Finanstilsynet stiller skarpt på problemer med markedsrente

Allerede i denne måned falder udbetalingerne for de tusindvis af danske pensionister, der i de senere år har fået udskiftet deres traditionelle pensioner med det nye markedsrenteprodukt. Årsagen er de negative investeringsafkast i 2018. De store arbejdsmarkedspensionskasser har fundet en løsning, mens de kommercielle selskaber halter efter. Finanstilsynet efterlyser nu handling fra pensionsselskabernes bestyrelser for at udglatte store pludselige fald i udbetalte pensioner.

Et af de største projekter i den kommercielle pensionsbranche har i de seneste ti år været at flytte flest mulige kunder væk fra pensioner med garanti til nye markedsrenteprodukter, hvor kunderne selv tager investeringsrisikoen. Men i forbifarten har selskaberne tilsyneladende helt ignoreret, hvad den øgede risiko betyder for kunderne, når de går på pension. I nogle af landets største pensionsselskaber som PFA og Danica står pensionister med de nye markedsrenteprodukter nu til en sur nedgang i månedlige pensionsudbetalinger. Og problemet vil blot vokse sig større i fremtiden, hvor der er endnu flere danskere, der går på pension med de nye produkter, og hvor de negative afkast kan blive langt større end i 2018.

”Mange selskaber har jo ikke en politik for det her. Men det er udsving i udbetalingerne fra pensionen, der mærkes meget direkte hos kunderne. Jeg er ikke tilhænger af, at man genindfører pensionsordninger med en afkastgaranti. Men der sker ikke noget ved, at selskaberne tager toppen af de tilfældige udsving. Så kommer pensionsudbetalingerne til at minde mere om indkomsterne i arbejdsårene. Jeg ved ikke om de aktuelle reduktioner i udbetalinger bare er udtryk for tilfældige variationer. Men udbetalingerne skal selvfølgelig tilpasses til permanent ændrede afkastvilkår og levetider,” siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet til Økonomisk Ugebrev. I Finanstilsynet er man helt på linje med professorens udmelding, ifølge vicedirektør Carsten Brogaard.

”Det er væsentligt, at selskaberne har fokus på, at udbetalingsforløbet i de nyere markedsrenteprodukter er anderledes end i de traditionelle garanterede pensionsprodukter. For visse produkter kan udbetalingerne variere en del i størrelse gennem pensionstilværelsen. Det er bestyrelsernes ansvar at fastlægge, hvilke pensionsprodukter, de enkelte selskaber ønsker at udbyde, herunder hvilke egenskaber produkterne skal have.”

Videre siger han: ”I forhold til markedsrenteprodukter indebærer det specielt, at bestyrelsen tager stilling til udbetalingsforløbet, herunder om ydelserne skal stige eller falde over årene, og hvilken stabilitet, der skal være i ydelserne henover udbetalingsforløbet. Derudover tilsiger usikkerheden i disse pensionsprodukter øget fokus på information til kunderne.”

Sådan lyder meldingen altså fra tilsynet, der også peger på, at der nu vil komme fokus på dette tema bl.a. i forbindelse med kommende inspektioner i selskaberne.

ET UFULDSTÆNDIGT PRODUKT?

Problemet er i sin kerne, at et markedsrenteprodukt i et enkelt år nemt kan falde med eksempelvis 20 procent, hvis der er uvejr på de finansielle markeder. Uden nogle former for udjævning af så store negative afkast, vil pensionisternes udbetalinger blive ramt med samme fald allerede året efter. Endda lidt mere, da branchen hvert år allerede fra årets start regner med positive afkast på cirka tre procent, som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev.

”Da langt de fleste pensionister har brug for en stabil pensionsudbetaling, er der behov for at udvikle udjævningsmekanismer, således at et enkelt års markedsudsving ikke slår hundrede procent igennem på den årlige udbetaling. Der findes allerede forskellige modeller i brug i markedet i dag,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension. Problemet er heller ikke ukendt i branchen, og de store pensionskasser som Pensiondanmark, Industriens Pension og MP Pension (Magistre) har allerede fundet og indført løsninger.

”Det er åbenlyst, at det selvfølgelig ikke er sjovt for en pensionist at se sine udbetalinger skrumpe så meget i et hug. Så vi udjævner den slags nedture over ti år. I både gode og dårlige år trækker vi så at sige afkastene ud over ti år. Så hvis afkastet er 12 procent under det forventede et år, så mærker kunden kun en nedgang på 1,2 procent i det første års udbetalinger – altså en tiendedel af afkastet. Jeg vil da også tro, at danskerne vil efterspørge den slags løsninger i de kommende år,” fortæller chefaktuar Steen Ragn fra MP Pension.

I de kommercielle selskaber er man dog delte om behovet for sådanne løsninger. Danica fortæller, at de i dag arbejder med, at kunderne ti år inden de går på pension, kan tilvælge en slags garanti for, hvad der som minimum står på pensionen, når man rammer pensionsalderen. Hvordan kunden så kan sikre udbetalingerne i selve sin pensionsalder, er mere usikkert.

”Vi holder som udgangspunkt udbetalingsmøder cirka 7 måneder før, at en kunde skal have sin pensionsordning udbetalt. Her gennemgås kundens opsparing, behov og kunden møder Danicas anbefalinger. I den forbindelse kan kunden også blive anbefalet en udbetalingsgaranti. Givet kundens behov laves der en plan for, hvordan kunden kan bruge af sin samlede opsparing,” lyder det fra Danicas presseafdeling, der også fortæller, at kunden så kan tilkøbe en garanti i sin pensionsalder.

I Topdanmark griber man det helt anderledes an. Her bliver kunderne som udgangspunkt ført tilbage til det gamle traditionelle pensionsprodukt med en garanti, og det sker for langt hovedparten af kunderne. 350 har valgt at fortsætte med markedsrenten.

Topdanmark overvejer dog, om man skal udvikle et produkt med nogle minimumsgarantier tilknyttet markedsrenten. I PFA arbejder man netop nu på flere forskellige løsninger med henblik på udjævning af de nævnte effekter, men man vil på nuværende tidspunkt ikke gå i yderligere detaljer med det.

AP Pension samt Skandia ønskede ikke at svare på, hvad de arbejder med omkring at stabilisere pensionisternes udbetalinger. Og helt generelt lyder det fra selskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension, at det er rigtigt, at der er variationer i pensionsprodukterne. ”Som brancheorganisation kan vi ikke kommentere på, hvordan de enkelte selskaber vælger at skrue deres pensionsprodukter sammen,” lyder det fra presseafdelingen.

NYT FORRETNINGSOMRÅDE?
Spørger man rundt i pensionsbranchen kan der være flere årsager til, at den kommercielle del af pensionsbranchen endnu ikke har tacklet problemet med store udsving i udbetalingerne af pension i markedsrente.

Først og fremmest er den del af branchen velkendt for at have et enormt fokus på at skaffe nye kunder. Altså konkurrere med hinanden om at få de lukrative firmapensioner i folden, men derefter fokusere på at skaffe den næste kunde. Konsekvensen er, at fokus på service til eksisterende kunder komme til at træde i baggrunden – og ikke mindst fokus på folk, der allerede er gået på pension. Det er imens folk er på pension og sparer op, at de gode penge tjenes i selskaberne. Mens nedsparings-perioden derimod sjældent har haft branchens store fokus, når pensionen altså blot skal udbetales igen.

Dernæst kan der også være en anden forklaring med et kommercielt sigte. Hvis kunderne netop begynder selv at efterspørge mere tryghed og sikkerhed i deres udbetalinger i pensionsalderen, kan det blive et blomstrende forretningsområde i fremtiden. Den slags ekstra tilkøb af garantier, som flere selskaber altså arbejder med, kan være ganske dyre.

”Igen at gå over til garanterede produkter kan ikke generelt anbefales, og garantier betyder sædvanligvis høje omkostninger og lave afkast. En garanti kan derfor nemt blive en garanti for faldende pension,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

Allerede fra næste år – i 2020 – skal pensionsbranchen til at udføre nye følsomhedsberegninger på kundernes pensioner, hvor det bl.a. skal fremgå, hvordan udsving på aktiemarkederne vil påvirke kundernes udbetalinger. Her vil eksempelvis fremgå minimumsbeløb, hvis alt går skævt, hvad sker der så med udbetalingerne, som måske kan afskrække mange pensionister, der så kunne tænkes at efterspørge den ekstra sikkerhed i en garanti i fremtiden.

En regning til samfundet?

Store udsving i pensionsformuen og udbetalingerne af danskernes pensioner, kan også blive en dyr fornøjelse for samfundet. Det skyldes, at mange danskere vil kunne hæve endnu mere i folkepensionens tillæg, når de bliver sat ned i pensionsudbetalinger.