Udgangspunktet for Økonomisk Ugebrevs nye rating af regnskabskvalitet er, at målepunkterne skal dække et bredt spektrum af oplysningsforhold, men for at gøre analysen operationel er målepunkterne på ingen måde udtømmende. De skal til gengæld være relevante for regnskabslæserne, herunder investorer, kreditorer og andre interessenter.

Målepunkterne skal tage afsæt i en aktualitet, hvorved menes, at de skal være oppe i tiden og gerne være jævnlig genstand for debat i de finansielle medier og/eller offentligheden. Målepunkterne skal være entydige og operationelle (lette at måle). For de ni målepunkter gives ét point for fuld opfyldelse, et halv point for delvis opfyldelse, og nul point for ikke opfyldelse.

Bemærk, at denne regnskabsrating alene bygger på indholdet i de officielle rapporter. Nogle af de oplysninger, som indgår i målepunkerne, kan nogle gange findes i investorpræsentationer eller på selskabets hjemmeside. Det kan eksempelvis være oplysninger om konkurrenter og markedstendenser.

1.Skattepolitik: Informeres om virksomhedens skattepolitik? Udgangspunktet for betaling af selskabsskat er, at den lægges der, hvor værdiskabelsen sker. Indeholder regnskabet denne transparens? Samtidig er der øget offentlig fokus om ledelsen holdning til skattepolitik, herunder brug af skattelyselskaber. Har selskabet en aggressiv skattepolitik, som er i gråzonen, eller er det holdningen, at man skal bidrage balanceret til samfundet for at opnå et ”licence to operate.”

2. Oplysninger om konkurrenter og markeds & brancheforhold: For regnskabslæserne kan det være afgørende information for at forstå virksomhedens historiske udvikling og udviklingsmuligheder, at der også tegnes et billede af virksomhedens omverdensforhold, herunder konkurrenter, konkurrenceforhold og branchetendenser, herunder markedspriser, produkttendenser og eventuelle indikationer på disruption af de traditionelle forretningsmodeller.

3. Bogførte immaterielle aktiver i forhold til bogført egenkapital: I denne regnskabsrating giver det en nulscore, hvis selskabets immaterielle aktier er næste lige så store som den bogførte egenkapital eller større. I disse tider med store nedskrivninger af goodwill i mange selskaber må der anses for at være en ekstra usikkerhedsfaktor i regnskabsaflæggelse, at der er store immaterielle aktiver, som alt andet lige er vanskeligere at sætte konkret værdi på.

4. Finansforeningens nøgletalsvejledning:
Lovkommentarer til årsregnskabslovens §87 angiver FF’s vejledning som bedste praksis. Afviges fra vejledningen bør det angives og forklares. Brug af ens nøgletalsdefinitioner gør det muligt for regnskabslæserne at sammenligne på tværs af selskaber i samme branche, mens forskellige definitioner begrænser anvendelsesmulighederne i et større analyseperspektiv.

5. Segmentoplysninger: Forretningsområder og/eller geografiske områder. Detaljerede segmentoplysninger kan være afgørende for at forstå den underliggende udvikling i koncernen, og modsat vil mangelfulde segmentoplysninger gøre det næsten umuligt at analyseselskabets udvikling og fremtidsmuligheder.

6. Impairment test ved vurdering af immaterielle aktiver: Gives fyldestgørende supplerende data og forudsætninger bag opgørelsen af disse, således at regnskabslæseren kan evaluere effekten på regnskabet. Fx anvendte diskonteringsrenter, risikopræmier, terminalvækstrater, skattesatser på forskellige aktivtyper og geografier.

7. Cash conversion: Viser selskabets evne til konvertere regnskabsmæssig indtjening til cash og kan over tid indikere effekten af periodiseringer. Jo større periodiseringsafgrænsning-poster, jo sværere er det at forecaste fremtiden. Jo lavere CC, jo lavere kvalitet

8. Forventninger til igangværende regnskabsår: Selskaberne er ikke forpligtede til at give konkrete forventninger til det igangværende regnskabsår, herunder et beløbsmæssig interval for eksempelvis omsætning og driftsresultat, herunder de vigtigste forudsætninger. Men det anses for at være vigtig information for regnskabslæserne.

9. Store engangsposter: Transitoriske poster (fx engangsposter eller ”Særlige poster”, som ikke er permanente regnskabsposter) anses for at være af lavere kvalitet. Jo større nøgletal, jo lavere kvalitet.

Læs hele udgivelsen her