Erhvervsminister Brian M. undergraver Risikorådet

Har regeringen og politikerne overhovedet lært noget af finanskrisen? Det Systemiske Risikoråd blev nedsat for at advare politikerne om nye finansielle risici, og dermed skære igennem politisk populisme. Erhvervsminister Brian Mikkelsen har netop tilsidesat en henstilling ved i sidste sekund at udvande den fuldstændig. Ekspert kritiserer minister for at undergrave Risikorådet

I marts kom det såkaldte Risikoråd med en henstilling om at begrænse korte realkreditudlån med variabel rente eller afdragsfrihed til højt forældende familier, og regeringen, ved erhvervsminister Brian Mikkelsen, går ret hurtigt på banen med en bekræftelse på, at henstillingen ville blive politisk gennemført: Overophedningen på boligmarkedet i København og Århus har ført til en eksplosion i boligpriserne, og med variable renter kan det hurtigt komme ud af kontrol med en rentestigning.

Risikorådet blev netop nedsat for at give politikerne grundlag for at træffe måske upopulære politiske beslutninger ved mulige trusler mod samfundets finansielle stabilitet – på den måde, at politikerne kunne henvise til rådets faglige vurderinger. I dag er det også velkendt, at politikerne op til den seneste finanskrise i 2008 fik mange advarsler om galoperende kreditrisici i bankerne, men der var ikke politisk mod til at gribe ind mod de åbenlyse bobletendenser.

VENDTE PÅ EN TALLERKEN

Ikke desto mindre er det et faktum, at Brian Mikkelsen i ugerne op til indførelsen af de nye regler, som var sat til 1. oktober, vendte på en tallerken, fordi mange familier selvfølgelig ville blive ramt af de strammere udlånsregler. Henstillingen fra Risikorådet blev efter en lynhurtig skrivebordsmanøvre i ministeriet udvandet på to punkter.

For det første begrænses realkreditinstitutternes udstedelse af variable F5-lån med afdrag alligevel ikke, selvom det var centralt i Risikorådets henstilling. For det andet fjernes loftet på 15 procent risikofulde udlån i de enkelte institutter helt. Med andre ord ændres reglerne marginalt, hvorved der fortsat vil være ekstremt store risici på variabelt forrentede udlån, og Risikorådets henstilling bliver altså på centrale punkter nu ikke fulgt.

”Det ser ud til, at historien gentager sig. Ministeren og politikerne er utilbøjelige til at begrænse risikofyldte udlånsmuligheder for boligejerne, ligesom før sidste finanskrise. Risikorådet var jo netop tænkt som en form for værge for politikerne, fordi de ved, at de ikke evner at gennemføre det nødvendige,” siger finanseksperten Jørn Astrup til Økonomisk Ugebrev. Han er tidligere bestyrelsesformand for EIK Bank udpeget af staten, og før det mangeårig bankdirektør i forskellige banker.

Han mener, at regeringen undergraver Risikorådets troværdighed. ”Og forløbet er rigtig upænt, fordi erhvervsministeren i første omgang gør det til sine egne stramninger. At ministeren ændrer mening dagen før, at de nye regler skulle træde i kraft, virker bemærkelsesværdigt. Tilsyneladende er politikerne alligevel ikke villige til at afgive beslutninger om boligudlån.”

Økonomisk Ugebrev har spurgt nationalbankdirektør Lars Rohde, som også er formand for Risikorådet om, hvad han synes om forløbet. Han har ikke ønsket at svare på spørgsmålene, som gengives i det følgende:

SPØRGSMÅL TIL LARS ROHDE:

1) Hvad er din vurdering af, at regeringen ikke har fulgt Risikorådets henstilling?

2) Ifølge reglerne for Risikorådet er regeringen forpligtet til at gennemføre henstillingen eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor henstillingen i givet fald ikke gennemføres. Har rådet modtaget denne begrundelse på manglende implementering af henstillingen?

3) Hvad er din vurdering af Risikorådets fremtidige evne og gennemslagskaft til at foreslå politisk upopulære henstillinger – for at imødegå kommende kriser – i lyset af den seneste sag?

4) I hvor høj grad vurderer du, at det er hensigtsmæssigt, at erhvervsministeren følger en politisk stemning – frem for Risikorådets henstilling?