Mens pensionssektoren generelt har skruet ned for væksten i alternativer, er Sampension gået den anden vej.
Sampension oplyser til Økonomisk Ugebrev, at pensionskassen i 2015 øgede de unoterede investeringer med næsten 8 mia. kr., hvorefter de samlede unoterede investeringer er oppe på 31,6 mia. kr., svarende til knap 20 procent af de samlede aktiver. Opgørelsen vedrører både markedsrente- og garantirentemiljø. Kategorien ”ejendomme, grunde og infrastruktur” blev øget fra 12 mia. kr. til 16 mia. kr., hvor afkastet sidste år blev 12 procent. Kategorien ”råvarer og skov” blev øget fra 4,9 mia. kr. i aktiver til 7,1 mia. kr. med et negativt afkast på 10 procent. Samlet gav de illikvide aktiver et afkast på 6 procent.
Fra Sampension oplyser Investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen: ”Vores planer med alternative investeringer hænger sammen med den forventede stigning i vores markedsrenteprodukt. Så vi forventer naturligvis også en stigning i investeringerne og dermed også en forholdsmæssig stigning i alternative investeringer. Desuden vil omvalg fra traditionel gennemsnitsrente til de andre produkter ligeledes medføre en stigning i alternative investeringer.”
Generelt synes de fleste pensionskasser at have hentet ganske solide afkast på de alternative (og illikvide) investeringer i 2015. Men som Finanstilsynet også på-peger skal der beregnes en ekstra risiko- og likviditetspræmie, for at gøre investeringen sammenlignelig med andre og mere likvide investeringer. Denne ekstra overvejelse har de færreste pensionsselskaber fokus på i deres beskrivelser af investeringsstrategi og afkast.
PFA skriver i årsrapporten, at ” I 2015 gav unoterede investeringer samlet set et afkast på 18,9 pct., hvilket er over afkastet på de fleste aktiemarkeder. Inden for unoterede investeringer har alle underkategorier (kapitalfonde, infrastruktur, lånefonde og direkte investeringer) bidraget positivt til det høje afkast.”
Videre hedder det, at ”det er PFA’s vurdering, at der fortsat vil være muligheder for at foretage gode investeringer i unoterede aktiver i 2016, og aktivklassen vil derfor fortsat være et fokusområde i PFA. Det lave renteniveau gør generelt unoterede investeringer interessante for investorer med lang investeringshorisont, og der er fortsat mulighed for at samle et ekstra afkast op i form af illikviditetspræmien. Det er imidlertid altafgørende at være selektiv, da det langt fra er alle unoterede investeringer, som er af en kvalitet, der lever op til PFA’s krav om et attraktivt forhold mellem forventet afkast og risiko på den enkelte investering.” Ifølge regnskabet har PFA givet tilsagn om at investere 12,9 mia. kr. i unoterede papirer, hvilket er en fordobling i forhold til året før.
Danica skriver, at ”den nye investeringsstrategi indeholder desuden et øget fokus på alternative investeringer, herunder direkte investeringer i veldrevne virksomheder i Danmark og Norden. Danica Pension har på nuværende tidspunkt investeret mere end 4 mia. kroner direkte i dansk og nordisk erhvervsliv.” Videre hedder det, at ”børsnoterede aktier gav et afkast på 5,2 pct., mens alternative investeringer, der består af private equity, infrastruktur fonde, hedge fonde, alternativ kredit samt skov og landbrug, gav et positivt afkast på 11,0 pct.” Alternative investeringer oplyses til at udgøre 19 mia. kr. mod 14 mia. kr. året før. Fra
Lærernes Pension siger investeringschef Morten Malle til spørgsmålet om, hvorvidt pensionskassen har bevæget sig væk fra statsobligationer og over i noget tilsvarende med et stabilt langsigtet afkast: ”På baggrund af det meget lave renteniveau har Lærernes Pension kun en beskeden allokering til statsobligationer. Til gengæld vil vi over de kommende år øge vores investeringer i ejendomme og infrastruktur. Desuden har vi inden for aktier foretaget en allokering til stabile aktier, det vil sige aktier med mindre kursudsving end det generelle aktiemarked.”
Skandia har ud af samlede investeringsaktiver for knap 34 mia.kr. investeret 2,5 mia. kr. i alternativer, hvilket er 1,6 mia. kr. mere end året før. Væksten er alene skete i hedgefonde, hvor investeringen er øget fra 0,6 mia. kr. til 1,7 mia. kr. og i ”private debt”, typisk virksomhedsudlån, som er øget fra nul til 517 mio. kr. Skandia oplyser, at de alternative investeringer ligger i markedsrente, og stort set ikke i garantirente.
AP Pension oplyser meget lidt om AI, men dog om den højprofilerede satsning på investering i landbrug: ”AP Pension har i 2015 fortsat sine investeringer i dansk landbrug via den hertil oprettede investeringsfond, Dansk Farmland. Den oprindelige ramme på 600 mio. kr. er stort set anvendt, og rammen er i løbet af 2015 øget til 1.200 mio. kr. Selvom de forpagtere, der har indgået aftale med AP Pension, også kan mærke de faldende mælke- og svinepriser, er alle bedrifter i god fremdrift, og afkastet i 2015 har levet op til forventningerne. Dette skyldes bl.a. konceptets kombination af både fornuftigt indkøbte bedrifter med fremtidigt potentiale samt dygtige ”best in class”-forpagtere.”
