En af de store erhvervshistorier i den forgangne uge var, at staten har tabt milliarder af kroner på indskud af lånekapital og køb af SAS-aktier. I virkeligheden er det en ikke-historie fra politikere og journalister. Hvorfor skriver Økonomisk Ugebrev så om sagen? Fordi finansministeren leverer oplysninger til Folketinget, som meget let kan opfattes som stærkt vildledende, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Hele historien udspringer af et skriftligt spørgsmål stillet af LA’s Ole Birk Olesen til finansministeren. Spørgsmålet handler grundlæggende om, hvor mange penge staten har brændt af på SAS. Det kommer næppe som den store overraskelse, at der er tale om milliardbeløb. Især ikke efter den store redningsaktion under coronakrisen, hvor de fleste flyselskaber var ved at nødlande, og hvor mange stater måtte træde til med en hjælpende hånd.
I redegørelsen til Folketingets finansudvalg oplyser Nicolai Wammen, at den danske stat siden 2009 har købt aktier i SAS for 2,55 mia. kr., og med dagens aktiekurs er disse aktier 0,6 mia. kr. værd. Samlet har tabet for den danske stat være knap 2 mia. kr. – i hvert fald på papiret.
Uldent svar
Det konkrete svar fra ministeren er temmelig uldent. Wammen skriver: ”Pr. 30. august 2022 var SAS AB’s aktiekurs på 0,57 SEK pr. aktie, hvilket med statens ca. 1,6 mia. aktier i SAS AB svarer til en nominel børsværdi på ca. 0,9 mia. SEK (ca. 0,6 mia. DKK) for statens ejerandel i selskabet.”
Hvad den danske stat gennem årene samlet set har købt aktier for, skal læseren af svaret selv finde ud af med en regnemaskine og lidt valutaomveksling. Så det lugter meget af, at ministerens embedsmænd har fået besked på ikke at være alt for præcise i svaret.
Men i virkeligheden bliver der slet ikke svaret ud over den nævnte småforvirring. For Ole Birk Olesens spørgsmål lyder sådan: ”Vil ministeren redegøre for, hvor mange milliarder kroner den danske stat gennem årene har tilført SAS, og hvor meget den danske stats medejerskab af SAS skønnes at være værd i dag?”
I spørgsmålet fremhæves ordet ”tilført,” altså både aktiekøb og statens långivning til SAS. Og Finansministeriet gennemgår da også, hvor meget den danske stat aktuelt har udlånt til SAS. Dette beløb er 3,5 mia. kr. Bundlinjen er altså, at statens samlede indskud er 6 mia. kr.
Hvad værre er, er markedsværdien på statens tilgodehavende markant lavere end det oprindelige udlån. Staten skal altså ikke forvente at få de 3,5 mia. kr., som er lånt til SAS, hjem igen. Dette kan man sige mur- og nagelfast, fordi SAS har udstedt to obligationslån, som handles på børsen. De to obligationer er senest handlet til kurser mellem 10 og 20, hvilket svarer til kursfald på 80 til 90 pct. siden udstedelsen.
Formelt er det den aktuelle markedsværdi, som obligationerne, og dermed statens gæld, kan handles til. SAS’ ledelse har allerede udmeldt, at aktuel gæld for 20 mia. SEK skal konverteres til aktier. Ved denne konvertering vil en best case antageligt være, at staten og andre obligationsejere får 50 øre for hver udlånt krone, og det vil endda være markant over den aktuelle markedskurs. Det vil betyde et yderligere tab for staten på knap 2 mia. kr.
Det samlede regnestykke
Og hvor meget ender statens samlede så tab på, altså før man skyder nye penge ind i SAS? For det første er der udsigt til, at værdien af statens nuværende aktier på 0,6 mia. kr. bliver yderligere udhulet, da SAS allerede har varslet en enorm kapitalforhøjelse, som vil udvande de aktuelle aktionærer. I bedste fald vil værdien af den aktuelle post kun være 0,3 mia. kr., hvorved tabet på aktierne løber op i 2,3 mia. kr.
For det andet kommer tabet på det aktuelle lån på knap 2 mia. kr., staten har givet SAS. Samlet står den danske stat til at tabe 4-5 mia. kr. for at holde SAS flyvende.
Har SAS så være en dårlig investering for staten? Vores svar er ja og nej. Ja, hvis man ser på SAS sommeren finansiel investering, viser regnestykket jo klart, at statens indskud har givet et voldsomt milliardtab.
Nej, hvis man ser på SAS’ betydning for Københavns Lufthavn med tilhørende tusindvis af arbejdspladser og for København som en nordisk hub for nordeuropæisk flytrafik.
Det synes da også at være baggrunden for statens fortsatte finansielle støtte, jævnfør forsommerens udtalelse fra finansministeren.
Morten W. Langer
