Mindst tre sæt love skal forhindre privat aktiespekulation i børsnoterede aktier hos topfolk i den finansielle sektor. Men der er slet ingen regler mod spekulation i unoterede aktier. Det betyder, at finanssektorens topfolk helt frit kan udnytte insiderviden og lave frontrunning på en fjerdedel af den danske pensionsformue. Finanstilsynet lægger ansvaret fra sig, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar.
Den største bevægelse i den finansielle sektor over de seneste ti år er pensionsbranchens massive opkøb af alternative investeringer. En sund pensionsordning indeholdt før i tiden lige dele børsnoterede aktier og obligationer, men nu er godt en fjerdedel af midlerne placeret i alternativerne.
De øverste ansvarlige i pensionssektoren har på den måde flyttet godt 1000 mia. pensionskroner over i bl.a. unoterede aktier. Men som Økonomisk Ugebrev har dokumenteret i en række artikler over de seneste uger, har de samtidig også flyttet deres egne private investeringer med.
Børsnoteret eller ej
Groft sagt kan topfolk i dag skynde sig at købe andele i et givent unoteret selskab, som deres pensionskasse er på vej til at købe stort op i og dermed udnytte, at der kommer stor efterspørgsel på at investere i sådan et selskab. Ofte ender det endda med en børsnotering, hvor man så kan sælge sine private andele med stor personlig gevinst til følge.
Det ville være drønulovligt, hvis der var tale om et børsnoteret selskab. Det er både udnyttelse af insider viden og frontrunning, som der er helt klar lovgivning imod, og som Finanstilsynet tager meget alvorligt. Men på unoterede selskaber er der ingen lov, der forhindrer hverken udnyttelse af insiderviden eller frontrunning.
Et eksempel på problemet er direktøren i PFA Ejendomme Michael Bruhn, der med den ene hånd styrer investeringer på 100 mia. kr. på vegne af medlemmerne i PFA, mens han samtidig jonglerer med sine private ejendomsinvesteringer på lidt over 100 mio. kr.
”Intet problem”, lyder det fra PFA: Hans private investeringer er godkendt af bestyrelsen, og der er fuld åbenhed om hans roller. Hverken Michael Bruhn selv, direktør Allan Polack eller bestyrelsesformand Peder Hasslev vil dog lade sig interviewe om, hvordan de håndterer sådan en interessekonflikt, eller hvordan de skaber klarhed over, hvem der i givet fald erklærer Michael Bruhn for inhabil, hvis hans egne interesser støder sammen med PFA’s på det danske ejendomsmarked.
Heller ikke hos Fundamental Invest ser man noget problem i, at Michael Voss-Jensen privat blev inviteret til at investere millioner i et selskab måneder før, det blev børsnoteret, alt imens han samtidig solgte uvildig rådgivning til investeringsforeningen Fundamental Invest, hvor han anbefalede dem at købe aktier det samme sted.
I Forbrugerrådet TÆNK lød det fra cheføkonom Morten Bruun Pedersen, at situationen i PFA var noget, som Finanstilsynet burde undersøge. Professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet kaldte sagen med Michael Voss-Jensen for en tilståelsessag, og han tilføjede, at lovgivningen på området var uden effekt.
Men det er altså værre end det, for der er tilsyneladende ingen lovgivning overhovedet, som tilsynet kan bruge, når det kommer til selskaber, der ikke er noteret på en børs. Tilsynet synes heller ikke stolte af situationen, og det har de seneste to uger ikke været muligt at få svar på spørgsmål om lovens reelle virkning.
Ingen lovændring
Vi har eksempelvis ikke fået svar på, om det ikke er problematisk, at den slags interessekonflikter kan opstå mellem lederne i pensionssektoren og de selskaber, som de arbejder i. Om tilsynet har overvejet at søge en ændring i loven, så dette bliver reguleret. Og sidst, om ikke hele pensionssystemet og det finansielle system i øvrigt ville lide et stort tab af tillid, hvis det pludselig kom frem, at folk i sektoren tjener store penge på at udnytte dette hul i loven – eksempelvis via insiderviden og frontrunning.
”Ift. dine opfølgende spørgsmål, så bestemmer Finanstilsynet ikke, hvordan loven formuleres. Vi administrerer loven, og kommer med input til, hvordan den kan udformes, når politikerne ønsker at se på evt. ændringer,” lyder det fra pressekontoret.
Man fristes dermed til at konkludere, at tilsynet holder politikerne ansvarlige, og at det dermed måske var på tide, at politikerne skulle se på loven og give tilsynet redskaberne og ansvaret at holde øje med området.
