Valgstederne er lukkede, folket har talt – snart har Danmark en ny regering. Økonomisk Ugebrev har spurgt en række fremtrædende finansfolk, herunder Anders Schelde, investeringschef i AkademikerPension, og Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, om, hvad den kommende statsminister først og fremmest bør gøre på klimaområdet, samt hvilke lovmæssige eller bureaukratiske forhindringer, der står mest i vejen for den grønne omstilling.
”Den største klimamæssige udfordring for en ny statsminister bliver at sørge for, at landbruget også leverer sin del af reduktionerne. De økonomiske vismænd siger det meget klart: Hvis landbruget ikke kommer med, skal alle andre brancher reducere endnu mere, og det vil blive dyrere for hele samfundet,” siger Anders Schelde, investeringschef i AkademikerPension.
”Jeg kunne godt tænke mig at se en mere konsekvent linje over for greenwashing, som har udviklet sig til et meget stort problem – ikke mindst for forbrugerne, der har svært ved at gennemskue, hvad der er op og ned i alle de grønne løfter. Vi har lovgivning mod greenwashing, men vi mangler øget tilsyn og konsekvenser for dem, der bryder reglerne,” fortsætter han.
Danmark som samlingspunkt
Ifølge Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark og formand for klimapartnerskaberne for finanssektoren, understreger den seneste tids topmøder i henholdsvis Esbjerg og Hammershus med andre lande om udnyttelse af Nordsøens vindressourcer, at Danmark er et naturligt samlingspunkt for ambitionerne om at gøre de to havområder til grønne kraftværker, der kan forsyne Europa med ren og billig strøm og derved tillige endegyldigt fjerne afhængigheden af russisk gas.
”Men det kræver handling nu. Det haster både af hensyn til klimaet og forsyningssikkerheden. Men så sandelig også for, at Danmark bevarer sin grønne førerposition, som vores erhvervsliv har nydt godt af i mange år. Investeringerne i grønne og energieffektive løsninger skal accelereres, og netværksinfrastrukturen skal udvikles. Samtidig er der behov for at sikre de nødvendige kompetencer til at realisere investeringerne, bl.a. gennem opkvalificering og efteruddannelse,” siger Torben Möger Pedersen.
I forlængelse heraf håber Tom Vile Jensen, underdirektør i Forsikring & Pension, at den kommende statsminister vil se med friske øjne på processer for opsætning af vind og sol og skabe nye og langt mere fleksible rammer:
”Der er et meget stort ønske fra virksomheder og investorer om at investere i vind og sol i Danmark. Men i de senere år har vi oplevet, at der simpelthen ikke er projekter, og så går pensionsbranchens kroner til andre lande, der udbygger deres vedvarende energi. Vi er jo i hård konkurrence med resten af verden,” siger Tom Vile Jensen.
Han tilføjer: ”Desuden bør en nyvalgt statsminister prioritere Power-to-X. Vi risikerer at falde helt bagud i forhold til vores nabolande. Og sidst, men ikke mindst, bør en nyvalgt statsminister fremlægge en stor investeringsplan, der konkretiserer alle større planlagte investeringer i vedvarende energi i Danmark i de kommende 10-15 år. Med angivelse af kroner og øre for projekterne. Det vil skabe maksimal klarhed for virksomheder og investorer.”
Se på a-kraft
Ifølge Morten Springborg, temaspecialist i C WorldWide Asset Management, vil øget satsning på sol og vind ikke bringe os i mål. Han råder derfor den kommende statsminister til at inkorporere moderne a-kraft i dansk energiforsyning:
”Verdens håndtering af klimaproblemstillingen har tydeligt ledt til underinvestering i energi og været ansvarlig for energikrisen i dag. Det er ikke muligt at udfase fossile energier og erstatte med lette energikilder som vind og sol alene. Derfor skal a-kraft indtænkes i dansk energipolitik. A-kraft er sammen med vandkraft den eneste tunge energikilde, der er CO2-fri og samtidig er base load (i stand til at producere døgnet rundt og imødekomme mindsteefterspørgslen for el og varme, red.) med systembærende egenskaber, hvilket er i kritisk mangel i dag,” siger Morten Springborg.
”I løbet af 2020’erne vil verden se en ny generation af meget sikre modulære, billige og hurtigt udbyggelige kraftværker. Danmark har førende virksomheder indenfor disse Small Modular Reactors (SMR) allerede i dag, og det ville da være besynderligt, at Danmark ikke også drog fordel af den billige og pålidelige energi, disse kraftværker kan generere for vores land. A-kraft er en meget sikker energiform, er pålidelig og uundgåelig, såfremt vi er seriøse med hensyn til dekarbonisering af vores energisystem,” siger Morten Springborg
Når det gælder uhensigtsmæssige politiske tiltag, fremhæver Anders Schelde den stigende politiske indblanding i tilgangen til ansvarlige investeringer.
”I USA oplever vi lige nu et stort push back mod ansvarlige investeringer fra politikere i især republikanske stater, og i EU har politisk indblanding udvandet taksonomien for bæredygtige investeringer, mens for eksempel a-kraft-debatten er blevet noget skinger herhjemme. Vi prøver virkelig at tilgå dette med de ansvarlige investeringer, så apolitisk og videnskabsbaseret som det overhovedet kan lade sig gøre, og alt dette forplumrer billedet og risikerer derigennem at nedsætte tempoet i den finansielle sektors omstilling,” siger Anders Schelde.
Morten Springborg mener også, at debatniveauet omkring a-kraft trænger til et løft. Derfor bør en ny regering ifølge Morten Springborg koble arbejdet med en atomanlægslov, der fastsætter de tekniske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige rammer for indførelsen af kernekraft i Danmark ”med et reelt oplysningsarbejde, der adresserer den massive misinformation der gennem mange år har været om a-kraft.”
Hurtigere godkendelser
Spurgt til, hvilke uhensigtsmæssige love eller bureaukratiske forhindringer, en kommende statsminister bør gøre op med, peger Torben Möger Pedersen og Tom Vile Jensen begge på den langsommelige godkendelsesproces for vedvarende energiprojekter.
Torben Möger Pedersen peger på, at erklæringen fra føromtalte Esbjerg-topmøde netop inkluderer ambitionen om, at godkendelsesprocesserne fremadrettet skal foregå hurtigere, både nationalt og i EU. Det vil kræve fjernelse af en del unødigt bureaukrati.
”Vi har især brug for en meget hurtigere implementering af de allerede besluttede havvindsprojekter og energiøerne på Bornholm og i Nordsøen. Det er forudsætningen for, at vi kan producere den grønne brint, der er nødvendig for at realisere ambitionerne om grøn gødning til landbruget, og at skibe og fly skal drives af grønne brændsler. Projekterne og finansieringen ligger klar. Nu venter vi på myndighederne. Endelig er det vigtigt at sikre, at den grønne energi kan rejse frit, hvis vi skal udnytte dens fulde potentiale. I EU bør det blive en femte frihedsret i det indre marked. Det vil kræve, at vi udbygger og forstærker energinettet, som de nye grønne energikilder kan tilsluttes,” siger Torben Möger Pedersen.
Initiativret til markedet
Ifølge Tom Vile Jensen bør miljøgodkendelser til havvindmølleparker gives meget hurtigere, end det er tilfældet i dag. Samtidig bør initiativet i højere grad flyttes til markedet, så man ikke nødvendigvis skal vente på, at et bestemt område udbydes. Og så skal den statslige udbudsproces ske hurtigere – og gerne med mere end ét udbud ad gangen.
”Fra europæisk side har RePowerEU sat et loft over udbuds- og behandlingstid på to år. Og i de såkaldte go-to-områder ned til et år. Det bør vi i Danmark som minimum kunne leve op til. Sidst, men ikke mindst, skal de berørte myndigheder have flere ressourcer til at håndtere godkendelserne, så de kan håndtere de mange nye projekter. Så vi skal have et fast track system – både på vandet, men også til lands,” siger Tom Vile Jensen.
Claus Strue Frederiksen
