.
God start for TDC-direktør Pernille Erenbjerg fra TDC debuterer for sit vedkommende på en 29. plads med karakteren 2,8, hvilket er under middel og derfor ikke i sig selv prangende. Men alligevel kan hun tillade sig at tage det som et skulderklap fra investorernes side. Dels er ratingen langt bedre end hvad forgængeren Carsten Dilling kunne præstere. Han var bundprop i
2015 med karakteren 2,2. Dels kom bestyrelsesformand Vagn Sørensen på en lidt klodset måde til at signalere, at han ikke engang selv havde alt for meget tillid til finansdirektøren, som han netop havde forfremmet til topchef. Det skete med ned – sættelsen af et særligt bestyrelsesudvalg , der skal ”supportere eksekveringen af TDC’s nye strategi.” Men investorerne synes altså ikke desto mindre at have respekt for Pernille Erenbjerg, som da også har haft en hovedrolle i den stramme økonomistyring, som indtil for et par år siden gav basis for solide, årlige udbyttebetalinger fra teleselskabet.
