Generelt aflægger de større danske børsnoterede selskaber årsregnskaber af høj kvalitet. Men der er fortsat store informationshuller i regnskaberne, som ellers ville være oplagt information for selskabernes interessenter. Det gælder oplysninger om markeds- og konkurrentforhold og oplysninger om selskabets skattepolitik, herunder eventuelt brug af skattelyselskaber.

Sådan lyder konklusionen på Økonomisk Ugebrevs rating af Top-100 regnskabskvalitet, som er baseret på ni målepunkter. Det er første gang, at analysen udarbejdes, men den vil blive gentaget de kommende år, og målepunkterne vil hen ad vejen blive forfinet.Se også tekstboksen ”Sådan har vi gjort”.

Generelt er sigtbarheden i regnskabsaflæggelsen meget høj, idet der i stigende grad fokuseres på substantiel og lovpligtig information, og i mindre grad markedsføringsinformation, og det har generelt givet kortere årsrapporter de seneste år.

Generelt er billedet, at selskaberne over en bred kam oplyser meget præcist om forventningerne til det igangværende regnskabsår, ofte med tilhørende afgørende forudsætninger omkring markedsudvikling og vigtige påvirkningsfaktorer, eksempelvis energi- og råvarepriser, samt valutakurser. Et godt eksempel på oplysning om følsomhedsanalyser omkring påvirkning af årsresultatet er A.P. Møller-Mærsk.

Banker adskiller sig
I særlig grad adskiller bankerne sig fra denne trend omkring oplysning om præcise årsforventninger, måske fordi det i disse år er ekstremt vanskeligt på grund af usikkerhed om udviklingen i dansk økonomi, nye myndighedsregler og udvikling i rentemarginaler.

Et andet oplysningsforhold, hvor der er meget høj compliance med best practice er oplysning om forudsætninger bag eventuelle nedskrivningstests på bogført goodwill og andre immaterielle aktiver. Som tidligere beskrevet i artikler i Økonomisk Ugebrev har der de seneste år været tendens til meget store nedskrivninger på goodwill i ganske mange selskaber, blandt andet som led i en almindelig oprydning og restrukturering af koncernen, hvor konsekvensen er taget af eventuelle ulønsomme aktiviteter. Nedskrivningerne afspejler dog også den stigende erkendelse af, at økonomien og erhvervslivet må indstille sig på The New Normal 2.0 med varige lavvækst og sandsynligvis flere års uro og nervøsitet på de finansielle markeder.

Netop disse usikre udsigter betyder også, at mange af de selskaber med en høj andel bogført goodwill og andre immaterielle kan være sårbare overfor yderligere nedskrivninger, dels på grund af økonomisk depression i udvalgte geografiske regioner, men også på grund af eventuel geopolitisk usikkerhed med nye regimer eller social uro.

I Økonomisk Ugebrevs nye regnskabsrating indgår der således som et målepunkt af den bogførte egenkapital, der modsvares af immaterielle aktier. Udgør immaterielle aktier 100 procent eller mere af den bogførte egenkapital gives der en score på nul, på grund af usikkerhed i den fremtidige regnskabsaflæggelse og hvor basis er regnskabsmæssige skøn.

God information om segmenter
Et tredje forhold, hvor oplysningskvaliteten generelt er høj, er information om de store danske koncerners forskellige forretningssegmenter. Som udgangspunkt skal der oplyses om forretningssegmenter og om geografiske segmenter, opdelt på omsætning, driftsoverskud og aktiver. Dette opfyldes langt hen ad vejen. Men der er hos mange fortsat et stykke vej for at komme i mål: En del oplyser kun omsætning på forretningssegmenter, men ikke driftsresultatet, hvilket gør det vanskeligt at vurdere komponenterne bag koncernens samlede udviklingen i driftsresultatet.

Overraskende er der selskaber som ikke oplyser – eller glemmer at oplyse, om de følger Finansforeningens anerkendte nøgletalsvejledning, som der blandt andet henvises til i lovkommentarer til årsregnskabslovens paragraf 87. Hovedparten af selskaberne oplyser detaljeret om de anvendte definitioner bag de oplyste regnskabsmæssige nøgletal. Men det skaber umiddelbart uklarhed om der er anvendt anerkendte definitioner, som gør en sammenligning på tværs af selskaber meningsfuld. Kun godt halvdelen af de 100 undersøgte selskaber oplyser specifikt i årsregnskabet, at de har fulgt Finansforeningens anbefalinger.

Læs hele udgivelsen her