Ny dom afslører FS’ rolle i Amagerbankkrak

En retssag i kølvandet på Amagerbankens krak ruller ved retten i Lyngby mod den tidligere ledelse, anført af advokat N.E. Nielsen, med Finansiel Stabilitet som sagsøger.

Men der er en langt mere interessant retssag i gang mod Finansiel Stabilitet, eller rettere sagt boet efter Amagerbanken. Uformel instruks fra Finansiel Stabilitet var muligvis den direkte årsag til bankens dramatiske krak, viser ny dom.

Da Amagerbanken i september 2010 udbød nye aktier og fik mange nye investorer med ombord, havde Finansiel Stabilitet (FS) allerede opgivet banken. Den skulle lukkes så snart som muligt.

Det er det klare indtryk, man sidder tilbage med, efter at have læst en dom, som Sø- og Handelsretten afsagde kort før jul. Afviklingsselskabet sagde ikke offentligt, hvad dets holdning var. Men det var overrasket over, at emissionen lykkedes, så der blev tegnet nye aktier for 750 mio. kroner.

Som mange læsere vil huske, vurderede bestyrelsen i Amagerbanken snart efter emissionen, at der var behov for nye, store nedskrivninger på udlånene. Dermed var banken færdig, og nye såvel som gamle investorer havde tabt deres penge.
Finanstilsynet var lodret uenige om behovet for nedskrivninger. Men det var Finanstilsynets regler ser FS, herunder den tidligere formand Henning Kruse Petersen, Jakob Brogaard og de FS-udpegede bestyrelsesmedlemmer i Amagerbanken, Steen Hove og Steen Hemmingsen, som sagens egentlige ”skurke”.

Notater fra FS 
Allerede i december 2009 søgte Amagerbankensom en statsgaranti på 13,5 mia. kroner. På baggrund heraf gennemgik FS Amagerbankens bøger. Ifølge dommen (side 6) hedder det i et notat fra FS dateret den 20. april 2010, at der bør ”foretages yderligere nedskrivninger i niveauet 1.700 – 2.500 mio. kr.” Det oplyses, at der i april-maj 2010 var indgående drøftelser mellem FS og Erhvervsministeriet (dengang hed erhvervsministeren også Brian Mikkelsen) ”om resultatet af Finansiel Stabilitets undersøgelse og bekymring for at skulle tildele Amagerbanken den ansøgte garanti.”

Ifølge et notat fra FS dateret den 7. juni 2010 fastholdes nedskrivningsbehovet, og det oplyses, at FS ser et samlet nedskrivningsbehov, som er mellem 555 mio. kroner og 1.310 mio. kroner højere end det, Finanstilsynet har krævet af Amagerbanken. Den 16. juni holdes et møde i Amagerbankens bestyrelse, hvor der deltager topfolk fra FS, blandt andet Henning Kruse Petersen og Jakob Brogaard.

I referatet herfra oplyses det, at ”Jakob Brogaard havde givet udtryk for, at bankens nedskrivninger skulle øges væsentligt uanset Finanstilsynets vurderinger (…) Det var Brogaards opfattelse, at eventuelle bestyrelsesmedlemmer udpeget af FS ville forlange mernedskrivninger (…) uanset Finanstilsynets vurderinger.”

Passagen i referatet er sprængstof af dimensioner, fordi der hermed indikeres, at FS via ”sine” bestyrelsesmedlemmer i Amagerbankens bestyrelse var parat til at gennemtrumfe markante mernedskrivninger, og samtidig var FS parat til at se helt bort fra Finanstilsynets vurderinger efter de sædvanlige regler for bankhensættelser. Og det var altså synspunkter, som FS’ absolutte topfolk stod bag, ifølge et skriftligt referat fra dengang.

Økonomisk Ugebrev har stillet følgende spørgsmål til FS: Kan I oplyse os om, hvordan Brogaard udtalelse skal tolkes – i relation til det faktiske senere hændelsesforløb, hvor de to FS udpegede bestyrelsesmedlemmer af Amagerbankens bestyrelse faktisk krævede betydelige merhensættelser, som i sidste ende betød Amagerbankens konkurs? – og præcis som det Brogaard havde lagt op til. FS’ adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen oplyser til Økonomisk Ugebrev, at det er FS’ praksis ikke at udtale sig under retssager, idet sagen er anket og derved stadig verserende.

Minister kendte FS-position
Referatet er også interessant, fordi Amagerbankens krak, som altså kunne være udløst af en instruks fra statsselskabet FS, havde været i tæt dialog med Erhvervsministeriet og muligvis Brian Mikkelsen om sagen. De burde altså være vidende om, hvad der skete i relation til FS’ håndtering af Amagerbanksagen. Som bekendt sendte Amagerbankens krak chokbølger gennem den danske og internationale finansverden, så interbankmarkedet gik fra frost til permafrost og markant forværrede den danske bankkrise.

Når Kim Brangstrup efter det oplyste vil anke sagen til en højere retsinstans, skyldes det især ét af de fire forhold i sagen, nemlig forhold tre, som omfatter bestyrelsens mulighed for at stoppe emissionen den sidste dag, hvor de to FS-udpegede bestyrelsesmedlemmer Steen Hove og Steen Hemmingsen tydeligvis fik kolde fødder.

Ifølge domsudskriften var bankens bestyrelse allerede under emissionsforløbet nervøse for, hvad FS kunne finde på. På det grundlag skriver bestyrelsesformand N.E. Nielsen den 31. august 2010 et brev (side 19) til FS-formand Henning Kruse Petersen, hvori det hedder, at ”banken søger bekræftelse på, at der ikke foreligger forhold, der vil gøre det uforsvarligt at gennemføre kapitaltilførslen, og som banken kunne få oplyst for eksempel ved henvendelse til Finansiel Stabilitet.” FS’ direktør Henrik Bjerre-Nielsen svarer dagen efter, at den foreliggende aftale indeholder de elementer, som efter FS’ vurdering gør den ”forsvarlig”.

To uger senere, den 13. september 2010, indvælges Steen Hove og Steen Hemmingsen i Amagerbankens bestyrelse. To dage efter skal bestyrelsen endeligt godkende den nye aktietegning, som er overtegnet med mere end de nødvendige 750 mio. kroner. Efter flere mails mellem N.E. Nielsen og de nye bestyrelsesmedlemmer, senest kl. 00.45 om natten til den 15. september, oplyser Hove og Hemmingsen, som jo er udpeget af FS, i en mail, at de ikke vil bekræfte, at de finder aktietegningen ”forsvarlig”. Videre skriver de, at ”det vil ikke overraske os, hvis en nærmere gennemgang ville vise et behov for nedskrivninger på 500 mio. kr. Men vi kan ikke udelukke, at beløbet bliver væsentligt større.” Hvorfor de to nye bestyrelsesmedlemmer lige pludselig kommer op med dette, som udpegede af FS, står ikke nærmere uddybet i mailen. Men det passer ganske godt med den forudsigelse, som Jakob Brogaard kom med tre måneder tidligere.

Nervøsitet og usikkerhed
I vidneforklaringen under retssagen forklarer Steen Hove (side 44), at ”beløbet på 500 mio. kroner var inspireret af Finansiel Stabilitets notat af 2. april 2010 og det forløb, der op til sommeren havde væ-ret mellem Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet om vurderingen af nedskrivningsbehovet i banken.” Hove bliver senere adm. direktør for banken.

Ifølge bestyrelsesreferatet (side 22) fra den 15. september 2010 udtrykker flere bestyrelsesmedlemmer nervøsitet og usikkerhed omkring, hvad FS egentlig vil, og de to nye bestyrelsesmedlemmer spørges om de og FS har en ”skjult dagsorden”. Men det afviser de.

Senere er det kommet frem, at den tidligere bestyrelse ikke fik notaterne fra FS fra foråret 2010 med selskabets vurdering af Amagerbanken eventuelle ekstra hensættelsesbehov. Notatet blev i foråret 2010 oversendt til både Erhvervsministeriet og Finanstilsynet, som dog ikke krævede FS’ vurderinger indarbejdet i børsprospektet.

Det tidligere bestyrelsesmedlem i Amagerbanken Tina Fogh Aagaard, uddannet jurist og advokat (og udpeget af storaktionær Karsten Ree), forklarer i retten (side 33), at hun ikke var blevet gjort bekendt med Finansiel Stabilitets notater af 20. april 2010 og 7. juni 2010, ligesom hun ikke vidste, at FS havde gennemgået de største engagementer.

Se Finanstilsynets slutreplik her.