Finanssektor er ekstra skat for kunderne

Efter finanskrisen holdt staten (og dermed skatteyderne) hånden under den danske banksektor med en ubegrænset indskydergaranti, som kunne have kostet tusinde milliarder i tab.

Det skete heldigvis ikke, og antallet af banker, der krakkede, var overskueligt. I dag er det svært at se, at det var en god forretning for samfundet, danskerne og erhvervslivet, at der blev reddet så mange banker.

Omkostningerne ved at holde den danske banksektor i gang er i europæ-isk sammenhæng unormalt høje, fordi vi herhjemme har alt for mange banker. Det er simpelthen ineffektivt, og der er kun én part til at betale regningen, nemlig danskerne og danske virksomheder. Det sker via gebyrer, provisioner og rentespænd for private og SMV-virksomheder, som er højere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Men det sker også med hjælp fra myndigheder, skiftende erhvervsministre og politikere, som igen er begyndt at holde hånden over den finansielle sektor, præcis som det skete op til finanskrisen, hvor den stærke finanslobby fik gennemført regler (eller mangel på samme), som fik tingene til at køre af sporet på grund af overdreven risikotagning. Finansrådet var tidligere en ekstremt stærk interesseorganisation, der var rigtig god til at rundbarbere politikerne på Christiansborg og skiftende regeringer af både blå og rød kulør. Det samme er nu ved at ske igen.

Billedet er dog lidt anderledes denne gang: Bankernes basisindtjening er trods ekstremt lave udlånstab og tårnhøje gebyrindtægter hårdt presset af manglende udlånsvækst og store indlånsoverskud, hvor den frie likviditet placeres til minusrenter i Nationalbanken. Den negative udvikling i basisindtjeningen (se blot Økonomisk Ugebrevs Top 40 BankRating , hvor 28 af 40 større banker sidste år præsterede fald i afkastet) har fået bankernes brancheorganisation til at skrue op for retorikken og den politiske lobbyisme. Deprimerende nok er de seneste erhvervsministre, regeringer og brede dele af Folketinget igen faldet på halen for finanssektorens dygtige lobbyister. Vi har det seneste år oplevet den ene sag efter den anden, hvor banker og realkredit opfører sig tæt på uetisk og med en forretningsmoral, som i andre lande ikke opfattes som i orden. Men herhjemme sætter politikerne det blinde øje til, selvom effekten er milliarder i ”ekstraskatter” til danskerne og erhvervslivet. Til gengæld kommer disse skatterikke de offentlige kasser og fællesskabet til gode. Men de holder liv i en forældet bankstruktur og forgylder bankaktionærer med høje udbytter.

Sag nummer 1: Fuldstændig som forventet er realkreditten nu i gang med endnu en runde bidragsforhøjelser, som kommer til at koste ekstra milliarder for boligejere og virksomheder. Realkreditten er som bekendt præget af monopollignende markedstilstande, hvor det er omkostningsfrit at sætte priserne op og op, blandt andet på grund af høje flytteomkostninger for kunderne. Så længe myndigheder og politikere tillader de absurde markedstilstande, vil denne prisspiral antageligt fortsætte. De enkelte institutter anvender kreative forklaringer for at retfærdiggøre højere bidragssatser, selvom de allerede har presset citronen til det yderste med andre tvivlsomme gebyrer og fordækte kursskæringer.

Sag nummer 2: Som beskrevet i denne udgave har Folketinget og regeringen netop godkendt, at bankerne fortsat skal have lov til at opkræve formidlingsprovisioner, når kunderne har investeringsbeviser. Som det fremgår af artiklen side 6 ønsker 89 procent af investorerne disse provisioner forbudt, og professor Carsten Tanggaard ser ingen gode begrundelser for dem. Man kan have mistanke om, at myndighederne ikke vil svække bankernes indtjening med de 3-4 mia. kr. årligt herfra. Men kunderne skal altså betale den ekstra ”skat”, som de kun i meget begrænset omfang får noget ud af.

Sag nummer 3: De såkaldte Panama Papers afslørede, at Nordea har været endog meget aktiv med at rådgive kunder om brug af skattely, muligvis til at skjule hvidvask af penge og undgå skat. Men hvad med Nykredit, Danske Bank og Sydbank, som har været meget stille? Finanstilsynet løftede i denne uge sløret for de foreløbige resultater af en skattelyundersøgelse, og det tyder ikke godt for bankerne. De var ukonkrete, hvilket kan opfattes som udenomssvar. Kun Jyske Bank har meldt ud, at man kræver dokumentation for, at kunderne betaler deres skat.

Sag nummer 4: I form af en slags misforstået beskyttertrang over for banksektoren har politikerne aldrig kompenseret for, at den finansielle sektors udlånskapacitet og udlånsvillighed efter finanskrisen var bombet tilbage til stenalderen. Skiftende regeringer har politisk forsøgt at retfærdiggøre sig ved at henvise til Vækstfonden og Vækstkapital (som hjælper nogle få venturefonde), men som er en dråbe i havet i forhold til behovet for risikovillig kapital i SMV-underskoven.

læs hele udgivelsen her

MWL