Finanshus: Toldkrig kun første skridt: Her er Trumps gameplan

Finanshuset Merril Lynch skriver i en analyse, at ifølge den nye Trump-administration er den amerikanske toldpolitik blot første skridt i en større plan for at omstrukturere den handels- og finansielle arkitektur, der blev grundlagt i kølvandet på Anden Verdenskrig og cementerede USA’s position som den dominerende globale magt. Dette system er blevet justeret over tid, men bygger stadig i høj grad på et verdenssyn, der i stigende grad er forældet i en mere multipolær verdensøkonomi.

USA udgjorde omkring 60 % af det globale bruttonationalprodukt (BNP) ved slutningen af Anden Verdenskrig. Andelen er siden støt faldet – fra cirka 40 % i 1960 til omkring 20 % under den globale finanskrise i 2008/2009. Selvom andelen er lidt større i dag, peger hurtigere vækst i udviklingslandene på, at USA’s andel af verdensøkonomien i det lange løb vil komme til at afspejle befolkningens størrelse mere direkte, i takt med at levestandarden stiger i lavindkomstregioner.

Det betyder, at USA i stigende grad må dele sin rolle som global sikkerhedsgarant og udbyder af den dominerende reservevaluta, for ikke at blive overbelastet og ude af stand til ensidigt at opfylde de forpligtelser, landet har arvet fra efterkrigstiden. De belastninger, der følger med denne unikke rolle i verdensøkonomien, har været voksende i årtier og viser sig blandt andet i stigende handelsubalancer og uholdbare budgetunderskud.

I praksis kører USA større handels- og budgetunderskud for at levere de nødvendige dollarreserver, som holder verdensøkonomien i gang. I takt med, at USA fylder mindre i verdens samlede BNP, risikerer denne rolle at overophede landets økonomiske kapacitet og stabilitet.

Selvom USA drager fordele af denne rolle, har ubalancerne også medvirket til stigende ulighed internt. Lavtlønnede amerikanere har lidt under den direkte konkurrence med den globale arbejdsstyrke, mens højtuddannede har haft gavn af den.

Ifølge præsidentens økonomiske rådgivere betyder USA’s levering af dollarreserver til de globale markeder, at dollaren konstant er overvurderet – hvilket forvrider handlen. Det er ifølge dem en medvirkende årsag til, at den amerikanske industribase er blevet udhulet gennem de seneste 50 år.

Et centralt mål for de foreslåede reformer er derfor at gentænke de globale handels- og finansrelationer for at skabe bedre balance – især til gavn for lavtlønnede amerikanere. Her er nøglen retfærdigere handelsregler og en ny finansiel arkitektur, der tager højde for, hvordan dollarens status som reservevaluta holder dens kurs for høj og skaber for store handelsunderskud.

Set i dette lys er toldsatser blot ét redskab i en langt større plan for at håndtere de voksende ubalancer (handels- og budgetmæssige), som forværres af de gamle strukturer fra efterkrigstiden. Da markedsanalytikere typisk fokuserer på kortsigtede effekter, vurderer de toldpolitikken ud fra den umiddelbare usikkerhed og volatilitet – uden at tage højde for de langsigtede mål. For at forstå sammenhængen kræver det en forståelse af de overordnede rammer, som den nye politik søger at opbygge.

Efter princippet om gensidighed skal toldsatser justeres, så de afspejler, hvad USA mødes med. Da mange lande har højere toldsatser mod USA, kan det betyde, at USA hæver sine, medmindre modparten sænker deres – eller helt afskaffer dem. Resultatet kan blive meget forskelligt fra land til land, hvilket skaber en høj grad af usikkerhed, som igen fører til øget volatilitet på markederne.

Oven i den usikkerhed, som de nye toldpolitikker medfører, kommer en række andre hensyn, som vil forme den endelige toldstruktur. Ud over gensidighed indebærer det at tage højde for blandt andet valutamanipulation for at fremme eksport og opbygge reserver, markedsåbenhed kontra handelsbarrierer og respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder, samt en retfærdig byrdefordeling omkring geopolitisk sikkerhed, fx fuld betaling af NATO-forpligtelser

Disse faktorer varierer meget fra land til land, og det betyder, at der kræves intense forhandlinger for at tilpasse gamle relationer til den nye struktur. Det er klart, at etableringen af en ny toldarkitektur vil tage længere tid, end markederne forudser.

Ikke desto mindre ser det ud til, at lande, der ønsker at nyde godt af den amerikanske sikkerhedsparaply og adgang til verdens største forbrugsmarked, allerede i det stille forsøger at finde deres plads i den nye verdensorden. Andre landes modstand kan føre til langvarige forhandlinger med potentielt negative konsekvenser.

Idéen om en ny valutaaftale – kaldet en slags “Mar-a-Lago-aftale” – er blevet udviklet for at imødegå de vedvarende handelsunderskud, dollarens overvurdering og de risici, der følger med at levere for store mængder dollarreserver i en verden, hvor økonomien vokser hurtigere end USA. I praksis vil lande kunne vælge, i hvilken grad og på hvilken måde de ønsker at deltage i det nye system.