Bankekspert: Bankerne overkapitaliserede, ”sparer op” til kæmpeudbytter næste år

Finanstilsynet har de seneste år reelt styret bankernes udbyttebetalinger, så flere af de store og mellemstore banker er overkapitaliseret. Når myndighederne igen slipper grebet om bankernes udbytter, er der lagt op til udbyttefest, vurderer førende bankanalytiker, der ikke mener, at der er konsistens i Finanstilsynets bånd på bankerne.

Bankanalytiker Per Grønborg fra SEB undrer sig for tiden over myndighedernes udmeldinger om, at bankerne ikke må udbetale udbytte til aktionærerne. Godt nok er anbefalingen blevet lempet med en udmelding fra ECB i december. Men Nationalbanken har i en samtidig melding  nærmest givet kontraordre, hvor bankerne opfordres til at ”holde krudtet tørt”. Til gengæld har Finanstilsynet så den 18. december meldt mindre strikse anbefalinger ud end ECB.

Derfor er det også sandsynligt, at analytikernes konsensusforventninger om udbyttebetalinger fra bankerne vil blive nedjusteret de næste uger. Eksempelvis forventer analytikerne et udbytte i Danske Bank for 2021 på 5,8 kr. per aktie, svarende til over 5 pct. Det vil antageligelig blive reduceret.

Betydelige buffere
Per Grønborg er kritisk over for den aktuelle udbyttebegrænsning, dels fordi bankerne har klaret sig stærkt gennem 2020, og dels fordi flere banker nu nærmest er overkapitaliseret:

”I virkeligheden er bankernes udbytter nu blevet begrænset i fire-fem år af et loft over pay-out-ratioen – det omtalte glasloft på først 100 pct. er siden Danske Banks deroute gradvist blevet lavere. Derfor er der i nogle banker opbygget en buffer af betydelig størrelse, som gør det sværere for bankerne at opnå en rimelig egenkapitalforrentning.”

Per Grønborg vurderer, at bankerne på grund af overkapitalisering også har øget kreditvilligheden: ”Det har utvivlsomt fået bankerne til at give nye udlån til lavere marginaler, end hvis de have ikke havde haft en unaturlig stor kapitalbuffer. Lærebogen tilsiger vel stadig, at kapital er noget, man styrer efter balancetallene, og ikke med en pay-out-ratio-begrænsning.”

Per Grønborg mener, at myndighederne straffer de banker, der er risiko-averse og derfor ikke øger udlånet, eller måske endda accepterer et faldende udlån, som i eksempelvis Sydbank. ”De mere risikovillige banker, der øger udlånet, bliver ikke ramt af udbyttebegrænsningen, da de alligevel ville have haft en lav pay-out-ratio. I disse banker anvendes overskuddet i højere grad til at finansiere udlånsvækst.”

Per Grønborg vurderer, at styring via pay-out-ratioen kan give mening på den korte bane, men på den længere bane giver det nogle skævvredne incitamenter og rammer måske lige netop de risiko-averse banker: ”Finanstilsynet burde i stedet være bekymret for de banker, der har en høj risikoappetit og overnormal udlånsvækst.”

”Derfor står vi nu i en situation med nogle banker, der har meget markant overdækning i forhold til både lovkrav og egne kapitalmålsætninger. Sydbank er et strålende eksempel på en sådan bank,” siger han.

Ubrugte hensættelser
Samtidig afsatte bankerne generelt store ledelsesskøn i første kvartal 2020 til kreditrisiko relateret til pandemien. Meget få af disse reserver er anvendt ved udgangen af 2020. ”Mange banker har således en solid buffer til at imødegå de tab, der vil komme, når forlængede kreditter fra staten skal indfries, og vi uvægerligt vil se en stigning i antallet af konkurser,” siger Per Grønborg.

Nogle banker har de seneste år haft en pay-out-ratio på 60-70 pct. af overskuddet, samtidig med at balancerne er reduceret, hvorved kapitalkravet er faldet tilsvarende. For de mange banker, som i forvejen har en god soliditet, er kapitalbufferen her kun blevet endnu større.

Samtidig mener Per Grønborg ikke, at der er konsistens i myndighedernes håndtering af udbyttebegrænsningerne.

”Jeg synes, at det er påfaldende, at Finanstilsynet tilsyneladende ikke har indvendinger imod, at banker bruger deres overskudskapital på at opkøbe andre banker, samtidig med at tilsynet ikke synes, at bankerne skal bruge penge på opkøb af egne aktier.”

Videre siger Per Grønborg: ”Anders Dam har f.eks. tweetet, at Jyske Bank så et bedre afkast ved at købe egne aktier end at bruge pengene på at købe Alm. Brand Bank. Problemet er blot, at de ikke kan få lov. Risikoen ved at købe en anden bank vil altid være højere end ved at bruge pengene på at købe sine egne aktier. Det ene aktiv har man fuld kendskab til, mens det andet aktiv kan indeholde negative overraskelser.”

MWL