Finanstilsynet fastslår i en undersøgelse, at realkreditbranchen ikke lever op til lovens regler om god skik for boligkreditter.
Undersøgelsen kommer efter, at Økonomisk Ugebrevet flere gange har dokumenteret den praksis, der nu kritiseres voldsomt. Men undersøgelsen tager ikke stilling til den ”skjulte” kursskæring, som kan praktiseres på grund af manglende markedsgennemsigtighed
Finanstilsynets undersøgelse af realkreditinstitutternes håndtering af kursskæring efterlader ingen tvivl: Den aktuelle praksis er ulovlig. Branchen får seks måneder til at rette op. Det, Finanstilsynet har undersøgt, er, på hvilken måde sektoren sikrer sig, at den enkelte realkreditkunde får klar oplysning om kursskæring, altså merprisen ved køb og salg af obligationer i forhold til markedskursen.
Tilsynet har også undersøgt, om institutterne sørger for at indregne omkostningerne til kursskæring i de opgørelser, de laver til kunden. Det gælder således f.eks. også på den afregningsnota, der udarbejdes til kunden, og det gælder også ved beregning af ÅOP. Helt konkret har Finanstilsynet i konklusionen otte punkter med krav til realkreditinstitutterne, for at de kan siges at leve op til God Skik-bekendtgørelsen. Det er krav, der omfatter pligt til at give oplysninger i en række sammenhænge og til at yde rådgivning på området. Økonomisk Ugebrev har tidligere dokumenteret en praksis, hvor sektoren ikke viser udgifterne til kursskæring ved opgørelse af de omkostninger, kunden har ved en omlægning af lån. Konklusionen fra Finanstilsynet er, at sektoren ikke lever op til de regler, der er i God Skik-bekendtgø-relsen. Derimod stiller Finanstilsynet ikke spørgsmål ved selve lovligheden i at opkræve kursskæring, selvom det helt grundlæggende er svært at se, at man både kan opfylde reglerne om ”best execution”, og alligevel beregne sig 0,1- 0,3 kurspoint fra kunden udover de officielle handelsomkostninger i form af kurtage. Men det er altså ikke det element, Finanstilsynet har undersøgt og forholdt sig til.
Finanstilsynet forholder sig samtidig alene til den officielle kursskæring. Økonomisk Ugebrev har i en stribe tidligere i artikler beskrevet, at der ofte også er uofficiel ekstra kursskæring.
Tilbage i 2011 skrev Økonomisk Ugebrev om netop realkreditsektorens kursskæring. Her afviste både Konkurrencestyrelsen og Finanstilsynet at skride ind. Kontorchef Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynet fastslog endda, at sektoren havde sørget for at informere kunderne rettidigt. Igen i efteråret 2014 beskrev Ugebrevet i artikler eksempler på realkreditsektorens kursskæringer, og herunder eksempler på kursskæring udover de officielle satser. Netop i den forbindelse var daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen på banen med et svar omkring kursskæring. Han svarede på daværende tidspunkt, at ”kursskæring er et gebyr, der beregnes som en reduktion i obligationskursen i forbindelse med en obligationshandel og skal bl.a. dække realkreditinstitutternes omkostninger i forbindelse med refinansiering og give institutternes en betaling for den risiko, instituttet har på denne type lån.” I lyset af, at kursskæring da også var indført på fastrentelån, skal man være endog meget venlig mod ministeren for at betegne svaret som andet end tågesnak.
Senest i marts i år havde Økonomisk Ugebrev igen en gennemgang af kursskæring og omfanget af både skjulte og ikke-skjulte omkostninger i forbindelse med skift af realkreditinstitut. Det er dermed en problematik, der er blevet afdækket ganske mange gange, før Finanstilsynet nu har foretaget den aktuelle undersøgelse. Men helt parallelt med skandalen omkring ejendomsvurderinger, der igennem mange år var velbeskrevet som et fejlbehæftet område, og som pludselig fik politisk fokus, så er situationen også her, at der nu oven på Finanstilsynets undersøgelse er kommet politisk fokus.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har således efter Finanstilsynets redegørelse oplyst, at emnet vil komme til at indgå i de kommende politiske drøftelser om tiltag på realkreditområdet, som opfølgning på de anbefalinger, der kom fra et ekspertudvalg om gennemsigtighed og mobilitet på realkreditområdet. For branchen er der tale om en væsentlig indtjeningskilde, der kan måles i milliardstørrelsen. Men selskaberne vil givetvis være nødt til i større omfang end hidtil at fortælle kunderne om fremgangsmåden. Ellers vil Finanstilsynet ved deres stikprøver om seks måneder næppe reagere mildt.
Ejlif Thomasen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
