Trump udløser ny Nixon-doktrin

En helt ny dynamik er på vej i USA, både politisk og økonomisk. Alene det forhold, at Trump ved udpegning af ”sit hold” næsten udelukkende har valgt erhvervsfolk og militærfolk lægger op til ”noget helt andet”, som også får global betydning. En ny slags ”Nixon doktrin” er på vej.

Indtil videre kender man kun hovedlinjerne i Trump s forventede politiske pejlemærker, nemlig lavere personskatter, en beskæring af selskabsskatten til 20 procent og øgede grænseskatter. Omkring myndighedsregulering ventes en delvis tilbagevenden til ”Old Economy” med lempelse af den finansielle regulering og færre restriktioner på energiudvinding. Endelig er det på tegnebrættet, at infrastruktur-investeringerne skal øges markant.

Citigroup forventer at de forskellige initiativer vil øge det statslige offentlige underskud med 3,5 procentpoint i 2018, og at effekten på økonomien vil være et plus på 0,6 procent i 2018, fra 1,8 procent og 2017 til 2,5 procent i 2018. Finanshuset venter, at skattelettelserne først vil få effekt i 4. kvartal 2017. Men underskuddet på statsbudgettet vil altså også stige markant, hvilket ventes at booste udstedelsen af amerikanske statsobligationer – og de globale obligationsrenter.

Grundlæggende er der givet mange gisninger om, hvad Trump vil – og kan – få gennemført af reformer og ændringer i den hidtidige førte politik. Cheføkonom Steen Jakobsen fra Saxo Bank har givet et tankevækkende bud, ved at sammenligne Trump som ny præsident med dengang Nixon blev præsident. Jakobsen indikerer, hvilen betydning valget af Trump vil få ved at fremhæve, at der har været tre rigtig store begivenheder i hans liv: Nemlig for det første ”The Wall”, altså Berlin Murens fald, i 1989 som tegn på globaliseringen og åbning af landegrænserne.

For det andet ”9/11” i 2001 som tegn på et øget statsligt kontrolregime, overvågning, nationalisme og mere lukkede grænser. Og endelig ”The US Wall” i 2017 som første tegn på importbarrierer, tilbageslag for globaliseringen og det , han kalder ”Neo-Nixon Shock doctrine,” da der er mange lighedspunkter. Steen Jakobsen fremhæver, at Trump selvfølgelig ikke vil kopierer Nixon doktrinen, men at den afspejler et opgør med tidens traditionelle tænkning, hvorved de to begivenheder kan sammenlignes. Nixon doktrinen omfattende eksempelvis en melding til USA’s allierede om, at de måtte tage ansvar for deres eget militærforsvar. Doktrinen var et svar på tidens antimiliærbevægelse og første skridt på vej mod at få USA ud af Vietnamkrigen.

I 1971 tog Nixon endnu et opgør ved at droppe Bretton Woods og afvikle guldstandarden, hvor pengesedler altid kunne veksles til guld. Han indførte fastlåste lønninger og priser i 90 dage for at imødegå eventuel inflation. Og der blev indført en importtold på ti procent for at beskytte amerikansk erhvervsliv. Omkring hvad Steen Jakobsen ser forude af actions fra Trump, skal ses i sammenhæng med, hvad Nixon gennemførte af utraditionelle og omvæltende beslutninger. Med til at understøtte ”ud af boksen” løsninger er også det hold af ikke-politikere, som Trump nu har omgivet sig med i sit nye kabinet. Også hans uortodokse forretningsmands forhandlingsteknik ser ud til at kunne give konkrete og opsigtsvækkende resultater, eksempelvis ved at hive amerikanske bilfabrikker tilbage fra Mexico. Det giver indikationer på, at der er flere utraditionelle løsninger på vej.

Steen Jakobsen ser sandsynlighed for, at Trump vil tage et større opgør med USA’s udenrigspolitik og deltagelse i internationale organisationer. Jakobsen ser, at denne form for politisk disruption vil give volatilitet. Han ser også, at Trumps agenda er 100 procent indenrigspolitisk, og at man ikke kan undervurdere betydningen af denne ændring. Han forventer også, at FED, den amerikanske centralbank, vil være under konstant beskydning fra Trump, 24/7/365, for at få FED til at understøtte sin politik, bl.a. med henblik på at svække US dollar. Det vil jo styrke amerikansk erhvervsliv internationalt, altså modsat hvad der sker nu med en meget stærk dollar. Netop Nixon bashede også konstant den amerikanske centralbank, som til sidst gav op og fulgte præsidentens linje. Til gengæld ser Steen Jakobsen også 60 procent sandsynlighed for en senere recession i aktivpriser.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer