Uddrag fra Merril / frit oversat
Mission Unaccomplished: En anden holdning til USA-Kina-derisking
‘
Nylige handelsdata understøtter USA-Kinas “derisking”-fortælling. Amerikansk import fra Kina
udgjorde for eksempel kun 13,9 % af den samlede amerikanske import i 2023, ned fra et rekordhøjt niveau på
21,6 % i 2017. Den amerikanske vareimport fra Kina faldt med 20 % sidste år, mens den amerikanske eksport til
fastlandet faldt 4 %, ifølge Bureau of Economic Analysis.
Samlet set
er den samlede amerikansk-kinesiske handel med varer nu på et lavpunkt i flere år. Mexico, med megen mediehype
, var USAs største leverandør af import i 2023.
I betragtning af disse tal – og underliggende tendenser – kunne investorer blive tilgivet for at tro, at
verdens to største økonomier er på vej mod en mindelig økonomisk adskillelse. Og ved
sammenslutning har denne “derisking” ikke været så truende og forstyrrende for hverken
Corporate America eller kapitalmarkederne. Hvem siger, at det er svært at bryde op? Washington
og Beijing får det til at se nemt og smertefrit ud – hvilket giver trøst til markederne.
Den ubelejlige sandhed er imidlertid, at traditionelle handelstal ikke giver et fuldstændigt billede
af USA’s massive kommercielle ejerandele i Kina. Disse indsatser er ikke baseret på handel
alene. De er snarere bygget mere af amerikanske udenlandske direkte investeringer i Kina og de tilhørende aktiviteter af amerikanske
udenlandske datterselskaber, der opererer i landet. Disse særlige facetter af handel er lidt
anerkendt eller forstået på Wall Street og kan få investorer til at undervurdere de
potentielle negative virkninger af et brud mellem USA og Kina.
Ved sidste optælling oversteg antallet af amerikanske datterselskaber i Kina (1.956 i 2021, det sidste år med tilgængelige
data) antallet af tilknyttede virksomheder på markeder som Tyskland, Frankrig, Japan og
stort set hele Sydamerika. Disse tilknyttede virksomheder beskæftigede over 1,2 millioner kinesiske arbejdere,
producerede næsten 100 milliarder USD i samlet produktion årligt i Kina, brugte over 5,5 milliarder USD på
forskning og udvikling og genererede 472 milliarder USD i affiliate-salg (alle tal er fra
Bureau of Economic Analysis). Affiliatesalg i Kina er i øvrigt et af de største
i verden og er over tre gange større end det, USA eksporterer til Kina på et år.
Med andre ord begynder amerikansk eksport til Kina ikke engang at fange, hvor meget forretning Kina
genererer til Corporate America hvert år. Succes i Kina kræver, at virksomheder er baseret i
Kina. Derfor den næsten 12-dobbelte stigning i amerikanske udenlandske direkte investeringer (på en historisk omkostningsbasis) mellem 2000
og 2022 (bilag 2A) og den tilsvarende 18-dobling i affiliate-salg over nogenlunde
samme tidsramme (bilag 2B).
Efterhånden som USA’s investeringstilstedeværelse i Kina er vokset i løbet af de sidste årtier, er
udbyttet også blevet det. Indkomst optjent af amerikanske udenlandske datterselskaber i Kina er steget kraftigt siden 2000 og
overgår nu let, hvad amerikanske datterselskaber tjener på rigere markeder som Tyskland og Frankrig hvert
år (bilag 2C). Amerikanske udenlandske datterselskabers indkomst i Kina (8,7 milliarder USD) steg med ca. 1 % i de
første ni måneder sidste år (år-over-år), over sammenlignelige niveauer i Frankrig (5,2
milliarder USD), Tyskland (7,7 milliarder USD) og Indien (6,7 USD) milliard). Den nederste linje er, at Kina fortsat er
et af de mest profitable udenlandske markeder i verden for Corporate America, især for
amerikanske forbrugsgoder, fødevarer og drikkevarer, biler og relaterede produkter.
Tilstedeværelsen af amerikanske teknologivirksomheder i Kina er minimal på grund af investeringsrestriktioner i
Kina – selvom fastlandet stadig er et nøglemarked for mange amerikanske chipproducenter.
Derisking har sat sidstnævnte i trådkorset for spændinger mellem USA og Kina.
Derisking: Mere om udbud, mindre om efterspørgsel. Ja, amerikanske virksomheder er begyndt at
diversificere deres Kina-centrerede forsyningskæder. Men det betyder ikke, at de giver op på
Kina. Langt fra. Med Kinas personlige forbrugsudgifter på over 6,7 billioner dollars i
2022, det sidste år med tilgængelige data fra De Forenede Nationer (FN), er fastlandets
forbrugskraft/-potentiale fortsat blandt de største og mest robuste i verden. Alene i
2022 tegnede Kina sig for næsten 30% af det samlede personlige forbrug i udviklingslandene
, ifølge data fra FN.
Og det bringer os til kernen af den “derisking” fortælling. Amerikanske virksomheder, ja, har haft
succes med at finde alternative forsyningskilder fra Kina – og dermed faldet i USA’s
import.
Det har dog ikke været så let eller endda muligt at finde alternative efterspørgselskilder fra Kina (også kaldet den kinesiske forbruger?).
Eksempel: Indien er et legitimt forsyningsalternativ til Kina, når det kommer til arbejdskraft og
omkonfiguration af globale forsyningskæder. Det er dog langt fra klar til at opveje Kina som en kilde
med efterspørgsel i betragtning af, at Indiens indkomst pr. indbygger ikke engang er en tredjedel af Kinas. Som sådan
var Indiens personlige forbrugsudgifter i 2022 (2,1 billioner USD) et godt stykke under Kinas tal
for samme år (6,7 billioner USD), som illustreret i udstilling 2D. Den kolde virkelighed er, at Kina forbliver
en vigtig kilde til indtjeningspotentiale for mange amerikanske virksomheder og sandsynligvis vil forblive det i fremtiden.
Til dette punkt, ifølge den seneste “China Business Climate Survey” fra AmCham China,
hvis medlemskab omfatter næsten 1.000 virksomheder, der opererer på tværs af Kina, ”
har et flertal af medlemmerne (77 % af det samlede antal) på tværs af sektorer ingen planer om at flytte deres produktion og
sourcing fra Kina.” I mellemtiden,
ifølge rapporten, rangerer 50% af medlemmerne Kina som deres
virksomheds første eller top-tre på kort sigt globale investeringsprioritet, en stigning på 5 procentpoint fra
sidste års rekordlave niveau. Sammenlignet med sidste år er udsigterne blandt medlemmer mere positive
på tværs af alle domæner – forventningerne til industrimarkedsvækst i 2024 er højere, end de var
i 2023. Mere end 60 % af de adspurgte planlægger stadig at vokse deres kerneforretning i Kina i 2024
. bundlinje:
Kina har stadig betydning; derisking indebærer risici for amerikanske Large-cap
indtjening. Du kan ikke udelukke amerikansk-Kina-derisking uden først at dissekere de forskellige
kanaler, hvormed Corporate America opererer i en af verdens største økonomier. Det er
ikke kun gennem traditionelle handelsmidler – eller eksport og import. Udenlandske investeringer og
udenlandske affiliate-aktiviteter skal også inkluderes, og set gennem denne linse
bliver tingene meget mere komplekse og komplicerede. Og meget mere risikabelt for mange amerikanske
multinationale selskaber, der har sænket millioner i investeringer i Kina i løbet af de sidste par årtier.
Fra CIO’ens periferi fortsætter vi med at overvåge makro- og mikromålingerne for amerikansk-
kinesiske derisking – med ét øje på handel og et andet øje på udenlandske investeringer/tilknyttede
aktiviteter. I betragtning af Kinas fremstød for selvforsyning og USA’s to-partiske anti-Kina omfavnelse
af handel og investeringer, bør investorer forvente mere volatilitet og usikkerhed omkring den
store indtjening for amerikanske multinationale selskaber, der er mest udsat for Kina. Nøglesektorens eksponering drejer sig
om forbrugsvarer, mad og drikkevarer, transport og finansielle tjenesteydelser.
