De danske banker presses nu så hårdt indtjeningsmæssigt af negative renter på deres overskudslikviditet placeret i Nationalbanken, at de overvejer at sende renteudgiften videre til private indlånere med større beløb på bankbogen.
Samlet har bankerne placeret 164 mia. kr. i overskudslikviditet i Nationalbankens indskudsbeviser til en minusrente på 0,65 procent, hvilket udløser en årlig ekstraregning på over én milliard kroner. Da udlånsrenterne er under konstant pres fra øget priskonkurrence om de solide bankkunder, søger bankerne at kompensere indtægtstabet ved at sætte indlånsrenterne ned.
Bankernes regnskaber for 2. kvartal viser da også, at den største ”fremgang” i basisindtjeningen de seneste kvartaler kommer fra fald i renteudgifter fra bankindlån. Tendensen er forstærket hen over sommeren, oplyser direktør John Norden fra Mybanker.biz, der følger bankernes rentevilkår tæt.
”Over sommeren har vi set en forstærket tendens til, at bankerne har nedsat indlånsrenterne. Det er klart, at bankerne presses hårdt på indtjeningen af den faldende rentemarginal. Problemet er, at de for indlånsrenter for private er ved at nå en smertegrænse på nulrente, hvor det at sætte renten ned herfra bliver en test af helt uprøvet land. Presset på bankerne for at vælte omkostningerne ved minusrenter bliver større og større. Og efter min vurdering er vi ikke langt fra, at de første banker vil annoncere minusrenter på bankbogen for større indeståender på bankbøger, eksempelvis over fem million kroner. Det bliver de simpelthen tvunget til for at imødegå faldende renteindtægter på udlån,” siger John Norden til Økonomisk Ugebrev.
Nationalbankens statistik dokumenterer, at bankernes indlån fra private nu er tæt på en smertegrænse omkring nul procent, og at næste skridt kan blive minusrenter på større bankindlån. John Norden vurderer, at bankerne af flere grunde er tilbageholdende med at varsle minusrenter på indeståender på private bankbøger.
”For det første er bankerne bange for kundernes, pressens og offentlighedens reaktion. Mange vil ikke kunne forstå, at man skal betale penge for at have penge stående på en bankbog. Det kan blive værre end stormen om realkreditbidragene. Samtidig vil myndighederne have meget svært ved at blande sig i dette, fordi minusrenterne jo alene skyldes Nationalbankens pengepolitik,” siger John Norden.
”Vil kunderne trække penge ud af banken og gå til andre banker, som tilbyder en højere indlånsrente? Og hvad med de lukrative private banking kunder: Hvad vil de gøre? Dem vil bankerne gøre meget for ikke at miste. Måske vil nogle af bankerne ikke være utilfredse med at miste noget indlån, fordi de så sparer omkostninger til minusrenter i Nationalbanken. På den anden side risikerer de så, at likviditeten trækkes hen i nogle af de nye unge banker, så de med øgede indlån får likviditet til at vokse mere end tidligere. Der kan altså også være nogle strategiske aspekter i de negative bankbogsrenter,” siger John Norden.
Indtil videre er bankerne meget fåmælte om, hvordan de ser på situationen, men ingen afviser direkte, at negative indlånsrenter for private er en nærliggende mulighed.
Fra Jyske Bank siger direktør for økonomi og risikostyring, Birger Krøgh Nielsen følgende om banken har eventuelle overvejelser om at indføre negative indlånsrenter for private: ”Vi overvejer løbende vilkårene for privatkunder i lyset af de markedsbetingelser, koncernen står overfor. Vi opererer med negative renter på visse indlånsprodukter for udvalgte erhvervskunder”.
I Danske Bank er meldingen, at: ”Vi har ingen planer om at indføre negative renter for vores privatkunder. Det er klart, at vi løbende overvejer, hvordan vi håndterer en situation med langvarige negative centralbankrenter, men vi har besluttet at friholde hovedparten af vores kunder fra at betale negative renter,” oplyser Danske Banks kommunikationsafdeling.
Smertegrænsen er nu nået
For erhvervslivet har de negative indlånsrenter i bankerne været et problem i et stykke tid, og problemet bliver ikke mindre af, at det er vanskeligt at finde placeringsalternativer uden en indbygget kursrisiko. En oplagt placeringsmulighed var tidligere tyske eller danske statsobligationer. Men her er der også minusrenter nu, og risikoen for kursfald er tårnhøj.
John Norden peger på, at mulige alternativer for placering af likviditet i det aktuelle marked kan være Norwegian Bank, hvor der er betydeligt højere norsk statslig indskydergaranti, svarende til 1,6 mio. danske kroner. Erhvervsvirksomheder med et større millionbeløb i likvider har i dag store udfordringer med placering af likviditet, uden at skulle betale en ”bøde” for det. Den ultimative løsning for virksomheder og private formuende danskere, der ikke vil betale negative renter på deres bankindeståender, er at hæve pengene i kontanter og lægge dem under hovedpuden eller i en bankboks.
Som det fremgår af et indlæg på denne internationale finansblog, bragt på Økonomisk Ugebrev Flash New s, er flere store tyske banker og forsikringsselskaber i gang med at imødegå de negative renter ved indskud i den europæiske centralbank. De hæver simpelthen pengene i cash, for at undgå de negative renter, men dermed blokeres de ønskede effekter på økonomien også af centralbankerne stadig mere negative rentesatser.
MWL
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
