Carlsbergs aktiekurs slutter året på nogenlunde samme niveau som i fjor, og forventningerne til selskabet i 2017 må også betegnes som ret middelmådige. For 2017 forventes således en P/E på 17,8, hvilket placerer Carlsberg nogenlunde midt i gruppen af konkurrenter. De største forventninger har markedet til Anheuser-Busch InBev med en forventet P/E i 2017 på 21,6, mens de laveste forventninger ligger hos Molson Coors Brewing med en forventet P/E på 15,2. Den stabile kursudvikling kan ses som både positiv og negativ. På den ene side er det positivt, at markedet tilsyneladende ikke længere er skræmt af udviklingen på det russiske marked, som Carlsberg for nogle år siden besluttede at satse hårdt på. Det har efterfølgende vist sig ikke at være verdens bedste beslutning. Men eftersom Carlsberg ikke er specielt højt værdiansat i sammenligning med konkurrenterne, indeholder den manglende kursstigning også en negativ side. Nemlig en usikkerhed – måske endda en skepsis – med hensyn til Carlsbergs vækstpotentiale. Hverken i Vest- eller Østeuropa er der tale om vækstmarkeder for Carlsberg, og det samme gælder for Rusland. Vækst finder man til gengæld i Asien, men her er en negativ tendens fra 2015 fortsat ind i 2016, hvor Carlsbergs salg målt i volumen faldt med 3 procent i første halvår 2016.
Bruno Japp


Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her



