Kreditinstitutternes resultat før skat satte i nominelle termer rekord i 2023 og 2024 med henholdsvis 71 og 76 mia. kr. Det er mere end en fordobling af resultatet fra de foregående år. Udviklingen ser dog ud til at være bremset op i første halvdel af 2025.

En analyse fra Finanstilsynet viser, at den bedre indtjening først og fremmest skyldtes en kraftig vækst i basisindtjeningen, mens høje kursreguleringer og et lavt nedskrivningsniveau også bidrog. Væksten kan i høj grad tilskrives et rentemiljø, der var kendetegnet af en høj indlånsmarginal og en presset udlånsmarginal.

”Kreditinstitutternes kerneforretning er at modtage indlån og yde udlån. Forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten er afgørende for deres indtjening. Indlånsmarginalen steg markant, fordi institutterne ikke hævede indlånsrenterne i samme takt som Nationalbankens rente. Samtidig var udlånsmarginalen under pres. Det kan indikere, at lån ydes til renter, som ikke i tilstrækkelig grad modsvarer risikoen for tab,” siger Niki Saabye, kontorchef i Finanstilsynets økonomiske sekretariat.

Ingen garanti for, at tendensen fortsætter

Forholdene på de finansielle markeder kan hurtigt ændre sig. Hvis interessen for at placere indlån i institutterne falder, kan det blive nødvendigt at hæve indlånsrenten for at fastholde indlånsbasen. En indsnævring af indlånsmarginalen vil fjerne det indtjeningsmæssige grundlag for udestående lån, der er ydet til en presset udlånsmarginal. Institutterne kan forsøge at kompensere ved at hæve udlånsrenten, men det kan blive omkostningsfuldt både for institutterne selv og for samfundet, hvis en højere udlånsrente bidrager til øget misligholdelse og flere konkurser.

Institutterne bør være opmærksomme på de risici, der kan opstå, hvis de nuværende gunstige markedsforhold ændrer sig, så de alene yder lån til renter, som modsvarer risikoen.