Store virksomheder trækker factoring i rekord

Blot et par procent er omfanget af factoring vokset i de første tre kvartaler af 2016, og det syner ikke meget ved siden af de seneste par års tocifrede vækstrater. Men der er stadig masser af grøde i branchen, der igen kan skyde vækstraterne i vejret.

Søren Larsen, der er adm. direktør i Midt Factoring og formand i brancheforeningen Finans & Leasingsfactoringsektion, tilskriver primært de seneste års vækst et konkret fænomen: Den såkaldte reverse factoring, også kaldet supply chain factoring, er for alvor begyndt at rykke. ”Factoring-delen er på den måde blevet meget større. For markedet er jo uændret på den måde, at vi stadig skal have pant i fordringerne, og i hvert fald på den traditionelle factoring skal vi have banken til at acceptere, at vi kan tage virksomhedspant. Den situation har hverken udviklet sig positivt eller negativt,” siger Søren Larsen.

Denne form er kendetegnet ved, at det ikke er leverandøren, men kunden, der tager initiativet til at sælge fakturaerne. Fordelen for kunden, som i denne sammenhæng typisk vil være en stor virksomhed, er, at den kan udvide sine kredittider uden at gøre sig uvenner med sine gode leverandører.

Modvillige banker
Han håber imidlertid, at situationen vil udvikle sig positivt fremover: ”Set fra min stol skal vi stadig hen og spørge bankerne, fordi langt de fleste virksomheder har afgivet virksomhedspantet. I nogle tilfælde ser vi, at aftaler glipper, fordi banken ikke vil afgive en tilstrækkelig stor del af virksomhedspantet igen. Det er lidt ærgerligt, fordi virksomheden kunne have opnået en større likviditet. Formålet med loven var at sikre virksomhederne bedre finansiering, og så er det ikke helt fair, at banken kan blokere for det,” siger Søren Larsen. Loven om virksomhedspantet, der trådte i kraft i 2006, skulle give virksomheder mulighed for at optage lån mod sikkerhed i diverse løsøre, inventar, goodwill mv.

En spændende ting at følge de kommende år bliver dog også, om nye digitale måder at sælge fakturaer på vil tage markedsandele fra den traditionelle factoringbranche. En ny rapport fra University of Cambridge viser, at invoice trading endnu kun udgør nogle få procent af de nye såkaldt alternative investeringsformer. Men det er også den af de alternative finansieringsformer, der har haft den suverænt største vækst i 2015. Invoice trading er for alvor kommet på vingerne.

Den hjemlige spiller på området er Dansk Faktura Børs, der gik i luften i 2012. Ifølge adm. direktør Juri Cetti har man endnu kun formidlet handler for 330 mio. kroner, hvilket ikke er meget i forhold til de næsten 100 mia. kroner om året, factoringselskaberne står for. Men september og oktober har været rekordmåneder på Dansk Faktura Børs, og også her har man fået gang i markedsføringen over for de virksomheder, der gerne vil stå på god fod med deres leverandører.

Kreditklemmen forbi
”Vi har fra starten bygget på to forudsætninger. Dels at renten ville forblive lav, og dels at de store virksomheder ville arbejde med deres arbejdskapital. Begge dele har vi ramt rigtigt. Det er større og større virksomheder, der henvender sig til os. I begyndelsen var det meget kreditklemmen, der gav os kunder, men i dag er der i høj grad tale om virksomheder, der sagtens har kunne få lån i banken, men som blot søger et alternativ, der er mere skræddersyet til det, de laver,” siger Juri Cetti. Ligeledes er Danske Bank på vej ind i markedet med løsningen DynamicPay. Også her sigter man efter kunderne, mere end efter leverandørerne, der sender fakturaer. ”Det går sådan set fornuftigt, men ikke så hurtigt som håbet. Vi følger dog nogenlunde den plan, vi har for udrulningen. Produktet blev lanceret i en slags betaversion, så vi går ikke efter volumen endnu, men arbejder på at udvikle og indkøre det tekniske set-up sammen med vores kunder. De første kunder er dog på nu, og vi har flere i pipelinen på ret kort bane. Så det bevæger sig den rigtige vej,” oplyser Peter Kjærgaard fra bankens presseafdeling.

se graf her

læs hele udgivelsen her

STK