C.W. Obel med Kruse som formand fik kæmperabat af FS

C. W. Obel og Lundbeckfonden købte kæmpeejendom på Nørrebrogade af konkursboet efter Amagerbanken lige foran næsen af en stor offentlig køber, der stod parat med et markant bedre bud. Fik de ejendommen på Nørrebrogade billigt, fordi Finansiel Stabilitets bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen var formand for C.W. Obel og Amagerbankens bestyrelsesmedlem Steen Hemmingsen var bestyrelsesmedlem i Lundbeckfonden? Sidste uges dom i Amagerbanksagen skaber fornyet mistanke om urent trav.

Tidligere formand for Finansiel stabilitet, Henning Kruse Petersen, viste efter Amagerbankens krak stor interesse for den såkaldte “Ejendomsliste”, som var en oversigt over Amagerbankens ejendomsportefølje, typisk panter i nødlidende udlån, som skulle frasælges. Kruse Petersen var bekendt og tidligere kollega med Niels Vestermark, som efter konkursen blev ansvarlig for afvikling af ejendomsporteføljen i Amagerbanken.

Det fremgår af den nye Amagerbankdom på 1093 sider, som afdækker, hvordan Kruse Petersen viste betydelig interesse for Amagerbankens “menukort” over tilsalg ejendomme. Og dommerne fokuserer særligt på, at ejendomsselskabet C.W. Obel endte med at købe en stor ejendom på Nørrebrogade markant billigere end et andet tilbud fra Københavns Erhvervsakademi.

AFHØRING GAV FORKERTE SVAR

Vidneforklaringen fra Niels Vestermark fremstår som et lettere mislykket forsøg på at snakke udenom, og dommerne måtte genindkalde ham, fordi han ved første vidneafhøring gav ”forkerte” svar, men senere blev hans svigtende hukommelse meget bedre. Særligt omkring møder med Henning Kruse Petersen, om formålet med møderne, og om deres dialog om de såkaldte ejendomslister, hvor forklaringerne virker besynderlige og selvmodsigende.

Mest opsigtsvækkende er dog, at Niels Vestermark ikke kan forklare, hvorfor han i sidste ende besluttede at sælge til C.W. Obel, når der var et bedre tilbud på vej. Dommerne undrer sig også over, at salget skete til en ”nærtstående” part, altså til et selskab med tæt forbindelse til Kruse Petersen.

Dommerne konkluderer (side 990) således på baggrund af vidneudsagn og fremlagte mails, at ”Niels Vestermark, der hos sagsøger forestod den konkrete håndtering af engagementerne omkring Henrik Wessmann (bl.a. ejendommen på Nørrebrogade. red), har ikke kunnet give en forklaring på, hvorfor sagsøger valgte at sælge ejendommen til nærtstående til en lavere pris (fremhævet af Red).”

Ifølge dommen (side 550) oplyser Niels Vestermark i vidneudsagn: ”Han kendte Henning Kruse Pedersen. Ejendommen på Nørrebrogade/Guldbergsgade blev solgt til C. W. Obel Ejendomme og Lundbeckfonden. Det er muligt, at Steen Hemmingsen sad i Lundbeckfonden, da dette salg fandt sted, men det vidste vidnet i givet fald ikke. Han mødte Henning Kruse Pedersen engang i 2012 på Steen Hoves kontor. Han var ikke klar over, at Henning Kruse Pedersen var formand for bestyrelsen i C. W. Obel Ejendomme. Det var ikke ham, der bestemte, at ejendommen skulle sælges til C. W. Obel Ejendomme og Lundbeckfonden. Han er ikke positivt vidende om, at dette salg blev godkendt i bestyrelsen. Det var ham, der indstillede C. W. Obel Ejendomme (…). Vidnet fik ikke at vide, at KEA (Københavns Erhvervsakademi) havde fået godkendelse fra Undervisningsministeriet til at købe ejendommen. Han var ikke selv i kontakt med KEA. KEA blev lejere i ejendommen efter salget til C. W. Obel Ejendomme og Lundbeckfonden.”

I en mail fra Niels Vestermark til en sekretær i Amagerbanken hedder det om den såkaldte ejendomsliste: ”Jeg vil gerne have 4 stk., da jeg skal have møde med Henning Kruse Pedersen i morgen aften.” Herom har han forklaret i retten, at ”der må han så have været sammen med Henning Kruse Pedersen, og at han har sagt noget ukorrekt herom tidligere (i en tidligere vidneforklaring. red). Han må have taget ejendomslisterne med for at orientere Henning Kruse Pedersen om, hvordan salget gik. Han tror ikke på, at Henning Kruse Pedersen fik udleveret ejendomslisterne (…). Han erindrer ikke, at han har diskuteret Nørrebrogade/Guldbergsgade-ejendommen med Henning Kruse Pedersen.”

Videre skriver dommerne (side 552), at ”Forevist sin mail af 19. marts 2012 til Birgit Zwergius omhandlende en ejendomsliste og foreholdt sin (Vestermarks. red) tidligere forklaring, som lød : ”Henning Kruse Pedersen blandede sig ikke i, hvordan ejendommene skulle afhændes.” Videre fortæller han: ”At Henning Kruse Pedersen ikke interesserede sig for enkeltejendomme i Amagerbankens ejendomsportefølje. Efter sin tidligere afhøring i retten den 18. november 2016 irriterede det ham (altså Niels Vestermark. red), at det kom til at fremstå som om, at Henning Kruse Pedersen interesserede sig for ejendommene. Han tog derfor kontakt til Steen Hove, og Steen Hove gjorde ham opmærksom på bl.a., at Steen Hove havde syntes, at listen gav et godt overblik, og at Henning Kruse Pedersen ønskede at se listen for at overveje, om Finansiel Stabilitet med fordel kunne anvende en tilsvarende liste i andre af de banker, som Finansiel Stabilitet havde overtaget. Det var altså konceptet og ikke de enkelte ejendomme, som interesserede Henning Kruse Pedersen. Efter samtalen med Steen Hove kunne han godt huske, at det forholdt sig som forklaret af Steen Hove.”

EN ANDEN FORKLARING

Niels Vestermark kommer altså efter en snak med Sten Hove i tanke om, at der ligger en helt anden forklaring bag Henning Kruses interesse for ejendomslisten, efter han i første omgang har antydet, at Henning Kruse interesserede sig for de enkelte ejendomme. Hvad den egentlige forklaring er, er indtil videre usikkert. Henning Kruse har ikke givet vidneforklaring under den netop afsluttede retssag. Endeligt er det uklart, hvorfor Henning Kruse bad om at få fire eksemplarer af ejendomslisten, hvis han blot skulle forstå konceptet med ejendomslisten.

Økonomisk Ugebrev har stillet spørgsmål herom til Henning Kruse Pedersen: ”Jeg har aldrig haft særlig interesse for ejendomslister fra AB (Amagerbanken. Red) bortset fra en analyse af det beregningskoncept, der blev anvendt i AB. Jeg har aldrig efterspurgt ejendomslister fra nogen af de overtagne banker og ej heller spurgt efter eller modtaget fire eksemplarer fra AB.” Læs hele svaret her.

UOVERENSSTEMMELSER

Grundlæggende synes der således ikke at være overensstemmelse mellem det Niels Vestermark har oplyst i retten, herunder mailen – og det Henning Kruse nu siger til Økonomisk Ugebrev.

Ifølge dommen (side 551) blev Niels Vestermark genafhørt via videolink til Retten i Herning den 13. januar 2017, hvor han forklarede følgende: ”Foreholdt rettens gengivelse af vidnets tidligere afgivne forklaring: ”Det var ikke ham, der bestemte, at ejendommen skulle sælges til C.W Obel Ejendomme og Lundbeckfonden. Han er ikke positivt vidende om, at dette salg blev godkendt i bestyrelsen. Det var ham, der indstillede C.W. Obel Ejendomme.” – har han forklaret (ved anden afhøring. Red) , at det var ham, som bestemte, at ejendommen blev solgt til C.W Obel (fremhævet af Red). Han har godkendt salget. Han vil tro, at salget har været til behandling i bestyrelsen. Det var kort tid efter Amagerbankens konkurs.”

Niels Vestermark fik med andre ord lige pludselig en anden opfattelse af det hændte, da han blev genafhørt: Nu var det ham, der traf beslutning om salget til C.W. Obel. (side 990) Dommerne skriver i konklusionen, at ”sagsøger opfordres til at redegøre for, hvad banken som panthaver nærmere foretog sig for at sikre, at ejendommen ikke blev solgt til under markedsværdi.” Dommerne skriver videre herom, at ”sagsøger har besvaret opfordringen med ”Dette må i relevant omfang afdækkes under parts- og vidneforklaringerne.”” Altså grundlæggende ikke nogen besvarelse på dette spørgsmål.

KASKETFORVIRRING

Det er tydeligt, at dommerne har interesseret sig meget for en eventuel kasketforvirring som baggrunden for, at ejendommen blev solgt langt billigere end bedste bud, og endda til parter, som ifølge dommerne var ”nærtstå- ende” Finansiel Stabilitet. Dommerne konstaterer så-ledes, at ”Steen Hemmingsen var medlem af Finansiel Stabilitet A/S’ bestyrelse og Obel LFI Ejendomme A/S på tidspunktet for salget af ejendommen. Henning Kruse Petersen, der var formand for Finansiel Stabilitet A/S på tidspunktet for gennemførelsen af salget, var samtidig medlem af bestyrelsen af C.W. Obel A/S, der gennem datterselskabet C.W. Obel Ejendomme A/S ejede 50% af Obel-LFI Ejendomme.”

Dommerne konkluderer (side 990) på baggrund af vidneudsagn og fremlagte mails, at ”Niels Vestermark, der hos sagsøger forestod den konkrete håndtering af engagementerne omkring Henrik Wessmann (altså også ejendommen på Nørrebrogade. Red), har ikke kunnet give en forklaring på, hvorfor sagsøger valgte at sælge ejendommen til nærtstående til en lavere pris
(fremhævet af Red)”

Den tidligere ejer af ejendommen på Nørrebrogade Henrik Wessmann, har ifølge dommen (side 562) udtalt, at ”de var så langt med KEAs køb af ejendommen, at KEA kun manglede at få vedtaget et aktstykke i Finansudvalget Foreholdt mail af 6. februar 2012 fra Jesper Rasmussen, KEA, til ham med følgende ordlyd: ”På given foranledning skal jeg hermed bekræfte KEA’s interesse i at erhverve ejendommen i Guldbergsgade til en foreløbigt aftalt pris på 365 mio. kr.”” I forlængelse heraf skrev Jesper Rasmussen, at en endelig handel måtte afvente godkendelse af et aktstykke i Folketingets Finansudvalg, som han efterfølgende har oplyst ville være ren formalia.

Videre hedder det i dommen, at ”dette orienterede han (altså Henrik Wessmann. Red) Niels Vestermark hos Amagerbanken om. På dette tidspunkt regnede han med, at man ville handle med KEA. Han blev dog standset af Niels Vestermark, der fortalte ham, at han skulle underskrive en aftale om salg til C. W. Obel Ejendomme.” Niels Vestermark fik altså direkte oplysninger om en ”bedre” køber, men beordrede alligevel et salg til C.W. Obel til en lavere pris.

SÆRINTERESSER PÅVIRKER SAGEN

I dag siger Henrik Wessmann til Økonomisk Ugebrev, at han var imod salget til C.W. Obel, da ejendommen kunne indbringe en betydeligt bedre pris ved salg til KEA, altså Københavns Erhvervs Akademi. ”Når man kigger på hele forløbet, ser det underligt ud. Og man kan ikke undgå at få mistanke om, at særinteresser har påvirket den endelige beslutning,” siger han.

Fra KEA – Københavns Erhvervsakademi siger direktør Jesper Rasmussen, at KEA var parat til at betale en betydeligt højere pris end den C.W. Obel købte til. ”Vores pris på 365 mio. kr. var godt nok inkl. omkostninger til modernisering, men fraregnet moderniseringen var købsprisen for den rene ejendom også betydeligt højere. Vi var meget overrasket over pludseligt at få at vide, at vi ikke fik den. Vi var i dialog med FS, og de vidste, at vi var meget tæt på at give et endelig tilbud. Vi havde fået lånetilbud og vores bestyrelses godkendelse. Så der var lavet en masse forarbejde.”

Videre siger Jesper Rasmussen: ”Det er ingen tvivl om, at C.W. Obel har gjort en ekstrem god handel. Vi ville have betalt betydeligt mere end de gjorde, for kun 20.000 kvadratmeter ud af det samlede areal på 30.000 kvadratmeter, som C.W. Obel endte med at købe. Nu betaler vi en husleje på 20 mio. kr. årligt. Og hvis vi selv havde købt den, ville omkostningen nærmere være det halve på grund af vores meget lave finansieringsomkostninger som offentlig institution.”

Også Ejendomsselskabet Norden gav tilbud på ejendommen: (side 216) ”Amagerbanken accepterede ikke Nordens tilbud. I stedet solgte Amagerbanken ejendommen i for- året 2012 for 177,5 mio. kr. til C.W. Obel Ejendomme og Lundbeckfonden.” Norden havde via Sadolin & Albæk tidligere givet et bud på 207,5 mio. kr.,” hedder det i dommen.