Ifølge eksperter er erhvervsminister Rasmus Jarlov ved at sætte sin ellers høje troværdighed over styr, ved at levere svar om det danske realkreditsystem til Folketingets Erhvervsudvalg, som opfattes som grænsende til vildledning. I en tid, hvor politikerne ellers konkurrerer om at skælde ud på den finansielle sektor, fastholder ministeren at se igennem fingre med realkreditsektorens angreb på det danske realkreditsystem. Nu skal han svare på en stribe nye spørgsmål i Erhvervsudvalget.
”Goddag mand økseskaft”. Sådan lyder direktør Søren B. Christiansen fra Boligselskabet Baldersbo, spontane kommentar til erhvervsminister Rasmus Jarlovs skriftlige svar på spørgsmål fra Folketingets Erhvervsudvalg. Spørgsmålet handler om realkreditsektorens nye praksis med at nægte låntagere, altså boligejere og virksomheder, udlevering af de realkreditobligationer, som udstedes ved lånoptagelse.
”Jeg nægter at tro på, at ministeren selv har formuleret dette intetsigende forvrøvlede svar på en alvorlig problematik,” siger Søren B. Christiansen til Økonomisk Ugebrev.” Der må enten være tale om embedsmænd, der ikke ved så meget om realkreditområdet, eller også er der tale om, at det er branchen, der har påvirket svaret,” vurderer Søren B. Christiansen.
Det konkrete svar fra ministeren indeholder en længere beskrivelse af den støttede del af den almene boligsektor, selvom det slet ikke er det, den rejste problematik drejer sig om. Herudover henviser ministeren til tidligere svar, hvor han har forholdt sig til en kommentar i Økonomisk Ugebrev, og gentager gamle kommentarer om risici ved, at forbrugeren selv skal forestå et eventuelt salg af obligationer.
Den overordnede problematik drejer sig om realkreditlånernes rådighed over obligationer i forbindelse med optagelse eller omlægning ved obligationslån. Her foreslog Konkurrencestyrelsen i en redegørelse om den svage konkurrence sidste år, at låntager skal sikres mulighed for selv at vælge, hvilket pengeinstitut, der skal tage sig af salget af obligationerne. Det aktuelle monopol på salget af obligationerne, som ligger hos det udstedende institut, koster låntager ekstra 10.000 til 20.000 kr. ved hver konvertering. Men låntagers råderet over obligationerne blev droppet i den politiske aftale. Ministerens argument er, at der er risiko for låntager, ved selv at skulle sælge obligationerne.Men flere uafhængige rådgivere har fastslået over for Økonomisk Ugebrev, at det slet ikke er sådan det foregår. Låntagerne får blot en anden bank til at foretage salget, og konkurrence om netop denne service giver beviseligt en meget stor besparelse.
”For låntager handler det alene om at bestemme, hvem man vil have til at forestå salget. Det vil under alle omstændigheder været professionelle, der kommer til at sælge, men ved at låntager selv kan vælge aktør skabes der konkurrence på området. Uden genskabt konkurrence vil de aktuelle monopolpriser sikkert fortsætte,” siger indehaver af Realråd, Søren Ejlertsen til Økonomisk Ugebrev.
”Jeg kan ikke tro, at ministeren har sat sig ind i området, når jeg ser de afgivne svar. Det bærer præg af, at branchen har påvirket ministeriets embedsmænd, som så har skrevet svaret. Og som ministeren ikke selv har forholdt sig til, før det er afleveret til Erhvervsudvalget,” siger Søren Ejlertsen.
Økonomisk Ugebrev har tidligere afdækket, at de fleste realkreditinstitutter har ændret praksis, så låntager nu ikke længere er beskyttet af best execution reglerne ved obligationssalget (som skal sikre afregning til skarpe markedspriser. Red.). Det er en udvikling, der er blevet udsat for massiv kritik af to af landets fremmeste uafhængige eksperter, professor Carsten Tanggaard og tidligere professor Bjarne Astrup Jensen. De efterlyser nu politisk handling.
Netop denne nyudvikling fik Lisbeth Bech Poulsen til at stille yderligere et spørgsmål til erhvervsminister Rasmus Jarlov, hvor hun beder ham kommentere den artikel, hvor de to forskere rejser deres bekymring. Her lyder svaret fra ministeren: ” Jeg henviser til min besvarelse af ERU spørgsmål 5 alm. del, der er oversendt til udvalget den 29. oktober 2018.”
Det var dermed igen en henvisning til svar på et spørgsmål om at kommentere tidligere artikler i Økonomisk Ugebrev. Ministeren har således ikke forholdt sig til, at to ledende forskere på området udtrykker alvorlig bekymring over angreb på realkreditmodellen.
Oven på dette forløb har erhvervsordfører Pelle Dragsted fra Enhedslisten nu stillet en række særdeles konkrete spørgsmål, hvor ministeren nu bliver nødt til at forholde sig til substansen i spørgsmålet og dermed ikke endnu engang kan henvise til gamle svar
