Repræsentanter uvidende om hul i Nykredit Bank

Repræsentantskabet for Foreningen Nykredit er holdt i uvidenhed om det nye kæmpehul i Nykredit Bank, som Økonomisk Ugebrev beskrev i seneste udgave.

Alt tyder på, at koncernens kapitalproblem i højere grad ligger i banken end i realkreditforretningen. Krav om, at repræsentantskabet revurderer børsnoteringsplanen.

Har Foreningen Nykredits repræsentantskab vedtaget at gå videre med en børsnotering af Nykredit på et misvisende grundlag? Det stiller et medlem af repræsentantskabet spørgsmål til, efter at det er kommet frem, at Nykredit Bank nu tegner sig for hele 32 procent af koncernens samlede risikoeksponering, selvom bankens udlån kun udgør fem procent af koncernens samlede udlån. Som beskrevet i den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev er de såkaldte risikovægtede aktier i banken eksploderet de seneste kvartaler, efter en ændret risikoopgørelse. Risikoeksponeringen i banken har også betydning for koncernens samlede kapitalkrav.

Jens Vesterbæk, der er formand for kundeforeningen Consum og nuværende medlem af repræ-sentantskabet i Nykredit er rystet over udviklingen i banken. ”Det er fuldstændigt uacceptabelt, at kundernes opsparing i Nykredit gennem 160 år på denne måde ender med at skulle betale for store fejlslagne satsninger i en bank, som langt hovedparten af realkreditkunderne ikke anvender. Det er samtidig bekymrende, at banken lægger beslag på en større og større andel af kapitalbehovet, og det sår tvivl om grundlaget for den planlagte børsnotering. Nu må repræsentantskabet have klar besked, så vi kan tage stilling til, om børsnoteringen stadig er den rigtige vej at gå, eller om problemerne i banken kan håndteres anderledes,” siger han til Økonomisk Ugebrev.

Stigning i risikoeksponering
Økonomisk Ugebrev kunne i forrige udgave afsløre den voldsomme stigning i risikoeksponeringen i Nykredit Bank, der er godt gemt af vejen i den seneste rapportering for 3. kvartal 2016, og i øvrigt slet ikke forklaret for regnskabslæserne. Spørgsmålet er således om regnskabslæserne får tilstrækkeligt fyldestgørende oplysningerne, eller om Finanstilsynets regnskabskontrol vil komme efter Nykredit, ligesom det skete for nogle år siden, da Økonomisk Ugebrev afslørende regnskabssminke i PFA Pension.

Særligt opsigtsvækkende er det, at Nykredits øverste ledelsesorgan er holdt udvidende om udviklingen. Repræsentantskabet har ikke fået forelagt indholdet eller konklusioner i den særlige risikorapportering, og Nykredits ledelse har heller ikke ulejliget sig med at forklare forløbet, erfarer Økonomisk Ugebrev. Tidligere medlem af repræ-sentantskabet, Lars Gudbergsen, der er CFO hos Nordisk Film Biografer, retter en hård kritik mod Nykredits bestyrelse for ikke at informere repræ-sentantskabet.

”Jeg har i årevis plæderet for, at repræsentantskabet skulle have forelagt den årlige risikorapport til godkendelse på samme måde, som det sker med årsregnskabet. Men det er ikke sket,” siger Lars Gudbergsen til Økonomisk Ugebrev. ”Det undrer mig, at repræsentantskabet vil finde sig i på den måde at blive brugt som gummistempel af bestyrelsen,” siger han.

Uklarhed om børsnotering
Uklarheden om grundlaget for den kommende børsnotering skyldes, at den – sammen med forhøjede bidragssatser for kunderne – er blevet ”solgt ind” med en historie om øgede kapitalkrav i realkreditinstituttet. Økonomisk Ugebrev har flere gange dokumenteret, at Nykredit Realkredit levede op til alle kendte og kommende kapitalkrav frem til 2019, baseret på analyser udarbejdet af Nationalbankenog Finanstilsynet.

Med den seneste udvikling, hvor de risikovægtede aktiver i banken fra andet til tredje kvartal er steget fra 76 til 111 mia. kr. betyder det, at realkreditkunderne kommer til at betale for problemerne i banken, og dels at planerne om en eventuel børsnotering kan komme i strid modvind fra kommende investorer. Udviklingen undrer flere eksperter, Økonomisk Ugebrev har talt med.

I seneste udgave af Økonomisk Ugebrev rettede en række bankanalytikere hård kritik mod Nykredit for manglende oplysninger. Det skete på baggrund af rapporteringen for tredje kvartal, der viste en eksplosiv stigning på hele 52 procent i kreditrisikoen, som udgør langt den største andel af de risikovægtede aktiver i Nykredit Bank.

Nykredit pakkede i koncernregnskabet stigningen ind uden at gøre klart opmærksom på årsagen, hvilket er velegnet til at vildlede eventuelle regnskabslæsere.

Der grund til at være på vagt
Nu står flere eksperter frem med kritik af netop dette.”Når flere bankanalytikere stiller sig kritiske overfor den store øgning i risikoeksponeringen og kæder det sammen med kommende børsnotering, så er der grund til at være på vagt. Et kommende børsprospekt må nu forventes at skulle indeholde en nærmere beskrivelse af risikoeksponeringen, herunder særligt om eksponeringen i banken.,” siger partner Frederik Aakard fra M&A-huset Oaklins (tidligere Audon).

”Nykredit, som de senere år ikke har haft større held med sin kommunikation med en stadig mere undrende omverden, skylder at forklare os – låntagere og potentielle aktionærer – hvor de mange penge bliver af. Alene i 3. kvartal 2016 voksede koncernens kapitalbehov med ca. 6 milliarder kroner,” siger tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen til Økonomisk Ugebrev. Han bistod under finanskrisen Finansiel Stabilitet først i Ebh bank og siden på Færøerne.

”For de bankanalytikere, som ved børsnoteringen skal vurdere Nykredit og eventuelt anbefale køb af aktier i Nykredit, så vil transparens om disse forhold være ret så afgørende for, hvordan anbefalingerne overfor kunderne kommer til at se ud. Uden transparens vil nogle analytikere måske anbefale at afvente med et køb af aktier i Nykredit, andre vil eventuelt sætte en vis subjektiv ”discount” på aktien på grund af usikkerheden. I begge tilfælde vil det kunne gå ud over tegningskursen,” siger Frederik Aakard.

Meget tyder på, at skaden nu er sket for Nykredit, fordi de har forsøgt at gemme problemerne væk eller undladt forklaringer. ”Når først emnet ”Risikoeksponering” og ledelsens styring heraf er på bordet – er det meget svært at ignorere, især når elefanten i rummet i form af Nykredit Bank fylder ret så meget,” siger Frederik Aakard.

”Det er især banken – ”koncernens vigtigste organiske vækstdriver” – der kræver mere kapital. Nykredit har af Finanstilsynet netop fået tilladelse til at opgøre kapitalkravene på bankens erhvervsudlån efter nye, og mere avancerede metoder, der sædvanligvis fører til et mindre kapitalkrav. Hos Nykredit har det modsatte helt åbenlyst været tilfældet. Endog i svær grad. Nykredit skylder os en forklaring. Og gerne en forklaring, vi kan forstå. Har Nykredit tidligere undervurderet sine risici? Eller er der i 3. kvartal i stort omfang dukket nye hidtil ukendte risici op?,” spørger Jørn Astrup Hansen.

Meget tyder på, at de velkendte swapforretninger udstedt til blandt andet landbrug og andelsboligforeninger belaster langt voldsommere end hidtil. At der bestemt ikke er tale om teoretiske risici understreges af fredagens konkurs i landets største andelsboligforening, Hostrup Have, hvor der angiveligt er tale om en negativ værdi af swapforretningerne i Nykredit bank på 900 mio. kr.

Økonomisk Ugebrev har stillet spørgsmål til direktør Louise Mogensen fra Foreningen Nykredit om repræsentantskabets involvering, hvor hendes svar kan læses i fuld længde her . Hun oplyser blandt andet, at repræsentantskabet ikke forelægges risikorapporten fra Nykredit, fordi ”der skal være en vis armslængde mellem aktionæren og driftsselskabet, og foreningen er repræsenteret i Nykredit Holdings bestyrelse, hvor risikorapporten

bliver behandlet.” Omkring baggrunden for den øgede risikoeksponering i banken, og hvad den skyldes, er Økonomisk Ugebrev i dialog med Nykredit, og derfor forventer redaktionen at bringe en artikel herom i den næste udgave.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer

Artikelserie om ”Den Skandaløse Realkredit” 
Økonomisk Ugebrev har over de seneste år skrevet op mod 50 artikler om baggrunden for de seneste års voldsomme bidragsforhøjelser, der belaster både erhvervslivet og private boligejere som en ekstra skat hvert år. I artiklerne er det påvist, at baggrunden for bidragsforhø-jelserne, som koster låntagerne flere milliarder kroner hvert år, først og fremmest skyldes to forhold: For det første store finansielle problemer hos markedslederen Nykredit, hvor især Nykredit Bank på grund af ledelsens tidligere imperiedrømme har kostet medlemmerne af Foreningen Nykredit ekstra tab på op mod ti mia. kr. Det har presset Nykredit koncernen på kapitalen og været med til at udløse bidragsforhøjelser. For det andet har mangel på reel konkurrence og høje flytteomkostninger betydet, at de øvrige institutter blot har hævet priserne næsten parallelt med Nykredit. Artikelserien afslører også manipulation fra topledelsen i Nykredit omkring begrundelserne for en børsnotering, som ikke skyldes kendte kommende kapitalkrav. Endelig har artikelserien afsløret, at topledelsen i Nykredit ser ud til at forfølge egne imperiedrømme – på bekostning af medlemmernes, altså låntagernes, bedste interesser, hvilket har kunnet lade sig gøre på grund af udemokratiske valgprocesser. Læs alle artikler i Økonomisk Ugebrevs Artikelserie om de monopol-lignende forhold i realkreditten. Læs alle artikler om Nykredit her .