”Boligejernes Realkredit” ansøger tilsyn før nytår

Forberedelserne til en ny kreditforening er nu så langt fremme, at det nye institut har fået et navn: ”Boligejernes Realkredit”.

Der forventes indsendt en formel ansøgning til Finanstilsynet før nytår, og en del af kapitalgrundlaget vil søgtes hentet via crowdfunding. Man er parat til at indgå en aftale med en leverandør af infrastrukturen. Økonomisk Ugebrevs survey viser, at 84 procent af låntagerne er parat til at skifte til et nyt institut.

Siden efteråret er arbejdet med at etablere en ny medlemsejet og -styret kreditforening skredet pænt fremad. Der er tale om at arbejde på at etablere en kreditforening efter de principper, der kendetegnede dansk realkredit, frem til bankerne for omkring 20 år siden systematisk begyndte at sætte sig på hele branchen.

”Vi er nu nået så langt, at vi har hele systemgrundlaget på plads, og det betyder, at vi har lavet en principiel aftale med en stor europæisk systemudbyder,” siger Wagn Erik Nørgaard, der er formand for bestyrelsen i den forening, der nu har ændret navn fra Fair Realkredit til Boligejernes Realkredit. ”Der er tale om et meget stort skridt, som betyder, at vi nu har hele den infrastruktur på plads, som skal til for at kunne drive realkreditvirksomhed. Der er et system, som er testet og gennemafprøvet. Det betyder, at vi nu har så mange ting på plads, at vi kan fokusere på de økonomiske forudsætninger, der skal til for at vi kan tage de næste skridt,” siger han. Det er ikke første gang, Wagn Erik Nørgaard står i spidsen for etablering af realkredit efter dansk model. Han var for omkring ti år siden med til at implementere modellen i Mexico, og herefter udarbejde business cases for implementering i en række afrikanske lande, bl.a. Kenya, Nigeria og Ghana, og i flere arabiske lande.

”De næste trin i processen drejer sig i første omgang via bl.a. crowdfunding at skaffe kapital til projektets næste skridt, så vi kan etablere et selskab og begynde at afholde de nødvendige udgifter. Lidt længere henne i processen kommer udfordringen med at skaffe en kapital på omkring 90 mio. kr., som skal til for at komme i gang, og så vi kan dække driftsunderskud i en opstartsperiode,” siger Wagn Erik Nørgaard.

I anden runde er kapitalbehovet omkring 3 mia. kroner, som er betingelsen for, at den kommende kreditforening for alvor kan udbyde realkreditfinansiering.”Det er tanken, at kapitalen især finansieres af eksterne investorer, og den risikoafdækning, der skal foretages, vil blive opdelt i en række kapitalcentre,” siger Wagn Erik Nørgaard. “Foreløbig har der været samtaler med flere interesserede investorer, men der er endnu ikke endelige aftaler på plads,” siger Wagn Erik Nørgaard. De forskellige kapitalcentre kan være kendetegnede ved forskellige risici, der bl.a. kan være afhængig af hvilken belåningsgrad, der ligger bag lånene i de enkelte kapitalcentre. Således opereres der med, at den nye kreditforening skal være en realkreditudbyder for hele landet, og det kan komme til at betyde, at der vil være dele af landet, hvor der ikke kan tilbydes 80 procents belåning med realkredit, men i stedet måske 60 procent.

”En af styrkerne ved denne model er, at den vil være med til at underbygge mobilitet, fordi vi vil være til stede i hele landet, mens altså med mulighed for at skrue på belåningsgraden,” siger Wagn Erik Nørgaard.

Han fremhæver også, at det vil være med til at styrke væksten i yderområderne, ved at gøre det muligt for boligejere at flytte efter arbejde, samt skabe jobmuligheder i lokalområdet ved at tilbyde finansiering af boligen – også selvom det er med lavere belåningsgrænse. De forskellige risikoprofiler vil så blive samlet i forskellige kapitalcentre, og det er her, de eksterne investorer kommer ind.

Usikkerhed om farten
Tidligere i processen var det tanken, at låntagerne selv skulle komme med en væsentlig del af den kapital, der skulle til for at overholde alle kapitalkrav. Men nu er modellen i højere grad drejet over på, at eksterne investorer – mod et markedsafkast – skal levere finansiering til kapitalcentrene.

Der er naturligvis ganske stor usikkerhed om, hvor hurtigt den nye kreditforening vil kunne gnave sig ind på markedet. I de nuværende budgetter forudsættes det, at der de første år vil kunne udstedes lån for 15 mia. kroner om året. Det er tilstrækkeligt til, at der allerede i andet driftsår vil være tale om en overskudsgivende virksomhed. Rent teknisk kræver lovgivningen etablering som et selskab, men det ændrer ikke på, at instituttet vil være styret af låntagerne og være en udbyder, der alene arbejder for låntagerne og uden eksterne ejere, som det gælder for de fleste af de nuværende aktører.

Aktuelt er tidsplanen, at der skal indleveres en formel ansøgning til Finanstilsynet om etablering af det nye institut før årets udgang. ”Jeg forventer at vi kan udarbejde business case umiddelbart efter sommerferien,” siger Wagn Erik Nørgaard. Forinden skal der altså udarbejdes en kort beskrivelse, inden crowdfunding-processen sættes i gang.

Meget tyder på, at det nye institut kan få en flyvende start. Utilfredsheden med de gamle institutter er bemærkelsesværdig stor, viser et survey med knap 900 svar, som Økonomisk Ugebrev har gennemført. En meget stor andel af respondenterne svarer, at de vil overveje at flytte til et nyt billigere institut. Det kan på sigt blive en meget stor udfordring for de gamle institutter.

læs hele udgivelsen her

Ejlif Thomasen

Læs også i denne udgave tema om udviklingen i dansk realkredit, hvor artiklerne er baseret på et survey med næsten 900 svar, om blandt andet tilfredshed med de enkelte institutter, opbakningen til Nykredits børsnotering og boligejernes syn på konkurrencen i realkreditten.