Økonomisk Ugebrevs årlige top 100 rating af de store danske virksomheders regnskabskvalitet byder i år på en ny vinder, nemlig Vestas. Sidste års vindere NNIT og Københavns Lufthavne er dumpet ned af ranglisten, mens flere Mid Cap selskaber scorer meget højt. Største udfordringer i regnskabsaflæggelsen er fortsat oplysning om skattepolitikker og om omverdensforhold, herunder konkurrent- og markedsvilkår.
I Økonomisk Ugebrevs årlige rating af regnskabskvaliteten i de 100 største selskaber får ingen selskaber maksimum point med en samlet score på ni ud af ni mulige. Til gengæld kommer Vestas alene ind på en førsteplads med 8,5 point. Kun på det målepunkt, som omfatter oplysninger om konkurrent- og markedsforhold mister Vestas et halvt point i den samlede score. Her er altså rum for forbedring, men omverdensforholdene omtales dog en smule.
På de næste pladser kommer tre virksomheder med otte point. De tre virksomheder, som får sølvmedalje, er DFDS, Novozymes og Simcorp. DFDS falder kun på, at selskabet slet ikke har fremlagt en skattepolitik, og her gives altså nul point. Novozymes dumper på oplysninger om forudsætninger bag impairment test for værdiansættelse af goodwill. Og Simcorp får kun ”delvist godkendt” på de to målepunkter, som omhandler beskrivelse af skattepolitik og beskrivelse af omverdens- og konkurrentforhold.
Det helt gennemgående billede er, at det typisk er Large Cap selskaber, som scorer højest på regnskabskvalitet. Men der er også undtagelser fra dette billede: Brdr. Hartmann, Glunz & Jensen, Royal Unibrew og F.E. Bording scorer relativt højt i forhold til deres peers. Hele ni selskaber kommer ind som tredje bedst med 7,5 point uf af ni mulige.
Det drejer sig om A.P. Møller-Mærsk, Brdr. Hartmann, FLSmidth, Glunz & Jensen, Novo Nordisk, Rockwool, Royal Unibrew, Siemens Wind Power og Topdanmark. Novo Nordisk taber et helt point ved ikke at henvise til brug af Finansforeningens nøgletalsvejledning. Det forklares heller ikke, hvilke alternative regelsæt for nøgletal, der anvendes, eller hvordan Finansforeningens nøgletalsdefinitioner fraviges. Som mange andre selskaber får Novo Nordisk kun et halvt point for at oplyse om konkurrent- og omverdensforhold.
Brdr. Hartmann, Topdanmark, Coloplast og Pandora kikser fælt på beskrivelse af konkurrent- og omverdensforhold, som ellers kan være vigtig information for interessenter, for at forstå, hvor selskabet befinder sig konkurrenceog udviklingsmæssigt såvel som strategisk og økonomisk i forhold til de nære konkurrenter, samt i relation til vigtige markeds- og branchetendenser. Det er ofte information, investorer og analytikere kan indsamle selv. Men det er også oplysninger, som topledelserne typisk informerer om på investormøder, hvis der stilles spørgsmål om det.
KONKURRENT – OG OMVERDENSFORHOLD SVAGESTE PUNKT
For de 100 undersøgte selskaber er der da også største andel af fejlskud netop på det målepunkt, som omfatter beskrivelse af konkurrent – og omverdensforhold. Kun 30 point er det blevet til i alt, og langt de fleste har kun fået et halvt point for en beskrivelse med begrænset kvalitet og indhold. Se også artikel med cases omkring beskrivelse af konkurrent- og omverdensforhold.
Et andet målepunkt, hvor kun en tredjedel af selskaberne giver information, er omkring skattepolitik. Økonomisk Ugebrev har i en tidligere rating behandlet dette forhold, efter, at Komiteen for God Selskabsledelse for to år siden indarbejder det i en kommentar til anbefalingerne. Særligt de store Large Cap selskaber har forbedret deres information markant på dette målepunkt. 27 af de 100 undersøgte selskaber rapporterer om en skattepolitik, som i Økonomisk Ugebrevs rating får et fuldt point.
Med i denne gruppe findes også Dansk Supermarked, DT Group og Jyske Bank, som ellers kun scorer 3,5 point ud af ni mulige point. Blandt de større selskaber der dumper på oplysning om skattepolitik er blandt andet Rockwool, DFDS, NNIT, NKT, William Demant, Schouw, Alm. Brand og Genmab.
Højeste samlede scorer fordelt på kategorier får de 100 selskaber på målepunktet ”Bogførte immaterielle aktiver i forhold til bogført egenkapital” og målepunktet for segmentoplysninger. Se også gennemgangen af de enkelte målepunkter under ”Sådan har vi gjort” på side 16.