Finanstilsynet deler bekymringen over de nye andelsklasser, som størstedelen af de danske investeringsforeninger forventes at lancere i løbet af de næste måneder forud for indførslen af MiFID2-direktivet i Danmark. De nye andelsklasser vil noget overraskende ikke blive børsnoteret, og det har skabt usikkerhed om, hvorvidt de bliver prisfastsat korrekt. Tilsynet vil nu drøfte temaet med hele branchen for at få klarhed over konsekvenserne.

Finanstilsynet og branchen skal nu drøfte konsekvenserne af, at nye investeringsprodukter ikke bliver børsnoteret. Finanstilsynet er urolig for, hvad konsekvenserne bliver og om priserne på de nye produkter bliver gennemskuelige. ”Grundlæggende deler vi en bekymring, der er blevet rejst i dele af branchen. For os er det vigtigt at få bevaret et velfungerende marked, og derfor er vi nødt til at drøfte det her med hele branchen for at få kortlagt, hvad konsekvenserne af de nye tiltag bliver”, siger vicedirektør Birgitte Søgaard Holm til Økonomisk Ugebrev.

Udmeldingen kommer efter at flere kilder i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev rejste kritik af de nye andelsklasser, der er på vej i investeringsforeningerne i løbet af de næste par måneder. Der er både uklarhed om prisdannelsen, gennemsigtighed om kursspænd og kurtager.

Baggrunden er det nye MiFID2-direktiv, hvor første del træder i kraft i Danmark 1. juli og forbyder banker at modtage provision fra investeringsforeninger i forbindelse med porteføljepleje. Bankerne vil i stedet forsøge at hente de tabte milliarder hjem ved at sende regninger til kunderne, der således fremover kan se, hvor meget de betaler bankerne for at pleje deres formue.

Investeringsforeninger splittes
En let løsning kunne have været, at investeringsforeningerne bare undlod at fremsende provisionerne til bankerne. Men i stedet har investeringsforeningerne valgt en løsning, hvor de splitter deres investeringsforeninger op, hvor hver afdeling får en næsten identisk tvilling eller andelsklasse, dog med den forskel, at der i den nye andelsklasse ikke indgår provisioner. Disse andelsklasser kaldes nogle steder også for clean funds, og dem kan bankerne så sælge videre til deres kunder og overholde forbuddet mod at modtage provision. Spørgsmålet er, om bankerne på den måde så blot kan hente ekstra indtægter på anden vis end de mistede provisioner.

Som beskrevet i Økonomisk Ugebrev bliver de nye andelsklasser nemlig ikke børsnoteret. Dermed kan ikke alle købe de nye værdipapirer men kun bankerne og porteføljeplejeforvaltere. Og det har rejst stor kritik. ”Derved bliver det umuligt for alle andre at kunne købe disse investeringsforeningsbeviser uden provision til banken. Investorer, der ikke ønsker rådgivning, kan ikke bare gå ind i deres netbank og købe dem. Hvis de gerne vil have disse papirer, skal det ske gennem en porteføljeplejeaftale med deres bank. Og så kommer der en regning for rådgivning”, sagde Nikolaj Holdt Mikkelsen, chefanalytiker hos Morningstar.

Adm. direktør i Miranova Rune Wagenitz Sørensen sagde rent ud, at han ikke vil røre ved de nye værdipapirer, alene fordi han ikke kan gennemskue konsekvenserne. ”Vi taler om, at de her fonde er fyldt med børsnoterede værdipapirer fra eksempelvis Coca Cola og Mercedes Benz. Og så pakker man dem ind i unoterede fonde. Jeg kan ikke gennemskue, hvad der kommer til at ske i kraft af, at det er unoterede fonde og om kursstillelsen dermed bliver god eller dårlig. Jeg er glad for, det ikke er mig, der som investor skal sidde med en stribe unoterede fonde. Det ønsker jeg ikke”, sagde Rune Wagenitz Sørensen. Nikolaj Holdt Mikkelsen, chefanalytiker hos Morningstar, efterlyste af samme grund, at Finanstilsynet gik ind og kiggede konsekvenserne nøje igennem. ”Hele det system, hvor man opfinder nogle nye aktieklasser uden provisioner til bankerne, og så ikke vil gøre dem tilgængelige for de såkaldte gør-det-selv investorer, giver ingen mening. Det efterlader helt klart et hul, som jeg ikke mener, er i tråd med hensigterne i direktivet”. Og det er den kritik, vicedirektør Birgitte Søgaard Holm nu imødekommer.

”Vi skal sikre størst mulig transparens i markedet. Ganske vist har vi regler for, at værdipapirerne skal handles til bedst mulig pris – de såkaldte ”best execution” regler – men vi er nødt til at få fuld klarhed over, hvad konsekvenserne af de nye produkter bliver for hele markedet, både når vi taler om priserne og likviditeten, siger hun.

De nye andelsklasser er godkendt af skatterådet således, at banker og porteføljeforvaltere kan flytte eksisterende kunder over i de ny ordninger uden at det udløser skattepligt. Også Finanstilsynet har godkendt de nye andelsklasser. ”Men det er en meget omfattende og kompleks lovgivning, vi skal indføre. Og derfor er vi nødt til at komme helt ned i alle detaljerne, når nu de nye andelsklasser ikke vil blive børsnoteret”, siger Birgitte Søgaard Holm.

Henrik Denta

læs hele udgivelsen her

DEL